Kiropraktorens bedste øvelser mod nakkehold

Har du ondt i nakken? Så er du landet det helt rigtige sted. Her får du nemlig kiropraktorens nøje udvalgte øvelser mod nakkehold – de er hamrende effektive og lindrer med det samme.

Hold i nakken øvelser kvinde på træningsmåtte

HOLD I NAKKEN-ØVELSER | Find en træningsmåtte frem, og få smurt muskler og led. Lindringen mærker du med det samme.

© Jakob Helbig

Overbelastede og spændte muskler og led er den kedelige opskrift på hold i nakken. For nogle kommer smerterne snigende, men de fleste af os vågner bare en morgen og har rigtigt ondt i nakken, som måske endda er låst i en akavet stilling.

I stedet for at gøre som Maude fra Matador og gå op og lægge dig, skal du i gang med at bevæge nakken.

Det kan instinktivt føles farligt at bevæge noget, der gør ondt, men det er præcis, hvad din nakke har brug for – og med de specifikke hold i nakken-øvelser her kan du gøre det med fuldstændig ro i maven.

Øvelserne er nemlig omhyggeligt udvalgt af Anna Stolpe, som er kiropraktor og næstformand i Dansk Selskab for Kiropraktik.

Øvelser til færre smerter

Herunder får du otte øvelser – de er simple, hurtige at lave og kræver intet udstyr. Vigtigst af alt så er de hamrende effektive.

videotræning

VIDEOTRÆNING | Klik her for at komme til videoen.

Førstehjælp til hold i nakken: Alle øvelserne samlet i én video

Vi har gjort det nemt for dig og samlet alle otte øvelser i et videoprogram. Alt, du skal gøre, er at trykke “play” og følge instruktøren på skærmen.

Træningen tager ca. 10 minutter og lindrer dine smerter øjeblikkeligt.

Gør en af øvelserne for ondt lige nu, springer du den blot over. Prøv den dog gerne igen i morgen, hvor muskler og led måske er mindre spændte.

GÅ TIL VIDEOEN

Du vil formentlig allerede mærke en lindring, lige efter du har lavet øvelserne. Muskler og led bliver smurt, og du vil opleve, at du kan bevæge dig mere frit og med færre smerter.

Har du ikke fået det markant bedre 3-4 dage efter, at dine nakkesmerter startede, bør du opsøge din læge eller en kiropraktor, som kan undersøge, om der måske er noget andet på spil end et simpelt nakkehold.

Nakkeøvelse 1: Maveliggende nakkerotation

Kvinde laver hold i nakken-øvelser
© Jakob Helbig

Øvelsen styrker de dybe hals- og nakkemuskler. Den kan med fordel laves på en træningsmåtte.

Se video af øvelsen

Nakkeøvelse 2: Rygliggende tilbagetræk af nakken

Kvinde laver hold i nakken-øvelser
© Jakob Helbig

Øvelsen styrker de små muskler på forsiden af halsen, også kaldet halsfleksorerne. Den kan med fordel laves på en træningsmåtte.

Se video af øvelsen

Nakkeøvelse 3: Firestående tilbagetræk af nakken

Kvinde laver hold i nakken-øvelser
© Jakob Helbig

Øvelsen styrker den øverste del af ryggen samt skulderen. Den kan med fordel laves på en træningsmåtte.

Se video af øvelsen

Nakkeøvelse 4: Stræk af nakken

Kvinde laver stræk af nakken
© Jakob Helbig

Øvelsen strækker den store muskel i skulderen.

Se video af øvelsen

Nakkeøvelse 5: Stræk af den øvre ryg

Kvinde laver stræk af den øvre ryg
© Jakob Helbig

Øvelsen strækker muskulaturen i den øvre ryg og mellem skulderbladene. Den kan med fordel laves på en træningsmåtte.

Se video af øvelsen

Nakkeøvelse 6: Stræk af brystet

Kvinde laver øvelse, der strækker brystet
© Jakob Helbig

Øvelsen strækker brystmusklerne fra brystbenet og op til skulderen.

Se video af øvelsen

Nakkeøvelse 7: Bue og pil

Kvinde laver hold i nakken-øvelser
© Jakob Helbig

Øvelsen styrker nakken, den øvre ryg og skuldrene.

Se video af øvelsen

Nakkeøvelse 8: Vægengel

Kvinde laver vægengel
© Jakob Helbig

Øvelsen strækker brystmuskulaturen og styrker musklerne i skulderen og den øvre ryg.

Se video af øvelsen