Sukker er ikke kroppens bedste ven, nej. Men gør det en forskel for din sundhed, hvilken slags du vælger, når kagen skal bages, eller saucen skal sødes? Få styr på din sukkerviden her.
SUKKER Honning eller hvidt sukker i teen? Gør det en forskel for din sundhed, hvad du vælger?
Hvidt sukker er uundværligt i en drømmekage, honning smager godt i teen, og hvad er en irish coffee uden brun farin? Hver sukkervariant – sin force, sin smag og sit udseende.
Men er de lige usunde? Kan du fx vinde noget ved at vælge honning frem for sirup og rørsukker frem for hvidt sukker?
Vi har sat sukker-varianterne under lup for at finde svaret.
Sukker i den form, vi taler om her, som rørsukker, farin og sirup er såkaldt tilsat sukker, fordi det forenklet sagt er sukker, som du kan tilsætte til mad – til forskel fra det sukker, der naturligt findes i fx frugt, grøntsager og korn.
Naturligt eller ej, for meget sødt er usundt. Det øger risikoen for overvægt, fordi du får kalorier, som slet ikke mætter, og det gør kroppen dårligere til at forbrænde fedt. Derudover er sukker berygtet for blandt andet at have dårlig indflydelse på dine tænder og øge risikoen for diabetes.
Honning kan prale af at have det bedste ry blandt sukker. Det skiller sig ud fra de andre former – ikke mindst af den grund, at det bliver produceret af blomsternes nektar, som bierne bearbejder, og den gyldne væske har da også nogle forcer. Massen er nemlig sødere end almindeligt sukker, fordi den indeholder mere frugtsukker, som har en sødere smag. Dermed kan du bruge en smule mindre og stadig få den samme sødme.
Honning består også – ligesom sirup – af mere vand end klassisk sukker, og dermed er der lidt færre kalorier i.
Der er cirka 327 kcal pr. 100 g i honning, mens der er 400 kcal i hvidt sukker. Både honning og sirup er dog stadig cirka 80 procent sukker. Det flydende sødestof har et lidt lavere glykæmisk indeks end sin kridhvide sukkerpendant, hvilket vil sige, at det ikke sender dit blodsukker helt så meget på himmelflugt, men betydningen i praksis er begrænset.
Honning indeholder rent faktisk vitaminer og mineraler. Den dårlige nyhed er dog, at det er i så lille en mængde, at det ikke har nogen betydning for din sundhed, og honning sidestilles af samme grund af fødevaremyndighederne med andre former for sukker, som skal tælles med på fuldstændig lige fod med andre tomme kalorier.
Honning har dog alligevel i mange år haft ry for at virke antibakterielt, antiinflammatorisk og antioxidantisk, og studier tyder på, at det kan have en positiv effekt på forskellige sygdomme, men der mangler stadig forskning for at bekræfte påstandene.
Kokossukker klinger mere af sundhed end det klassiske hvide sukker. Det skyldes måske den mere “naturlige” brune farve og det faktum, at det ofte kan købes i helsekostbutikker, men kalorieindholdet er det samme.
Sukkeret kommer ligesom honning fra nektar, men her er det mennesker og ikke bier, der har gjort det hårde arbejde for at fremstille sukkeret. Det er – i stil med honning – en anelse mere blodsukker-venligt og indeholder en smule mineraler som jern, magnesium og kalium. Men igen er det så lidt, at det ikke gør en reel forskel i praksis, og det er bestemt ikke her, du skal satse på at få tanket op med sunde næringsstoffer, som din krop har brug for.
For rørsukker, som måske også kan se sundere ud med sit brune look, er der nærmest tale om hvidt sukker i forklædning. Sukkeret har den fine kulør, fordi det har sprunget den sidste del af raffineringsprocessen over, og det gør også, at det indeholder en smule mere af nogle mineraler, men det er så minimalt, at sundhedsgevinsten udebliver.
Det samme gælder brun farin og sukkersirup, som heller ikke har sundhedsfordele i forhold til det klassiske hvide sukker.
Konklusionen er altså, at selvom der er forskelle, så er sukker mere eller mindre sukker – der findes ingen helseudgave!
Du skal derfor se det som noget, der først og fremmest kan tilfredsstille din søde tand og ikke din sundhed. Honning kan muligvis have nogle bonuseffekter, men hovedingrediensen i honning er stadig sukker, og det har samme virkning på kroppen som de andre typer sukker.
Den bedste rettesnor, når du står og kigger forvirret på supermarkedets hylder, må være: Vælg det sukker, du synes smager bedst, og som passer bedst til det, du skal bruge det til. Og brug det som det nydelsesmiddel, det er – altså med måde og nydelse.
Få gode bud på, hvad de forskellige søde godter egner sig til her.
Kilder: Altomkost.dk, Fødevarestyrelsen, bogen “God mad let at lave” af Kirsten Høgh Fogt og Marianne Kastberg m.fl.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 13/2019