Håndværk handler ikke bare om at skabe et færdigt produkt. Når vi bruger vores hænder, mindsker vi stress, angst og bekymringer og styrker vores mentale sundhed.
DE RYTMISKE og repetitive bevægelser, når du laver den ene maske efter den anden, sænker pulsen og gør dit åndedræt roligt.
Strikker du? Broderer du? Eller drejer du måske keramik? Så er du en del af en større trend.
Rigtigt mange tilvælger nemlig håndarbejde i disse år, og det kommer der ikke bare utallige sweatre, krus og broderier ud af. Det er også med til at styrke vores mentale sundhed.
Det viser bl.a. den forskning, som Anne Kirketerp står bag. Hun er håndarbejdslærer, psykolog og ph.d., og så har hun en fortid som professionel væver.
Læs også: Perfektionist? Brug det positivt, og undgå at brænde ud
Anne Kirketerp har udviklet begrebet craft-psykologi, som med hendes ord beskriver “psykologien i alt det, der sker med os, når vi laver en eller anden form for aktivitet med hænderne".
Den aktivitet kan fx være strik og andre populære typer håndarbejde, men det kan også være at bygge et fuglehus, lave mad eller luge i haven. Craft-psykologi er altså ikke, hvad Anne Kirketerp med et smil på læben betegner som en “husflidspsykologi”.
Når vi dyrker vores hobby eller passion, som Anne Kirketerp godt kan lide at kalde det, er det først og fremmest med til at opfylde vores grundlæggende psykologiske trivselsbehov.
De er beskrevet i selvbestemmelsesteorien fra 1980’erne og er hhv. behovet for autonomi, kompetence og samhørighed.
Med vores passion opfylder vi meget tydeligt vores behov for autonomi. Vi vælger selv aktiviteten og sætter os frivilligt med strikketøjet eller ved drejebænken. Fordi vi har lyst.
Oplevelsen af kompetence får vi også, når vi dyrker vores passion. Vi afgør selv, hvor kompliceret strikkeopskriften skal være, eller hvor flotte samlingerne skal være på den bænk, vi bygger.
Og vi stiller typisk lavere krav til os selv her end i andre arenaer af livet, så der skal ikke så meget til, før vi føler os kompetente.
“Mange formår desuden at slippe det krav om perfektion, som de har på fx jobbet eller studiet. Her bliver man ikke bedømt på samme måde, og resultatet har ikke en stor konsekvens i vores liv. Det er et sted, hvor rigtig mange kan lave en undtagelse og sige “pyt med den fejl,” fortæller Anne Kirketerp.
Test dig selv: Hvor perfektionistisk er du?
Behovet for samhørighed opfyldes, når vi dyrker vores passion sammen med andre, men mindre kan faktisk også gøre det. Blot ved at tænke på den person, vi broderer til, eller mindes vores farmor, som lærte os håndværket, får vi en følelse af samhørighed.
Når alle tre behov er opfyldt, har vi det rigtigt godt og får en oplevelse af at være indre motiveret. Vi har lyst til at sidde og nørkle med materialet – det er ikke bare noget, der skal overstås, eller hvor slutresultatet hele tiden er for øje. Aktiviteten er belønning nok i sig selv.
Lad os zoome lidt ind og se på, hvad det rent faktisk er, der sker med os, når vi sidder med strikkepindene eller leret i hænderne.
Her skal vi have fat i et essentielt begreb i craft-psykologien – nemlig flow. Det er en følelse, du formentlig kan genkende, hvis du selv dyrker håndarbejde.
Anne Kirketerp beskriver det som følelsen af at være fuldstændigt nærværende, tilstede lige nu og her i en slags meningsfuld selvforglemmelse. Der, hvor det hele bare glider, og vi glemmer tid og sted.
Læs også: Guide: Find din meditationsform
Den tilstand frembringer håndarbejde, når vi fordyber os i det – og den er guld værd for vores mentale sundhed.
“Når vi er i flow, slapper kroppen af. Vi kan fx ikke producere adrenalin, når vi er i flow, og det er derfor ikke muligt for os at være stressede eller opleve angst imens.”— Anne Kirketerp, psykolog
Hun forsøger ikke at bilde nogen ind, at man kan brodere sig ud af psykisk sygdom, men passionen kan skabe et frirum og en afstand fra grublerier. Noget, som rigtigt mange hungrer efter i disse år.
“Vi lever i en tid, hvor der er rigtig meget negativt input med krigssnak og kriser ude i verden. For en stund kan man opleve sådan en selvforglemmelse, som også gør, at man efterfølgende er mere fyldt med håb og glæde,” fortæller Anne Kirketerp.
Følelsen af at være i flow – og de mentale fordele, der følger med – får du kun, hvis du prioriterer din passion og dyrker den ofte. Den må ikke blive noget, du dyrker en sjælden gang imellem, når du har overstået alle dine skal-opgaver.
“Det går ofte galt, hvis vi synes, at alt skal være perfekt i vores hjem, og at noget skal overstås, før vi må gå i gang med vores hobby. Så falder vi sammen om aftenen og orker ingenting,” fortæller Anne Kirketerp.
Læs også: Parterapeut: Fordel opgaverne, og få et godt parforhold
Ifølge psykologen skal vi helst dyrke vores passion 30-60 minutter hver dag, men det er ligesom med motion: 10 minutter er bedre end ingenting. Og du må rigtigt gerne have gang i mange projekter på samme tid – det skal du faktisk.
En af Anne Kirketerps kæpheste er nemlig, at det er en stor misforståelse, at vi skal afslutte noget, før vi påbegynder noget andet. På den måde bevæger vores passion sig nemlig væk fra at være lystbetonet og ender med at blive en præstation. Samtidig er det vigtigt, at vi har projekter, der matcher forskellige energiniveauer.
“Du kan aldrig nogensinde kun have et projekt ad gangen, for du kan aldrig opnå samme ro med samme sværhedsgrad, for dit energiniveau er jo meget forskelligt.”— Anne Kirketerp, psykolog
Du skal altså både have noget, der er nemt til de dage, hvor du har lige så meget energi som en slatten karklud – og så skal du have noget, der kræver mere af dig, som du kaster dig over lørdag formiddag, hvor du er frisk og veludhvilet.
De udfordrende projekter er vigtige at prioritere. Det er nemlig, når vi lykkes med noget, som er svært – når vi er i såkaldt overkantsflow – at vi får succesoplevelser. Det er her, hvor kroppen frigiver dopamin og serotonin, som bl.a. modvirker depression.
“Overkantsflow er et vidunderligt sweet spot at være i, hvor det er en lille bitte smule svært, men ikke så svært, at vi kører fast. Og heller ikke så kedeligt, at vi bliver for lidt udfordrede,” forklarer Anne Kirketerp.
I takt med, at vi bliver mere erfarne, skal der mere til for at bringe os i overkantsflow. I stedet vil vi oftere være i dybt flow, hvor bevægelserne er mere automatiserede, og vi har overskud til at føre en samtale eller høre musik, mens vi broderer eller snitter træfigurer.
Læs også: Dyrk mindfulness med I FORM
Dopaminrusen bliver en sjældnere gæst, men de repetitive rytmiske bevægelser, som du fx laver, når du strikker den ene maske efter den anden, kan nervesystemet rigtigt godt lide.
“Det er ligesom at vugge et barn eller sidde i en gyngestol. Det aktiverer det parasympatiske nervesystem, så man typisk får lavere puls og roligere åndedræt."— Anne Kirketerp, psykolog
Uanset om du bygger højbede eller broderer blomster, om du er midt i et udfordrende projekt, eller du sidder og nusser med noget velkendt, så er håndarbejde et fantastisk frirum fra bekymringer og en genvej til større trivsel.