Kløe i skeden: 3 årsager, du skal kende
Kløe og svie forneden er tegn på, at noget ikke er, som det skal være. I de fleste tilfælde er det heldigvis ufarligt, men behandling er næsten altid nødvendigt.
Kløe og svie forneden er tegn på, at noget ikke er, som det skal være. I de fleste tilfælde er det heldigvis ufarligt, men behandling er næsten altid nødvendigt.
Når du har sex, mærker du naturligvis dit underliv, men derudover gør det formentlig ikke så meget væsen af sig.
Altså lige indtil der opstår en ubalance dernede, og det pludselig klør og svier, så du næsten ikke kan tænke på andet.
Læs også: Sådan påvirker overgangsalder og hormoner din vægt
Den gode nyhed er, at årsagen til irritation og kløe sjældent er alvorlig, og at det stort set altid kan behandles. Der er dog én sygdom, der kan udvikle sig i den gale retning, og derfor skal du ikke lade stå til.
Nedenfor kan du se de tre typiske årsager til, at vi oplever kløe i skeden. Eksperten bag er Christine Felding, som er gynækolog med mange års erfaring fra egen praksis.
Læs også: Dit underlivs udvikling fra 0 til 60 år
Skedesvamp er en hyppig årsag til kløe og svie – særligt før overgangsalderen. Vi får det typisk efter en penicillinkur, fordi den også dræber de gode bakterier. Når det sker, får svampen Candida albicans gode vækstbetingelser. Svamp er ufarligt, men generende.
Øvrige symptomer: Tykt, hvidt udflåd, der i konsistens minder om hytteost. Svamp lugter ikke.
Behandling: Svamp forsvinder sjældent af sig selv. Du kan købe vaginaltabletter og creme i håndkøb – det er i mange tilfælde tilstrækkeligt. I sværere tilfælde kan lægen udskrive svampemedicin.
“Trusseindlæg gav særligt før i tiden irritation, kløe og udflåd. Jeg har tit sagt til folk, at de ikke skal gå med dem. I dag kan man få trusseindlæg, der er økologiske og uden imprægnering, så jeg tror, at problemet er mindre i dag.”— Christine Felding, gynækolog
Efter overgangsalderen er tørre slimhinder en meget almindelig årsag til, at det svier og klør forneden. Når kroppen ikke længere producerer østrogen, bliver slimhinderne tynde og sarte, hvor de før var bløde, tykke og fugtige. Der er intet farligt ved at have tørre slimhinder, men det kan være generende både under sex og i dagligdagen generelt.
Øvrige symptomer: Smerter og evt. pletblødning under sex.
Behandling: Lokalbehandling med østrogen er en meget effektiv og sikker behandling. Nogle er tilbageholdende pga. frygten for at udvikle kræft, men præparaterne er egnet selv til kvinder med brystkræft, fordi østrogenet virker lokalt og ikke i hele kroppen. Der findes både præparater i håndkøb og på recept.
Bag det knudrede navn gemmer sig en sygdom, der også giver kløe og svie, og som kan blive alvorlig, hvis den ikke behandles. Det er en autoimmun hudsygdom, som med tiden kan gøre huden ved kønsdelene så tynd, at den skrumper. Ubehandlet kan de indre kønslæber skrumpe og forsvinde, ligesom skedeindgangen kan skrumpe, så sex bliver svært og smertefuldt. Man kan også risikere at få kræft i området.
Øvrige symptomer: Der kan være en hvidlig misfarvning i området.
Behandling: Lichen Sclerosus behandles med binyrebarkhormon og fedtcreme, som lindrer generne og sørger for, at forandringerne ikke breder sig. Går man til læge i tide, kan man godt få et normalt sexliv.