Kalorietabel for vin
Der ryger en del kalorier ned, når vi nyder et godt glas rødvin. Præcis hvor meget kan du se her i vores kalorietabel.
Der ryger en del kalorier ned, når vi nyder et godt glas rødvin. Præcis hvor meget kan du se her i vores kalorietabel.
Alkoholiske drikke som rødvin har ry for at rumme en masse kalorier, som tit ryger under vores kalorie-radar, fordi de ikke fylder og mætter som "rigtig" mad. Og selvom vin ikke er helt oppe at ringe i toppen af kalorieskalaen, er det alligevel en del kalorier, der sniger sig indenbords, når vi åbner en flaske vin.
Al vin indeholder ikke samme mængde kalorier. Det, der især påvirker kalorieindholdet, er mængden af alkohol samt vinens sødme. Jo sødere vin og jo højere alkoholprocent, jo flere kalorier. Fx rummer sød hvidvin en del flere kalorier end tør hvidvin, ligesom de alkoholfrie vine ofte byder på overraskende få kalorier.
Når du drikker et glas rødvin, svarer det i kalorier omtrent til at spise 2,5 stykke flødechokolade.
1 glas rødvin ≈ 2,5 stykker chokolade
Herunder kan de se Fødevarestyrelsens opgørelse af kalorieindholdet i forskellige typer vin.
Vin | Pr 100 g (=100 ml) | Lille glas (=120 ml) | Stort glas (=150 ml) |
---|---|---|---|
Rødvin, uspec. | 77 kalorier 9,5 g alkohol | 92 kalorier 11,4 g alkohol | 116 kalorier 14,3 g alkohol |
Spansk rødvin, sød | 168 kalorier 11 g alkohol | 202 kalorier 13,2 g alkohol | 252 kalorier 16,5 g alkohol |
Hvidvin, uspec. | 83 kalorier 10,3 g alkohol | 100 kalorier 12,4 g alkohol | 125 kalorier 15,5 g alkohol |
Hvidvin, tør | 68 kalorier 9,5 g alkohol | 82 kalorier 11,4 g alkohol | 102 kalorier 14,3 g alkohol |
Hvidvin, medium | 79 kalorier 9,9 g alkohol | 95 kalorier 11,9 g alkohol | 119 kalorier 14,9 g alkohol |
Hvidvin, sød | 96 kalorier 10,2 g alkohol | 115 kalorier 12,2 g alkohol | 144 kalorier 15,3 g alkohol |
Hvidvin, Rhinskvin | 67 kalorier 9,9 g alkohol | 80 kalorier 11,9 g alkohol | 101 kalorier 14,9 g alkohol |
Rosévin, uspec | 72 kalorier 9,3 g alkohol | 86 kalorier 11,2 g alkohol | 108 kalorier 14,0 g alkohol |
Champagne | 76 kalorier 9,9 g alkohol | 91 kalorier 11,9 g alkohol | 114 kalorier 14,9 g alkohol |
Alkoholfri rosévin | 15 kalorier 0 g alkohol | 18 kalorier 0 g alkohol | 23 kalorier 0 g alkohol |
Alkoholfri hvidvin | 19 kalorier 0 g alkohol | 23 kalorier 0 g alkohol | 29 kalorier 0 g alkohol |
Kilde:https://frida.fooddata.dk/ |
Hvis du – ud over kalorierne – også tænker over, hvor mange genstande, du indtager, når du drikker vin, så vær OBS på, at selv om man typisk sidestiller et glas vin med én genstand, så gælder den regel ikke altid.
For det første er der stor forskel på, hvor meget vin vi hælder op og dermed tæller som et glas.
For det andet er der stor forskel på, hvor høj alkoholprocenten er i de forskellige vine.
Regn med, at en flaske vin på 12% (750 ml) indeholder 6 genstande, mens en flaske vin med 14% alkohol indeholder 7 genstande.