Hvis du har en travl hverdag, kender du sikkert følelsen af bare at fræse gennem dagens program – konstant fokuseret på det næste, du skal nå. Uden særlig opmærksomhed på at få sjælen med.
Den tilstand er ikke decideret skadelig, men den er omvendt heller ikke særlig befordrende for god livskvalitet. Det der med at stoppe op og tune ind på sig selv er ofte bare lettere sagt end gjort. Men med moodtracking kan du komme et gevaldigt skridt tættere på at tage vare på dit humør og velbefindende.
Metoden er tilmed gratis. Den vil få dig til at kende dig selv bedre, sandsynligvis give humøret en saltvandsindsprøjtning og ikke mindst: være et hyggeligt lille helle i den føromtalte hamsterhjulhverdag. Læs med, og bliv klogere på den trendende metode fra positiv psykologi her, hvor Jeanette Oxlund, der til daglig arbejder med moodtracking hos ledere, svarer på alle spørgsmål.
Moodtracking betyder direkte oversat humørsporing. Og det er lige præcis det, metoden går ud på: at du dagligt fører log over, hvordan dit humør har været. Når der er gået x antal dage, kan du hæve blikket og finde mønstre for, hvad der typisk går igen på både gode og dårlige dage. Du sporer altså, hvad humøret er opstået af.
Ideen med moodtracking er, at du bliver mere bevidst om det, du oplever. Og danner en mening ud af det. Ikke alene får du en større opmærksomhed på, hvad der giver gode dage.
Det giver dig også mulighed for aktivt at gøre dagen god. Du kan nemlig se, at “når jeg gør A, plejer jeg at føle B”. Fx “De dage, jeg træner, plejer jeg at være glad”. På den måde skabes der et “datagrundlag” at træffe valg ud fra.
Mens almindeligt dagbogsskriveri er en gammel skik, dateres de første studier af journaling tilbage til ca. år 2000. Journaling er en slags noteskrivning, hvor man hver dag samler op på, hvordan dagen er gået. Man kan fx købe notesbøger med forprintede spørgsmål til udfyldning.
Tilsæt så hele tracking-tendensen, du kender fra at logge søvn, skridt eller kalorier, og du har fundamentet for moodtracking. Her smelter personlige refleksioner over dagen sammen med systematisk registrering af data og voila: Moodtracking er født. Metoden trender især i USA, hvor den fx bruges i behandling af angst og depression og til at forebygge stress og få det fulde potentiale ud af erhvervsledere.
At spore humør med moodtracking er stadig et relativt mørklagt hjørne i forskning. Dog viste et mindre studie fra Birmingham Universitet i 2021, at brugere af humør-apps oplevede et markant fald i pludselige negative følelser og impulsivitet.
Til gengæld er journaling, der alene handler om at skrive noter og reflektere over dagen, bedre belyst. Studier viser blandt andet, at de, der skriver taknemmelighedsdagbog, kan reducere stress, angst og depression.
Journaling er sat i sammenhæng med alt fra lavere blodtryk, færre lægebesøg, bedre humør, bedre psykologisk trivsel, færre sygedage og forbedret søvn. Det er også dokumenteret, at metoden kan få folk ud af tankemylder, og i et forsøg med en 3.-klasse fik eleverne bedre karakterer. Så kom du bare i gang.
Alle kan have gavn af at holde øje med dagsformen af deres humør, fordi alene dét at tjekke ind med sig selv har terapeutisk effekt. Der er dog nogle grupper, der har særlig glæde af at logge humøret.
Stress-, depressions- og angstramte. kan ofte reducere de sorte tanker med journaling.
Dem, der ikke mærker noget. Hvis du er desillusioneret, og spørgsmål som “Hvad laver jeg egentlig her?” er begyndt at melde sig, kan moodtracking være med til at gøre dig bevidst om mål og værdier.
Erhvervsledere og elitesportsudøvere. For dem, der vil præstere deres optimale hver dag, kan moodtracking være et nyttigt værktøj til at få det mentale med.
