Aldring er ikke kun hjerneskrump og dårligere hukommelse. Der er faktisk flere funktioner, som hjernen først for alvor mestrer, når vi er mellem 40 og 50 år.
FRA 40-ÅRSALDEREN begynder hjernen at krympe, og du får færre hjerneceller. Men dermed er festen ikke forbi, forsikrer professor i psykologi.
Forestil dig, at du kommer for sent til et vigtigt møde på dit arbejde. Idet du sniger dig ind i lokalet og finder den sidste plads omkring bordet, sender din kollega en grimasse, som ikke ligefrem er smil fra øre til øre.
Sådan en situation er som skabt til at fremkalde usikkerhed, selvkritik og mindreværd. Men ikke i så høj grad hos mennesker, der er i 40'erne eller ældre.
“Man bliver ofte mindre usikker på sig selv og mindre sensitiv overfor andres vurderinger. Man vil tolke mindre negativt, end man ville have gjort i en yngre alder,” siger Kamilla Miskowiak, der er professor i psykiatri og forsker i hjernens kognitive evner.
Den positive fortolkning af verden kaldes i fagsprog for “positiv bias”. Den kommer især til udtryk i situationer, hvor du er i tvivl om informationer og din egen rolle.
Så længe du bliver mødt af et stort smil – eller et åbenlyst arrigt ansigt – er kommunikationen tydelig. Men din egen fortolkning er afgørende i gråzone-eksemplerne som fx til mødet, hvor hjernen skal bruge lidt flere kræfter på at afkode: “Hvad siger det ansigt mig?”.
I en psykologisk test fra 2015 blev 10.000 forsøgspersoner bedt om at beskrive en persons følelser ud fra et nærbillede af øjnene.
“Det viste sig, at forsøgspersonerne i 40'erne og 50'erne var bedst til at opfatte subtile, glade ansigter,” siger Kamilla Miskowiak.
Generelt tyder forskning på, at hjernen med alderen bliver bedre til regulering og bearbejdning af følelser.
“Jo ældre vi er, jo mere har vi en tendens til at opfatte positive aspekter af vores omgivelser, hvilket menes at være en af grundene til den generelt stigende livskvalitet med alderen. Det svarer til at se verden gennem lyserøde briller,” forklarer professoren.
I tvivlstilfælde er den 40-50-årige hjerne med andre ord mere tilbøjelig til at lande på et “det går nok alt sammen" i stedet for at slå følelsesmæssig alarm.
Et amerikansk studie fra 2024 viser, at den tendens fortsætter op i alderdommen, hvor positive begivenheder huskes bedre end negativet. Studiet viser også, at skiftet mod den mere positive fortolkning af sociale situationer allerede sker i den mellemste del af livet.
En anden gave, der kommer med alderen, er evnen til at se en situation i helikopterperspektiv eller fra andres side end sin egen. Den evne lader også til at toppe midt i livet, viser et studie fra Cambridge University.
Det er nemlig her, at både frontallapperne er fuldt udviklet og funktionsdygtige, og så har årene tilført en væsentlig portion livserfaring.
“I takt med at man får en større livserfaring, kan man tolke ting på en mere nuanceret og vis måde og bedre se en situation i et helhedsperspektiv. Den evne kan føre til, at man bedre kan regulere sine følelser, så man ikke overreagerer unødigt,” siger Kamilla Miskowiak.
Den midaldrende hjerne har altså både sort bælte inden for følelses-identifikation og helikopter-perspektivering, men listen stopper ikke her.
Helt op til midten af 60'erne bliver ordforrådet stadig større, hvorefter det stabiliseres, viser forskning.
Der begynder at tegne sig et billede af en hjerne, der bliver mere og mere skarp til at kommunikere og indgå i relationer.
Læs også: Er det sundt at skændes med sin partner?
“Jo bedre man bliver til at se flere perspektiver og regulere sine følelser, jo bedre kan man holde hovedet koldt i sociale relationer. Dermed kan man løse diskussioner, inden de udvikler sig til konflikter. Man bliver kort sagt mindre nærtagende,” siger Kamilla Miskowiak.
Hun bakkes op af et forskningsstudie, der viser, at ældre hjerner er bedre til at løse konflikter.
Så den midaldrende hjerne er altså lidt af en konfliktmægler?
“Over en bred kam vil jeg svare ja, for livet giver os nogle redskaber, som gør os bedre til at se situationen fra flere perspektiver, håndtere konflikter og bevare sunde relationer,” siger professoren.
Der er altså godt nyt til dig, der gik og troede, at hjernens aldring kun fører forfald med sig.
Næste gang du kommer i en akavet situation som fx at komme for sent til et møde, så vær rummelig overfor dig selv og andre. Det skal nok gå altsammen – præcis som den midaldrende hjerne forsøger at minde os om.
DAGLIGE INDKØB er en oplagt situation til at træne sin hukommelse.
Vil du selv gøre en indsats for at bevare dine kognitive evner, selv når du kommer op i anden halvdel af livet? Så tænk mental træning ind i hverdagen ligesom tandbørstning, så du får det gjort.
Det kan fx være på vej på indkøbstur, hvor du forestiller dig et billede inde i hovedet, der kan fungere som en indkøbsliste. Det kan være en kylling, der svømmer i kokosmælk og paprika og er omringet af en rismark. På den måde får du handlet alt ind til en thairet.
Boglæsning, sprogundervisning, at spille et instrument og socialt samvær holder også gang i de små grå.
Læs også: 7 veje til at holde hjernen frisk
KILDE: Kamilla Miskowiak, professor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet og Region Hovedstaden Psykiatri