Sådan skruer du ned for bekymringerne i en urolig verden

Tanker om verdenssituationen kan føles overvældende. Her er psykologens råd til at skrue ned for bekymringer og finde ro i en turbulent tid.

Kvinde der bekymrer sig, mens hun læser på sin telefon

KAN DU IKKE LÆGGE DINE BEKYMRINGER VÆK? Så kan det faktisk gå ud over dit ve og vel. Det er nemlig ikke sundt at bekymre sig hele tiden.

© iStock

Kommer der en tredje verdenskrig? Hvad er Trumps seneste udmelding om at samarbejde med NATO? Og hvordan udvikler krigen sig mellem Rusland og Ukraine?

Det er nærmest umuligt at læse nyheder uden at blive bombarderet med det ene skræmmescenarie efter det andet.

Hvis du bliver bekymret, så er der ikke noget at sige til det. For det kan føles helt overvældende at skulle forholde sig til så meget frygt og usikkerhed.

“Rigtig mange oplever lige for tiden, at de plages af bekymringer om krig, som fylder for meget for dem,” fortæller psykolog Silje Hansen Westerheim. Hun oplever flere og flere klienter, som har svært ved at sove og lægge nyhederne væk.

Verden kan føles farligere, hvis du bekymrer sig for meget

Det er helt normalt at bekymre sig af og til. Men det kan blive et problem, hvis du ikke kan lægge tankerne fra dig, så du bruger flere timer om dagen på at spekulere. I værste fald kan det føre til stress og angst.

“Det er vigtigt, at du kan lægge bekymringerne lidt på hylden, hvis de fylder for meget – så du kan føle dig tryg igen, selv om verden omkring dig er urolig," forklarer Silje Hansen Westerheim og fortsætter:

"Hvis du hele tiden tænker de her "hvad nu hvis"-tanker, bliver du ved med at forholde os til den potentielle "fare", som om den kommer. Og så kan det pludselig føles, som om der kommer mange trusler.

Altså: Jo mere du bekymrer dig, jo flere bekymringer og negative tanker vil der komme.

“Du vælger ikke selv de tanker, du får. Men du vælger selv, om du griber fat i dem og bekymrer dig. Husk dig selv på, at du sagtens kan tage noget alvorligt uden at bekymre dig om det,” siger Silje Hansen Westerheim.

Nedenfor er psykologens råd til, hvad du kan gøre for at tackle de ængstelige tanker, så du stadig kan være til stede og nyde dit liv.

Test dig selv: Er du stresset?

8 tips til at tackle dine bekymringer

Tillad, at tanken er der

Ikke tænk på en blå elefant. Ikke tænk på en blå elefant. Ikke tænk på en blå elefant.

Tænkte du på en blå elefant? Højst sandsynligt.

For jo mere du prøver på ikke at tænke på noget, jo mere vil du tænke på netop dette.

Det hjælper derfor ikke at undertrykke tankerne. Prøv i stedet at give tankerne lov til at være der, men lad være med at gå i dialog med dem.

Indfør bekymringstid

Jo mere du bekymrer dig, jo flere tanker og jo mere ubehag får du.

En løsning kan være at sætte tid af til dine bekymringer. Afsæt for eksempel 15-20 minutter, hvor du må bekymre dig om alle de ting, der dukker op i løbet af dagen.

Det kan give dig luft fra de ubehagelige tanker resten af tiden.

Læs også: test dig selv: Hvordan tackler du dine bekymringer?

Skru ned for dit nyhedsforbrug

Har du allerede læst nyhederne om morgenen? Så er det måske ikke nødvendigt også at tjekke nyheder inden frokost, efter arbejde, inden aftensmad osv.

Du kan stadig tage situationen alvorligt og følge med i nyhederne, uden at de overtager dit liv og din hverdag.

Ved at sætte begrænsninger for dig selv sørger du for at passe på dig selv, imens du stadig følger med i verdenssituationen.

Begræns scrolling

Hvis du scroller løs i nyheder om krig og ødelæggelse på sociale medier, så opfanger algoritmerne det og vil fodre dig med endnu flere nyheder om det samme.

Når hele din Facebook eller Instagram er fyldt med krig, så kan det efterlade dig med følelsen af, at krig er det eneste i verden.

forsøg at begrænse tiden på sociale medier. Synes du, det er svært? Hjælp dig selv på vej ved at slå notifikationer fra, og indstil begrænsninger for, hvor længe du må være på sociale medier på din telefon.

Læs også: 8 ekspert-råd, der giver dig et afbalanceret forhold til SoMe

Vær kritisk over for fake news

Få nyheder hos pålidelige kilder, og styr uden om de medier, der bruger frygt og dramatiske overskrifter til at fange din interesse.

Dommedagsnyheder med overdramatiske rubrikker vil kun booste din bekymring og få verden til at føles endnu mere skræmmende.

Fokuser på det, der giver dig energi

Sørg for at lave de ting, som fylder dig med energi og giver mening for dig.

Plejer du at dyrke yoga, bruge tid i skoven, lave keramik eller noget helt fjerde? Så hold fast i det.

De daglige rutiner og hyggelige vaner kan give en følelse af normalitet, når det føles som om, verden står i flammer.

Læs også: Genstart din energi

Begræns samgrubleri med andre

Hvis du taler meget med andre om krig og den usikre verdenssituation, så kan det skabe endnu mere frygt og stress.

Du kan overveje at sætte grænser for, hvor meget du taler med andre om situationen. På den måde kan du beskytte dig selv fra at blive opslugt af negative tanker.

Tillad uvisheden

Selvom det kan lyde helt umuligt, så prøv at tillade uvisheden.

Det at bekymre sig, gør blot uvisheden sværere. For jo mere du graver dig ned i bekymringshullet, jo dybere bliver det.

Uvished og usikkerhed er et livsvilkår – at forsøge at fjerne uvished og usikkerhed med research og bekymringer vil blot øge usikkerheden.