Topmave? Måske har du forstoppelse
Din topmave kan sagtens skyldes forstoppelse - også selvom du går på toilettet hver dag.
Din topmave kan sagtens skyldes forstoppelse - også selvom du går på toilettet hver dag.
Hvis du går på toilettet hver dag, forestiller du dig nok ikke, at du kan lide af forstoppelse. Men madrester kan sagtens hobe sig op i tyktarmen på dig, fordi du ikke får tømt dig tilstrækkeligt, når du er på toilettet.
Hvis der gennem længere tid kommer mere ind i dig end ud, kan tyktarmen udvide sig op til fem gange sin normale størrelse – og du kan få en masse ubehag, samtidig med at din bug bliver spilet ud.
Læs mere: Sådan slipper du af med oppustet mave
Faktisk lider hver tredje af os af forstoppelse, mange uden at vide det. Kvinder tegner sig for hele 88 pct. af tilfældene.
En af forklaringerne er en passiv livsstil. Især mange yngre kvinder sidder bag et skrivebord det meste af dagen og får ikke systematisk motion, bl.a. fordi børn og familie får højere prioritet.
Tarmene er ikke gearet til, at du sidder stille. Derfor opstår der hurtigt “kø” i systemet, når man er inaktiv.
Du går på toilettet hver dag og har afføring, men ...
Har du flere af symptomerne i tjekskemaet, skal du være opmærksom på, at du kan lide af skjult forstoppelse. Mere træning og sundere mad- og drikkevaner er dine vigtigste indsatser.
Motion er genialt til at sætte gang i tarmenes bevægelser. Andre gange kan du komme forstoppelsen til livs ved at spise mindst 30 g fibre hver dag, så fordøjelsen glider bedre. Gode fiberkilder er fuldkorn og grove grønsager.
Drik endelig masser af vand til, så det ikke danner propper. Sørg for at spise og drikke mange gange om dagen.
Hver gang du putter noget i munden, aktiverer du tyktarmen. Er der mange timer melllem dine måltider, vil tyktarmens fordøjelsesproces gå i dvale. Og – så skal du vænne dig til at lave stort, når kroppen er klar til det, i stedet for at overhøre signalerne, fordi sted og tidspunkt er ubekvemt.
Udsættelser gør forstoppelsen værre.