Faste vinder indpas som både slanke- og sundhedsstrategi. Vi har spurgt professor Niels Møller, der ved alt om de stoffer, kroppen producerer under faste, hvordan hans eget spisemønster ser ud.
FASTE – får det alarmklokkerne til at ringe hos forskeren, eller springer han selv måltider over?
Faste er de seneste år blevet hyldet for at være en effektiv metode til både at komme overflødige kilo til livs og få et langt og sundt liv.
Niels Møller, der er overlæge og professor ved Medicinsk Forskningslaboratorium i Århus, ved alt om de ketonstoffer, kroppen producerer, når vi ikke har spist i lang tid.
Vi har sat ham stævne for at høre, om han egentlig faster – og i så fald hvordan.
Det første først: Ja, han faster.
Tilbage i 80'erne var han ofte forsøgsperson og fik i den forbindelse først noget at spise omkring kl. 14-16.
I den forbindelse fandt han ud af, at han med lethed kunne undvære morgenmaden til hverdag.
“Det er dog først de sidste 10-15 år, at jeg er blevet stedse mere bevidst om, at det er sundhedsfremmende.”— Niels Møller, overlæge og professor, Århus Univeristet
De sidste godt og vel 20 år har Niels Møller altså bestræbt sig på at springe morgenmaden over.
Ikke fordi han gerne vil tabe sig, men fordi mere og mere forskning – især dyreforsøg – indikerer, at faste, virker både antiinflammatorisk, kræfthæmmende og livsforlængende.
Læs også: Antiinflammatorisk kostplan – spis sådan måltid for måltid
En del af virkningen skal ifølge professoren utvivlsomt tilskrives de ketonstoffer, kroppen producerer som et resultat af den fedtforbrænding, der sættes i gang under fasten.
FASTE – Niels Møller indtager som regel intet andet end kaffe frem til frokost, hvor han bestræber sig på at lægge ud med noget grønt og groft.
Udover at faste er Niels Møller en ivrig cyklist, for motion kan faktisk noget af det samme som faste.
Læs også: Kan man få effekten af at faste – uden at faste?
Et er, hvad professoren selv gør.
Noget andet er, hvad han ville råde en tilfældig person til, hvis han fx fik en borddame, der var nysgerrig på periodisk faste (også kaldet intermittent fastning).
Er 16 timers faste, som mange er begyndt at praktisere, overhovedet nok til at danne de eftertragtede ketonstoffer, og er det sikkert at faste?
Han ville helt klart anbefale vedkommende at prøve faste. Og det er fint med 14-16 timer i døgnet, fx at springe morgenmaden over.
“Det er mest pragmatisk, for du har mulighed for at være social til de andre måltider, og man vænner sig normalt hurtigt til det,“ forklarer Niels Møller.
Må man så drikke kaffe MED mælk i fasten (skulle vi spørge fra en ven)?
Niels Møller er generelt ikke til skrappe regler. For livet er det muliges kunst.
“Det bedste er at drikke kaffen sort, men bruger man et lille skvæt mælk i, sker der formentlig ikke noget ved det. Så længe det ikke bliver en decideret mælkekaffe,“ siger han.
Ved frokosttid kan man så, i følge Niels Møller, med fordel lægge ud med groft rugbrød, lidt fed fisk(makrel eller sild, laks) og et grønt drys, så at blodsukker og insulin holdes i ro”
Læs også: Faste 16 timer – sådan virker 8:16