Det har dokumenteret effekt på det mentale helbred at nedfælde følelser på papir. Få stresspsykologens forklaring på, hvorfor det ikke er nok at tænke dem.
AT SKRIVE DAGBOG er en god måde at passe på sit mentale helbred. Og det behøver ikke at være hver dag.
De fleste selvudviklingsmetoder kræver både en vis indsigt og tid. Og så er der ikke altid garanti for virkningen.
At skrive dagbog er undtagelsen.
Adskillige studier har i de seneste år bevist, at det at skrive sine følelser ned på papir har positiv indvirkning på sindet.
“Når vi skriver ned, sænkes tempoet i tænkningen. Det gør det nemmere at fokusere på, hvordan vi har det til forskel fra bare at tænke en tanke, mens vi kigger ud af vinduet,” forklarer psykolog Birgitte Sølvstein.
Papir, en kuglepen og en ledig stund. Det er ganske vist en simpel opskrift, men skal man tro psykologen og videnskaben, kan det godt betale sig at føre dagbog.
Den forventede virkning er blandt andet:
Det er egenskaber, som mange hungrer efter i en travl hverdag, hvor overskuddet og humøret let kommer nederst på prioriteringslisten efter job, hus og børn.
Læs også: Misundelig på andres liv? Sådan tackler du følelsen
Men er det nok at skrive ned, hvad man har lavet i weekenden? Eller skal der noget særligt til ved dagbogsskrivningen for, at den giver afkast?
“Der skal tid og nærvær til. Man skal tage sig tid til at mærke efter helt ind i kroppen, hvordan man har det,” siger Birgitte Sølvstein.
Læs også: 6 råd: Sådan lærer du at slappe mere af
“Men det vigtigste er, at vi er ærlige overfor os selv. Det er ligesom at betro sig til papiret. Jo mere ærlighed, jo mere brugbar er en dagbog til at forbedre vores mentale tilstand.”— Birgitte Sølvstein, psykolog
Her kan de følelser, mange normalt prøver at skyde fra os, få afløb. Hvad end vi har løjet for nogen, ladet os opsluge af for meget skærm eller drømt om en anden partner.
Når en dagbog fungerer bedst, kan den sætte ord på de stemninger, vi bærer rundt på. Ved at skrive ned, hvad der er sket, og hvordan det berører os, får vi bedre hold på de bagvedliggende følelser.
“Der er stor forskel på at være i en følelse og at se på den udefra. Vrede kan fx komme til udtryk ved, at du råber en i ansigtet. Når du skriver dine følelser ned, bliver du bedre i stand til at se på følelser udefra og enten lade dem ligge eller handle på en mere bevidst måde. Det er en meget vigtig evne at have,” siger Birgitte Sølvstein.
Læs også: Test dig selv: Er du konfliktsky?
Tænk på et lille barn, der kaster sig ned på gulvet, hvis det ikke får sin vilje. Som voksne lærer vi hele tiden nye veje til at opnå vores mål – på en mere hensigtsmæssig måde.
“Det gælder om på den ene side at kunne mærke vores følelser samtidig med, at vi ikke reagerer impulsivt på dem,” siger psykologen.
Dagbogen kan være det rum, hvor vi bliver klar over, hvilke følelser vi skal tage alvorligt og gøre noget ved, og hvilke vi kan lade passere.
Mere ro og overblik og bedre kontakt med dig selv. Dagbog lyder som den rene svir for dit mentale overskud. Der er kun et par småting, du skal være opmærksom på.
“De mennesker, der har tendens til at bekymre sig meget, kan overføre det mønster til papir. Så kan det hjælpe at skrive bekymringer ned på en ‘bekymringsliste’ og lægge den til side i stedet for at fordybe dig i dem side op og side ned,” siger Birgitte Sølvstein.
Hun minder om, at nærvær og samtale med andre også er vigtigt for et sundt sind.
“Dagbog bør ikke stå alene, så man ender med at isolere sig, især hvis man tumler med svære følelser,” slutter hun.
Er du blevet inspireret til selv at føre dagbog, kan du få psykologens gode råd til at komme i gang her.