Hvorfor har jeg meget udflåd?
Udflåd er ikke bare naturligt – det er også smart. Det holder nemlig din skede sund og rask og kan fungere som en sladrehank. Ændrer udflåddet farve og lugt, skal du reagere, for så kan der være noget galt.
Udflåd er ikke bare naturligt – det er også smart. Det holder nemlig din skede sund og rask og kan fungere som en sladrehank. Ændrer udflåddet farve og lugt, skal du reagere, for så kan der være noget galt.
Hører du til dem, der bruger trusseindlæg dagligt, fordi dit udflåd generer, så kan det være rart at vide, at udflåddet er der af en årsag. Det er en væske, der passer på dit underliv. Udflåd kan også fortælle dig, hvornår du har ægløsning, og det kan tilmed give dig et praj, hvis noget er galt i de nedre regioner.
Det er helt normalt, at udflåd varierer, fx i løbet af en cyklus, ved ny sexpartner eller lignende, så sæt en nedre grænse for udsving i udflåddet, som du ikke behøver at reagere på. Oplever du derimod forandringer i forhold til det normale over længere tid, eller ændrer dit udflåd farve og konsistens, så er det røde flag, du skal handle på.
Her får du lægens ord for, hvad du skal lægge mærke til, når det kommer til udflåd.
Det slim, du kan spotte i dine trusser, er et særdeles vigtigt værn, der beskytter dit underliv og holder uvelkomne bakterier og virus væk. Sekretet, der dannes i skedens slimhinder, indeholder et ordentligt læs mælkesyrebakterier.
Det består også af et mylder af andre mikroorganismer, og nogle af dem kan forårsage sygdom. Men så længe mælkesyre- bakterierne dominerer, er der fred og ro. Mælkesyrebakterierne giver nemlig udflåddet en pH-værdi på 3,8-4,2 – det svarer til pH-værdien i appelsinjuice.
De skaber altså et surt miljø i skeden. Og bakterier af den sygdomsfremkaldende slags er ikke til det sure liv. Så de holdes nede, når det mælkesyreholdige udflåd har overhånden.
Men nogle gange kan bakteriebalancen forskyde sig, så mælkesyrebakterierne mister deres dominans. Og så kommer der sygdom i skeden.
Produktionen af sekret fra skeden begynder omkring puberteten og fortsætter indtil efter overgangsalderen. Perioden viser tydeligt, hvorfor udflåddet kommer. Det er jo i den fase, at vi kan blive gravide.
Udflåd sørger for at beskytte livmoderen og æggestokkene, så de ikke angribes af bakterier og virus, der kan true vores evne til at skabe nyt liv.
I nogle perioder er vores udflådsproduktion mere ivrig end ellers. Det er helt normalt og behøver ikke at være tegn på sygdom. Her er de mest almindelige og ufarlige årsager til, at vi får mere udflåd:
Udflåd kan variere i mængde, lugt og konsistens fra kvinde til kvinde. Alligevel kan du skelne mellem normalt og unormalt udflåd ud fra disse karakteristika:
LÆS OGSÅ: Hvad betyder farven på din afføring?
Udflåd, der har en anderledes lugt, konsistens eller kommer i en usædvanligt stor mængde, er tegn på, at noget er galt.
VAGINOSE:
Opstår, når skedens bakterieflora kommer ud af balance. Giver et gråligt, tyndt og skummende udflåd med en skarp, fiskeagtig lugt.
TRICHOMONAS:
Parasitten giver udflåd i store mængder, der er ildelugtende grøn-gulligt og skummende. Typisk også svie ved vandladning, kløe og smerter i skeden. Overføres som regel ved samleje.
KLAMYDIA:
Giver puslignende udflåd uden særlig lugt. Sygdommen kan brede sig, give underlivsbetændelse og føre til ufrivillig barnløshed.
UNDERLIVSBETÆNDELSE:
Ledsages et øget udflåd af feber og smerte eller ømhed nederst i maven, så har du sandsynligvis reddet dig en underlivsbetændelse.
KRÆFT I LIVMODEREN:
Brunligt eller rødligt udflåd kan være tegn på blødning. Blødning, der kommer uden for menstruation, bør altid undersøges hos lægen. Det kan skyldes kræft, men gør det ikke i langt de fleste tilfælde. Kan også være tegn på graviditet.
SVAMP:
Giver et karakteristisk udflåd: hvidligt, tykt og grødet. Konsistensen minder om hytteost. Der opstår tørhed i skeden og svie, kløe og ubehag ved vandladning og sex.
Læs mere om skedesvamp – årsager og behandling
Ja, lige op til ægløsningen producerer kroppen op til 30 procent mere udflåd end ellers. Udflåddet ændrer også konsistens og bliver mere tyndt og æggehvidelignende på dette tidspunkt.
Så du kan ud fra mængden og konsistensen af dit udflåd anslå, hvornår du har størst chance for at blive gravid.
Et forandret udflåd kan være tegn på infektion eller anden sygdom i de nedre regioner. Du skal derfor gå til læge, hvis:
Når du kommer til lægen på grund af generende udflåd, er det rart at vide, hvad du kan forvente at blive spurgt om. Uddybende svar giver bedre chance for at finde årsagen og den rette behandling.
Her er de undersøgelser, du typisk vil skulle gennemgå, når du henvender dig til lægen med gener i forbindelse med udflåd:
Kilde: Charlotte Bech,privat praktiserende læge
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 14/2023