En nerveknude i foden kan give alt fra milde til slemme gener. Men er det farligt? Og hvornår bør du gå til lægen? Få svaret fra en fodkirurg.
MORTONS NEUROM er en ufarlig fodlidelse, der ikke desto mindre kan føles enormt generende for dem, den rammer.
Du har sikkert hørt om fodproblemer som knyster, ligtorne og nedsunken forfod, men hvad med mortons neurom? En fodlidelse, der oftere rammer kvinder end mænd, og som i de værste tilfælde kan blive så generende, at der skal kirurgi til.
Er du i tvivl, om du døjer med mortons neurom, og hvad du i så fald skal gøre ved det, kan du blive klogere i artiklen her, hvor vi har fået hjælp fra en speciallæge i fodkirurgi til at besvare de vigtigste spørgsmål om lidelsen.
Mortons neurom er en knude – eller fortykkelse – på den nerve, der løber på undersiden af foden sammen med blodkarrene. Nerven deler sig i to lige før tæerne og løber ud i to tæer.
Mortons neurom opstår, når der lige før nervedelingen sker en forandring i nervestrukturen – en såkaldt fibrose – som giver en fortykkelse/knude.
Læs også: Hælrevner – lær at pleje dem væk
Nerveknuden ses oftest mellem tredje og fjerde tå og næstoftest mellem anden og tredje tå. Formentligt fordi der er mindre plads mellem disse tæer.
MORTONS NEUROM er en knude på nerven, der løber under foden. Sidder oftest mellem 3. og 4. tå.
Et mortons neurom kan gå både fuldstændig ubemærket hen, og det kan give anledning til ubehagelige smerter. Smerterne føles typisk som en brændende fornemmelse eller som stød, der stråler ud i de to tæer, hvor nerven går ud. I sjældne tilfælde kan smerten også stråle den modsatte vej i foden.
Mortons neurom giver aldrig synlig hævelse eller rødme, men du kan føle det, som om du går på en klump under foden i det område, hvor nerveknuden sidder.
I modsætning til fx nedsunken forfod, bliver smerterne ikke værre af at gå barfodet. Det gør de til gengæld ofte, når du går med sko, som klemmer tæerne sammen.
Det vides ikke, hvor mange mennesker der lider af mortons neurom, men ca. tre ud af fire er kvinder. Hvis nerveknuden er under 4 mm i diameter, giver den sjældent anledning til symptomer, så i virkeligheden kan mange mennesker gå rundt med mortons neurom uden at vide det.
Nogle gange opdager lægerne det tilfældigt i forbindelse med et andet indgreb i foden eller en MR-scanning.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle får mortons neurom, men man mener, det kan skyldes tryk på nerven via det ledbånd, der løber mellem tæerne.
Andre fodlidelser som fx skæve tæer, knyster og nedsunken forfod kan muligvis også fremprovokere mortons neurom. Man mener også, at personer med smalle fødder har større risiko for at få det, fordi de har mindre plads til nerverne inde i foden.
Mortons neurom er ikke arveligt, og du kan heller ikke selv forårsage det ved fx at dyrke motion eller gå i noget særligt fodtøj. Smalle, højhælede sko kan fremprovokere symptomer, men er ikke årsag til, at selve nerveknuden opstår.
Det er ikke farligt at have et mortons neurom, og du kan ikke gøre noget for at forværre det. Det lever sit eget liv. Nerveknuden bliver ikke større af at udskyde behandling. Hvorvidt du bør gå til lægen eller ej, er altså op til dig selv og din egen smertetærskel.
Gør det meget ondt i hverdagen, kan det være en god idé at søge læge, så tilstanden ikke går ud over din livskvalitet. Men gør det kun ondt, når du fx går i smalle sko, er løsningen måske at skifte til behageligere fodtøj.
Lægen vil typisk klemme dine tæer sammen ved at trykke på begge sider af foden. På den måde kan de få nerveknuden til at ‘smutte’, så den giver en slags kliklyd.
Han eller hun vil som regel også mærke efter, om du er øm under foden, der hvor nerven løber, og hvor nerveknuden ligger.
Lær at løbe 5 km: Løbeprogram med lydguide for begyndere
For at være helt sikker på, at der er tale om et mortons neurom og ikke en betændt slimsæk fx, vil du sandsynligvis også blive tilbudt en MR-scanning af foden. En scanning vil vise præcist, hvor stor knuden er, og hvor den sidder.
AFLASTNING – En forfodspelotte er et indlæg, du placerer i skoen, som kan aflaste forfoden og måske fjerne noget eller hele smerten ved et mortons neurom.
Blokade med binyrebarkhormon: Et mortons neurom under 6 mm i diameter skal sjældent opereres. Du kan få en indsprøjtning med binyrebarkhormon omkring nerven, der virker smertestillende i ca. seks uger. Har du stadig smerter derefter, kan behandlingen gentages to til tre gange på et år.
Binyrebarken ændrer sandsynligvis ikke knudens størrelse, men kan få det irriterede væv omkring nerven til at falde til ro. Succesraten ved blokade er størst ved mindre neuromer.
Kirurgisk indgreb: Hvis nerveknuden er over 6 mm i diameter, og du har fået mindst to behandlinger med binyrebakhormon, som ikke har virket på smerterne, kan operation komme på tale.
Her skæres nerven over ca. én cm længere oppe end selve nerveknuden. Det medfører, at du mister noget føling i de to tæer, og du kan være uheldig at få en ny nerveknude der, hvor nerven er blevet klippet over.
Der er ca. 80 % succesrate ved en operation, så du bør overveje grundigt, om det er risiciene værd, eller om du kan leve med smerterne og fx afhjælpe med bredt fodtøj.
KILDE: Ellen Hamborg-Petersen, speciallæge i ortopædkirurgi og chef for Fod- og ankelkirurgisk klinik på Privathospitalet Mølholm