Kostpyramide: Forstå den sunde middelhavskost på 1 minut

Hvad skal jeg spise mest af, hvis jeg vil følge den sunde middelhavskost? Få et hurtigt overblik med en middelhavs-kostpyramide, som du også kan downloade som plakat.

Grøntsager og en lille middelhavskost-pyramide

GRØNTSAGER FYLDER MEGET I MIDDELHAVSKOSTEN – og derfor finder du dem i bunden af kostpyramiden. I øvrigt sammen med andre råvarer fra planteriget som fx bælgfrugter, nødder, fuldkorn og olivenolie.

© Jakob Helbig

Et billede siger mere end 1.000 ord, siger man. Er du enig, er vores middelhavskost-pyramide perfekt til dig.

Pyramiden giver nemlig et hurtigt overblik over, hvilke fødevarer du skal spise flest af – og færrest af.

Verdens sundeste diæt

Middelhavskosten er kendt for sin forebyggende effekt på fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, forhøjet kolesterol, demens og inflammation. Og i en årlig kåring hos U. S. News kåres den år efter år som verdens sundeste diæt af amerikanske læger, forskere og diætister.

Dette kan i sig selv være nok til at kaste sig ud i den sunde diæt, men du får lige et godt argument mere: De amerikanske eksperter kårer også middelhavsdiæten som den nemmeste diæt at følge.

Og så til pyramiden.

Forstå kostpyramiden – lag for lag


Spis mest fra pyramidens bund og mindst fra toppen. Tryk på de røde cirkler i pyramiden, og se hvilke fødevarer, der hører til i de forskellige lag.

Scroller du længere ned i artiklen, får du en nærmere gennemgang af de fem lag.

TIP: Tryk på punkterne for at læse mere
Kostpyramide over middelhavskosten

LAG 2: Fjerkræ, æg, ost og yoghurt

Spis i moderate mængder.

LAG 3: Fisk og skaldyr

Spis ofte, mindst 2 gange om ugen.

LAG 1: Kød og søde sager

Spis sjældent.

LAG 4: Frugt, grøntsager, fuldkorn, olivenolie, bælgfrugter, nødder, kerner, frø og krydderurter

Basér alle måltider på disse fødevarer.

LAG 5: Din livsstil

  • Vær fysisk aktiv.
  • Nyd dine måltider med andre.

Vin

Nyd i moderate mængder.

Vand

Sluk tørsten i vand.

DIN LIVSSTIL – lag 5

Pyramidens nederste lag skiller sig lidt ud fra de andre. Her handler det nemlig ikke om kost, men om din generelle livsstil, der også har stor indflydelse på din sundhed.

Middelhavskost-pyramide

  • Nyd din mad sammen med andre. I den traditionelle måltidskultur ved Middelhavet samles man om hjemmelavede måltider med gode og friske råvarer, spiser sammen i ro og mag, taler sammen og nyder maden.
  • Vær fysisk aktiv. Sørg for at få så meget gang og hverdagsmotion som muligt ind i dit liv. Styrketræner du ikke i forvejen, kan du fx prøve I FORMs 12-ugers styrkeprogram for begyndere.

SPIS MEST fra lag 4

Tank godt op med planter. Det er råvarer fra dette lag, som du primært skal basere dine måltider på.

Middelhavs-kostpyramide

Fødevarer i dette lag:

  • Grøntsager, fx tomater, peberfrugter, auberginer, squash, avocado, hvidløg og oliven.
  • Fuldkorn, fx havregryn, fuldkornspasta, brune ris og fuldkornsbrød.
  • Bælgfrugter, fx linser og tørrede bønner.
  • Ekstra jomfruolivenolie, fx til salater og stegning.
  • Krydderurter.
  • Nødder, frø og kerner.

SPIS OFTE fra lag 3

Så til søs! Sørg for, at du har fisk og skaldyr på menuen ofte – mindst 2 gange om ugen – og gerne oftere.

Fødevarer i dette lag:

  • Fisk, spis både fede og magre fisk.
  • Skaldyr, fx rejer, muslinger og jomfruhummere.

SPIS MODERAT fra lag 2

“Moderat” er nøgleordet her. Råvarerne er en del af middelhavskosten, men du skal holde lidt igen med mængderne.

Anbefalingen lyder: Spis i moderate mængder dagligt til ugentligt.

middelhavskost-pyramide lag 2

Fødevarer i dette lag:

SPIS MINDST fra lag 1

Det kommer sikkert ikke bag på dig, at det er råvarer fra dette lag, som du skal spise mindst af. Og faktisk vil det være bedst for din sundhed, hvis du helt kan undvære dem.

Fødevarer i dette lag:

  • Rødt kød, det vil sige alt kød fra dyr med fire ben.
  • Søde sager, fx kage, slik, kiks og sodavand.
  • Mættet fedt, fx fra smør og fløde.
  • Ultraforarbejdede fødevarer, fx færdigretter, myslibarer, kødpålæg, søde morgenmadsprodukter, chips og energidrikke.

Læs også: Sådan spotter du ultraforarbejdede fødevarer

Sådan skal du drikke på middelhavskosten

Middelhavskosten er ret enkel, når det kommer til drikkevarer. Anbefalingen er, at du primært slukker tørsten i vand.

Anbefalet drikkevare:

  • Vand, drik vand til alle måltider – og imellem måltiderne.

Evt. nyd med måde:

  • Vin, du kan sagtens spise middelhavskost uden at drikke vin. Vælger du vin til, så sørg for at holde det på et moderat niveau.

Et moderat indtag af vin er uden tvivl en del af den traditionelle middelhavskost. Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at intet alkoholforbrug er risikofrit.

Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at du højst drikker 10 genstande på en uge – og højst 4 genstande samme dag.

Hvem står bag middelhavs-pyramiden?

Der findes ikke én fast definition på middelhavskosten. Den er baseret på traditionelle og nationale kostvaner i landene omkring Middelhavet, fx Grækenland og Italien.

Derfor findes der forskellige udgaver af en kostpyramide for middelhavskosten.

Den version af middelhavskost-pyramiden, som danner baggrund for vores illustration, stammer fra 1993. Her blev pyramiden udgivet af organisationen Oldways i samarbejde med Harvard School of Public Health og WHO som et sundt alternativ til den amerikanske kostpyramide.

Oldways arbejder for at udbrede kendskabet til sunde, kulturelle madtraditioner for derved at inspirere til en sundere livsstil.

KILDE: Oldways Preservation & Exchange Trust