Lækkert bliver det aldrig. Men dybt nødvendig er din ørevoks for at holde snavs og infektion ude af øregangene. Læs, hvordan du bedst håndterer ørevoks og holder ørerne sunde og rene.
ØREVOKS – Pas på med at stikke vatpinde i øret – det kan danne propper.
Ørevoks er noget, vi bare vil have af vejen. Men i din iver efter at fjerne den gullige masse, risikerer du at forstyrre ørets naturlige rengøringsprogram. Det er nemlig selvrensende, og der skal ikke meget til, før der opstår propper eller skade på den sarte hud i øregangene. Få ekspertråd om, hvad du selv kan gøre for at holde ørerne rene og sunde, hvordan du skal håndtere ørevoks og hvornår du skal overlade rengøringen til en ørelæge.
Cerumen kan du kalde ørets gullige substans, hvis du ikke synes, at ørevoks klinger så sexet. Og selvom synlig ørevoks af de fleste ses som tegn på dårlig hygiejne, så kan du lige så godt forlige dig med stadset. For alle danner ørevoks. Det produceres i den yderste tredjedel af øregangen efter en simpel opskrift: Voksen består af en blanding af afstødte hudceller, sved og et sejt sekret fra talgkirtler i øregangen. Ørevoks kan være klistret og gulligt eller brunligt. Det kan også være tørt og gråligt.
Ørevoks opstår, ved at små kirtler på øregangens sider producerer et gulligt fedtstof, der blander sig med sved og døde hudceller.
Selvom ørevoks er noget, de fleste af os gerne vil være foruden, så er det ikke desto mindre en substans med en meget vigtig funktion. Vi har simpelthen brug for den gule masse. Voksen opfanger nemlig støv, bakterier, insekter, vand og shampoorester, inden det når så langt ind i øregangen, at det kan skabe ravage.
Ørevoksen beskytter også mod svampeinfektioner og forhindrer din øregang i at tørre ud. Det kan den seje masse, fordi den både er vandskyende, isolerende og antibakteriel. Uden ørevoks er der fri passage ind til det sarte og sindrigt indrettede øre.
Vi producerer alle ørevoks, og nogle har mere end andre. Præcis hvorfor der er forskel, ved man ikke. Her er tre forhold, der får ørevoksen til at syne af mere:
Ældre har ofte mere ørevoks end yngre mennesker. Det skyldes ikke, at de producerer mere ørevoks. Men efterhånden som vi bliver ældre, så bliver vores ørevoks grovere og tykkere. Derfor flyder den ikke så let ud af øret, men ophober sig i øregangen.
Arbejder man meget med smuds og støv, kan huden i øregangen blive irriteret og begynde at danne mere ørevoks. Det gør den for at beskytte øret.
Bruger man jævnligt ørepropper eller høreapparat, har ørevoksen ligeledes svært ved at glide ud. Den bliver stående i øregangen. Og det kan derfor virke, som om man har mere ørevoks.
Nu skulle man måske tro, at ørevoks bare er ørevoks. Men sådan forholder det sig ikke. Den kan være klistret og gullig, men den kan også have en mere tør konsistens og en grålig farve. Japanske forskere har fundet ud af, at det er vores DNA, som afgør, om ørevoksen er enten våd eller tør. Ligesom vores etnicitet bestemmer vores ansigtstræk, så varierer ørevoksens udseende og konsistens, alt efter hvor i verden vi kommer fra. Fx har mennesker med asiatisk afstamning og den oprindelige befolkning i Amerika oftest en tør ørevoks, mens de fleste europæere og afrikanere har en vådere og mere klistret ørevoks. Derfor kan antropologer bruge netop ørevokstypen til at følge de folkevandringer, der gennem tiderne har fundet sted rundt om i verden.
Måske synes du, at ørevoks er noget ulækkert stads, som bare skal væk. Men det er vigtigt at huske på, at ørevoks ikke blot er naturligt. Det er en nødvendig substans, som både beskytter og renser øret. Og voksen skal nok selv finde ud. Den flyder helt automatisk ud til åbningen af øret, hvor den drysser væk i små klumper. Øret er altså selvrensende. Og allermest skånsomt er det, hvis du holder fingrene for dig selv.
Kradser du i øregangens tynde hud, ødelægger du det beskyttende lag, som voksen har dannet, og det kan medføre smertefulde infektioner. Og stikker du en vatpind for langt ind i øregangen, kan du skubbe ørevoksen længere ind og skabe en voksprop, som du skal til ørelægen med.
Har du det stramt med, at der kan anes lidt voks i øregangen, så fortvivl ej. Du behøver ikke helt at forsage al rens af ørerne. Du skal blot gøre det meget nænsomt.
De fleste af os holder ørerne rene med vatpinde, selvom lige netop det redskab ikke er det mest egnede til ørerengøring. For pinden kan simpelthen komme så langt ind i øret, at den kan skade både øregang og trommehinde. Ørevoksen skubbes let længere ind i øret, som kan skabe ørepropper, som i værste fald kun ørelægen kan fjerne.
Men skal det så være helt slut med at bruge vatpinde til ørerne? Svaret er, at det er smartest at vælge andre rengøringsredskaber. Men du kan godt holde fast i vatpinden, hvis du udelukkende bruger den i den ydre kant af øregangen. Rul forsigtigt vatpinden rundt i udmundingen af øregangen, og stik den aldrig ind i øret. På den måde slipper du for synligt ørevoks snask, samtidig med at ørerne holdes sunde.
Normalt flyder ørevoks ud af øret. Men det hænder, at det bliver inde i øregangen og samler sig til en stivnet prop, der lukker øregangen. Årsagen til propperne kan være en kraftig hårvækst i øregangen, som spærrer for voksens færd mod udgangen. Det kan være, at øregangen er meget snæver. Men oftest skyldes ørepropper, at man er for ivrig med vatpinden og skubber ørevoksen ind i øret. Også brugere af høreapparater, lyddæmpende ørepropper og høreværn trækkes tit med stivnet ørevoks, der hober sig op.
Voksen flyder normalt ud af øret af sig selv. Men hvis den naturlige rensningsproces bremses, kan der dannes en prop i øret.
Hvordan ved du, at der er kommet en ophobning af ørevoks, som blokerer din øregang? Her er de symptomer, som du skal være opmærksom på:
Har der samlet sig en klump af ørevoks i dit øre, så er det ikke en vatpind, du skal ty til. Du risikerer bare at skubbe ørevoksen længere ind i øret. Og kom aldrig spidse genstande ind i øret – det kan skade øregang og trommehinde.
Prøv i stedet at dryppe nogle dråber glycerin, babyolie eller almindelig madolie ind i øret. Det blødgør voksproppen, så den lettere kommer ud af sig selv. Du kan også forsøge dig med de forskellige typer øredråber og -sprays, som fås på apoteket, og som sigter på at opløse ørevoksen. Du drypper eller sprøjter væsken ind i øregangen og skyller efter med vand. Det kan være nødvendigt med en håndfuld forsøg hen over et par dage, før du slipper af med propperne. Lykkes det stadig ikke, skal du et smut til ørelæge.
En af de behandlinger, som ørelæger udfører oftest, er ørerensning, hvor vokspropper fjernes. Inden lægen går i gang med rensningen, bliver øret undersøgt med et otoskop, som ved hjælp af lys og forstørrelsesglas giver mulighed for at se ind i øregangen.
Læs også: LÆGEBEHANDLINGER AF FODVORTER
Kilder: Jesper Borchorst Yde, audiologisk overlæge på Rigshospitalet
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 06/2022