De er sjove, uforpligtende, udfordrende og meget fængende. Men hvad synes hjernen egentlig om de populære mobilspil? Det har vi spurgt en hjerneforsker om.
TELEFONEN praktisk talt klistrer seg til hendene dine når du har begitt deg ut i et spennende spill.
Du kommer hjem efter en lang dag, smider dig på sofaen, hiver telefonen frem og åbner appen med Candy Crush, Block Blast, Goods Puzzle, eller hvad der nu er dit yndlingsspil.
NU er det tid til at slappe af.
Men er der egentlig tale om reel afslapning, eller stresser vi faktisk hjernen, når vi går på jagt efter digitale slikstykker eller stabler virtuelle klodser?
Det har vi spurgt hjerneforsker Jon S. Wegener om.
Læs også: Lyt dig til ro og overskud med guidede vejrtrækningsøvelser
“Spillene fjerner opmærksomheden fra andre opgaver, og det kan jo føles afslappende, men samtidig stimulerer de hjernen intensivt – især hvis man spiller længe eller under pres,” fortæller han.
Hvis du vil give den øverste etage et reelt pusterum, anbefaler han, at du gør noget helt andet. Det kommer vi ind på om lidt.
Først får du lige forklaringen på, hvad der sker i hjernen, når vi spiller – og hvorfor det er så pokkers svært at stoppe igen.
Læs også: Sociale medier kan ramme selvværdet
Mobilspil er indrettet så snedigt, at de aktiverer hjernens belønningssystem. Hver gang vi får et point, når til et nyt niveau eller lignende, frigives dopamin, og det kan vi rigtigt godt lide.
“Dopamin giver os en følelse af tilfredsstillelse og holder os motiverede,” fortæller hjerneforskeren.
Mange spil er desuden bygget op på den måde, at vi ikke altid ved, hvilke belønninger vi får, og hvornår vi får dem, og det gør, at vi har svært ved at lægge spillet væk.
“Så bliver man hængende, fordi man lige skal se, om der kommer et eller andet. Det er lidt som juleaften – vi ved, at vi får noget, men ikke hvad og hvornår. Det er virkelig stimulerende for os,” siger Jon S. Wegener.
Men hvis nu du rigtigt godt kan lide at spille på telefonen, er det så ikke fint nok, at du bruger (meget) tid på det?
Jo! Ifølge hjerneforskeren giver det bare ikke mening at se det som et pusterum for hjernen.
“Jeg er slet ikke imod skærme generelt. Man skal bare vide, at de her spil aktiverer det sympatiske nervesystem, som øger stressniveauet. Vil du have en reel pause, skal du lave noget, der stimulerer det parasympatiske nervesystem,” fortæller han.
Herunder får du 5 forslag til aktiviteter, der aktiverer det parasympatiske nervesystem og dermed fremmer afslapning og restitution.
STRIKNING er en rigtig god pause for hjernen – hvis du vel at mærke er så erfaren, at pindene nærmest passer sig selv.
Begge praksisser beroliger hjernen og reducerer stresshormoner som fx kortisol.
Læs også: Dyrk mindfulness med I FORM
Selv en kort gåtur i grønne omgivelser har vist sig at kunne løfte vores humør og reducere mental træthed.
Læs også: Gå dig til en stærkere krop på 4 uger
Særligt, hvis du allerede er lidt stresset, kan det hjælpe med at genoprette fokus, at du giver øjnene og hjernen en pause fra skærme.
Læs også: TEST – Er du stresset?
Bag udtrykket ligger monotone handlinger, hvor hjernen kører på autopilot. Det kan fx være at hænge vasketøj op eller strikke.
Selv en kort, positiv snak med en god ven eller et familiemedlem kan give dig et mentalt boost.
Læs også: Hvorfor er jeg ensom, når jeg har familie og venner?