Hvilken alkohol indeholder færrest kalorier?

Der er stor forskel på, hvor mange kalorier der er i alkohol. Gå efter disse typer, hvis du gerne vil spare lidt i kalorieregnskabet.

Glas med alkohol

Der kan spares i kalorieregnskabet ved at gå efter bestemte typer alkohol.

© iStock

Der er stor forskel på kalorieindholdet i alkoholiske drikke. For eksempel tæller en White Russian tæt på tre gange så mange kalorier som et glas tør hvidvin.

Netop vin er et godt valg, hvis du tænker over vægten, men stadig gerne vil nyde lidt alkohol. Vin stikker nemlig ikke helt så meget af kaloriemæssigt, da der typisk er mellem 100 og 140 kalorier i et enkelt glas. Særligt de tørre hvidvine er gode at gå efter, mens dessertvine er langt rigere på sukker og derfor boner mere ud på kalorieskalaen. Bliver der serveret champagne, kan du også gå efter den, for med 84 kalorier pr glas er kalorieindholdet også her på et tåleligt niveau.

Tjek dit BMI og prøv også vores kalorieberegner!

Kalorieindhold i alkohol:

1 alm. flaskeøl (33 cl) = ca. 135 kcal

1 stor fadøl (50 cl) = ca. 205 kcal

1 glas champagne (11 cl) = ca. 84 kcal

1 glas sød hvidvin (15 cl) = ca. 140 kcal

1 glas tør hvidvin (15 cl) = ca. 100 kcal

1 glas rødvin (18 cl) = ca. 140 kcal

1 glas dessertvin (10 cl) = 165 kcal

Cosmopolitan = ca. 180 kcal

Mojito = ca. 210 kcal

White Russian = ca. 290 kcal

Kilde: Diabetesforeningen m.fl.