Fodsvamp – hvad er det?

Kløe, rødme og revner i fodsålerne. Fodsvamp er lige så udbredt, som det er irriterende. Du samler det op i fællesbade og vedligeholder det med forkerte sokker og for små sko. Heldigvis er der råd at hente – også masser af husråd. Bliv klogere her, når vi besvarer 9 hyppige spørgsmål om fodsvamp.

Creme mod fodsvamp

BEHANDLING AF FODSVAMP – der findes heldigvis nogle effektive cremer, som hurtigt sætter en stopper for svampens udvikling.

© iStock

Fodsvamp er en infektion af huden, der får dine fødder til at skalle, klø og blive røde. Det er meget almindeligt. Faktisk så almindeligt, at ca. 10-15 pct. af befolkningen på ethvert givent tidspunkt døjer med fodsvamp. Nedenfor gennemgår vi 9 spørgsmål om fodsvamp alt lige fra årsager til behandling og forebyggelse.

1 Hvad er fodsvamp?


Din krop er hjem for mange tusind bakterier og mikroorganismer, så der er egentlig ikke noget overraskende i, at nogle svampearter har specialiseret sig i at gro på mennesker – heriblandt fodsvamp. Nogle svampearter lever i og på dig uden at skabe problemer overhovedet, men fodsvamp er en infektion af huden, som skyldes såkaldte dermatofytter. De er en særlig type skimmelsvamp, og dermatofytter kan også forårsage ringorm, lyskesvamp og neglesvamp, men på fødderne giver de altså fodsvamp. Som en reaktion på svampen begynder din hud at producere flere celler end normalt, og det er den forsvarsreaktion, der får dine fødder til at skalle, klø og blive røde. Fodsvamp i sig selv er relativt harmløst, men det øger din risiko for andre, mere ubehagelige infektioner.

Læs også: Har du fået vorter på fødderne?

2 Hvordan ser fodsvamp ud?


Afhængigt af hvor lang tid svampen har haft til at blomstre, og hvor modtagelig du er over for den, kan fodsvamp se ud på flere forskellige måder. Det sætter sig tit mellem dine tæer, hvor det kan give rødmen, og med tiden begynder det også at skalle. Fodsvamp holder særligt meget af mellemrummet ved siden af lilletåen, så det er tit der, det starter. Du kan også få fodsvamp på fodsålen, som bliver rød med hvide furer. Denne type fodsvamp kaldes også mokkasinfødder, fordi det ligner, du har sko på. Endelig kan fodsvamp også vise sig som væskefyldte blærer.

LÆS OGSÅ: Nældefeber – få lægens gode råd til at slå kløen ned

Fodsvamp mellem tæer

FODSVAMPENS FAVORITSTED – mellemrummet ved din lilletå.

© iStock

3 Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har fodsvamp?


For det første bør du undgå fællesbade, så du ikke risikerer at smitte andre. Deler du dit private bad med andre, skal du tørre af efter dig – du kan også overveje et par badesandaler. Derudover skal du vaske alt, der kan tænkes at have været i nærheden af dine svamperamte fusser, ved 60 grader. Det gælder altså ting som sokker, sengetøj og håndklæder. Har du gået i sandaler eller andre sko uden strømper, kan de tørres af med Rodalon på indersiden.

LÆS OGSÅ: 6 overraskende bakteriefælder i din hverdag

4 Hvorfor får man fodsvamp?


Kort sagt: Når dine fødder har det varmt og vådt, så har de også skabt de optimale forhold for fodsvamp. Derfor er fodsvamp ret almindeligt, og det anslås, at 10-15 pct. af befolkningen på ethvert givent tidspunkt døjer med fodsvamp. Du skal naturligvis først have samlet svampen op et sted, og det sker som regel i fællesbade og omklædningsrum. Af samme grund er fodsvamp udbredt blandt sportsudøvere – på engelsk hedder fodsvamp slet og ret athlete's foot.

Nogle sygdomme øger også risikoen for fodsvamp. Det gælder især, hvis dit immunforsvar er svækket, eller hvis du eksempelvis har diabetes. Diabetikere har ofte nedsat følsomhed i kroppens yderområder – heriblandt fødderne – så du opdager simpelthen skader senere end andre. Føleforstyrrelserne kan have alvorlige konsekvenser, og derfor er det vigtigt at holde ekstra øje med yderområderne.

Læs også: Hvorfor får man nedgroede negle?

5 Hvilke symptomer giver fodsvamp?


  • Kløe, svie og en brændende fornemmelse mellem tæerne.
  • Kløe, svie og en brændende fornemmelse på fodsålerne.
  • Kløende, små blærer.
  • Sprækker i huden og afskalning, særligt mellem tæerne og på fodsålerne.
  • Tør hud i fodsålerne og på siderne af fødderne.

LÆS OGSÅ: Knyster på fødderne – sådan lindrer du smerterne

Badesandaler

FOREBYG FODSVAMP – et par badesandaler beskytter mod fodsvamp i fællesbadet.

© iStock

6 Kan jeg forebygge fodsvamp?


Færdes du ofte i fællesbade, kan du overveje at investere i et par badesandaler, så du minimerer den direkte kontakt mellem fødder og flisegulv – et par Crocs fungerer fx udmærket til formålet. Ellers handler forebyggelse om at holde dine fødder tørre og nogenlunde afkølede. Det sker ved at tørre dine fødder grundigt, hver gang du har været i bad, og investere i åndbare sko og strømper.

Åndbare materialer:

  • Uld
  • Bomuld
  • Bambus

Hold dig fra:

  • Nylon

LÆS OGSÅ: Ligtorne – gode råd til forebyggelse og behandling

Neglesvamp

NEGLESVAMP – fodsvamp kan i nogle tilfælde også give dig neglesvamp.

© iStock

7 Kan fodsvamp sprede sig til andre steder på kroppen?


Som en “bonus” kan fodsvamp give neglesvamp. Neglesvamp giver gullige, fortykkede negle og kan tage lang tid at komme af med – en effektiv behandling kan nemt tage op mod tre måneder. Selvom fodsvamp er i familie med både ringorm og lyskesvamp, er det yderst sjældent, du kan smitte dig selv andre steder end på neglene.

8 Hvordan smitter fodsvamp?


Fødder afgiver hele tiden små stykker af skæl, som svampen godt kan overleve i et stykke tid. Af samme grund smitter fodsvamp ret nemt – særligt i miljøer, hvor der er god varme og rigeligt med fugtighed.

9 Hvad er behandlingen for fodsvamp?


Der findes heldigvis en række svampedræbende cremer, der hurtigt og effektivt sætter en stopper for svampens vokseværk. Som regel tager det et par uger, hvor du smører det ramte område med creme en til to gange om dagen. Du finder creme mod fodsvamp på apoteket, og det fås i håndkøb. Husk at vask hænder efter påsmøring, eller brug en vatpind, så du ikke risikerer at smitte dig selv. Har du haft fodsvamp før og kender følelsen, behøver du ikke at gå til lægen. Hvis du har nået at slå sprækker i fodsålen, eller hvis behandling med creme ikke har effekt, bør du søge læge. Lægen kan udskrive en tabletkur til de særligt hårdt ramte.

Du skal ikke lede længe efter behandlingsmuligheder mod fodsvamp, før du støder på en række mere eller mindre fantasifulde husråd mod fodsvamp. Vi kigger nærmere på nogle af de mest almindelige nedenfor.

LÆS OGSÅ: Ørevoks – rens så lidt som muligt

LÆS OGSÅ: Neglesvamp – den bedste behandling af svamp på tåen

10 Husråd mod fodsvamp – sandt eller falsk?


ATAMON


FALSK
Der ligger en vis logik bag idéen om at bruge Atamon mod fodsvamp. Atamon bruges til konservering af mad, hvor det hæmmer væksten af gær- og skimmelsvamp. Men Atamon har ikke nogen særlig god effekt på lige præcis dermatofytter, som forårsager fodsvamp. Desuden er Atamon meget allergifremkaldende, så du vil hurtigt skabe nye problemer for dig selv, hvis du behandler din fodsvamp med konserveringsmidlet.

TEA TREE-OLIE


DELVIST SANDT
Et enkelt studie fra 2002 indikerede, at daglig påsmøring med tea tree-olie havde en vis effekt på fodsvamp: 64 pct. af forsøgspersonerne rapporterede en bedring efter endt behandling. Det er dog ikke ualmindeligt at være overfølsom over for tea tree-olie, så det kan være en potentielt problematisk behandlingsform.

EDDIKE


DELVIST SANDT
Der findes få studier, der peger i retning af, at eddike virker på fodsvamp. Har du kun mild fodsvamp og ingen underliggende sygdomme, kan du fint forsøge dig med et 10-15-minutters eddikefodbad, hvis du af en eller anden årsag ikke har lyst til at investere i en creme. I værste fald virker det ikke, men i modsætning til Atamon skal du ikke frygte en allergisk reaktion.

TANDPASTA


FALSK
Tandpasta bliver fra tid til anden hyldet for at kunne kurere alt fra bumser til fodsvamp, men du gør klogest i kun at finde tuben frem, når tænderne skal børstes. Der er nemlig intet, der tyder på, at tandpasta er virksomt mod nogen form for svamp.

Kilde: Pia Bondorph, fodterapeut

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 13/2020