Har du prøvet at sidde med en babys fod i hånden? Så ved du også, hvor blød, fin og såbar, sådan en lille størrelse er. Men vores fødder bliver ikke ved med at være så nysselige, som årene går. En af de ting, der kan komme med alderen, er knyster.
Når leddet ved storetåen glider ud, så storetåen vender ind mod de andre tæer, har du fået en knyst. Én ting er, at de ikke som sådan højner fodens udseende, men det er straks værre, hvis de gør ondt og vokser sig så store, at det bliver svært at finde fodtøj.
Få fodterapeutens råd til, hvordan du lindrer smerterne. Og hvad du selv kan gøre for at forebygge, at de overhovedet dukker op, hvis du har undgået knyster indtil nu.
Når et knoglefremspring laver en udbulning ved storetåens grundled, så er du blevet den uheldige ejer af en fodknyst. Den latinske betegnelse for udbulingen er hallux valgus – hallus betyder storetå, og valgus betyder udaddrejning. Navnet beskriver altså, hvad der sker med fodknoglerne, når vi får knyster.
Det er de to knogler på hver side af storetåleddet, som laver en udaddrejning, så de danner en vinkel i stedet for at lægge sig i forlængelse af hinanden. Denne vinkel viser sig som en bule – en knyst. Fejlstillingen af knoglerne medfører også, at storetåen bliver skæv og drejer sig ind mod de andre tæer. Der kan opstå inflammation omkring det skævvredne tåled, hvilket giver hævelse og smerter. Det sker især, hvis knysten bliver udsat for tryk fra uhensigtsmæssigt fodtøj.
Man er endnu ikke sikker på, hvad der præcis forårsager knyster. Nogle får dem, andre klarer frisag. Men der er en håndfuld faktorer, som øger sandsynligheden for, at du får hallux valgus. De kommer her:
Der er ingen sammenhæng mellem knystens størrelse og graden af smerter. Små knyster kan være meget generende, mens nogle oplever, at deres store knyster intet væsen gør af sig. Og omvendt. Smerterne kommer, hvis der er gået inflammation i området, så udbulningen på foden bliver øm og rød. Også fodtøj, der trykker på knysterne, kan gøre gang og løb til en særdeles smertefuld affære. Mange oplever desuden, at den skæve storetå, der følger med fejlstillingen i tåleddet, giver trykgener, når den gnider mod tåen ved siden af.
Er du disponeret for hallux valgus, så er det desværre så godt som umuligt at stoppe knoglerne på deres vej mod en skævvridning. Men du kan forsøge at gøre en forebyggende indsats for at forhale processen, så knysterne først indfinder sig senere i livet og måske bliver mindre.
LÆS OGSÅ: De bedste øvelser til nedsunken forfod
Har du knyster, så ved du, hvordan en opretstående dag eller en aften på høje hæle føles. Der er tale om sand smerte. Her får du 5 SOS-tips til lindring af ømme knyster:
- Brug knystbeskyttere. De kommer som plastre og silikoneindlæg, du hiver ned over knysten. Beskytterne tager noget af friktionen fra fodtøjet. De fås hos materialisten.
- Læg is på knysten og storetåleddet, hvis der kommer inflammation, og området hæver op.
- Giv fødderne en pause, og lad dem hvile flere gange om dagen, især hvis du står meget op.
- Massér dine fødder, og giv ekstra opmærksomhed til storetåen, så vævet holdes blødt og tåen fleksibel.
- Tag et varmt fodbad med fodbadesalt, så muskler og led kan få lov til at slappe helt af.
Det korte svar er nej. Man udvikler ikke hallux valgus af at løbetræne. Og har du allerede knyster, så forværres de heller ikke af løb. Men det er vigtigt, at du vælger løbesko, som giver god stødabsorbering og støtte omkring foden. Løbeskoene skal endvidere forhindre, at foden falder indad – det, der kaldes pronation. Det øger nemlig presset på storetåleddet og gør knysterne mere ømme. Har du behov for rådgivning, så spørg – og køb – i en fysisk forhandler frem for i en webshop.
Lider du hyppigt af smerter i knysten og omkring leddet ved storetåen, kan det være en god idé at lade en læge vurdere, om der kan gøres noget for at afhjælpe generne. Det gælder også, hvis knysten er blevet så stor, at det er svært at finde sko, som er brede nok.
Lægen vil muligvis henvise dig til en fodterapeut, som kan hjælpe med indlæg, der aflaster knysten og retter op på fodens stilling. Det kan også være, at lægen vurderer, at du har brug for at få opereret knysten væk.
Der foretages omkring 3.000-5.000 knystoperationer om året i Danmark. Bliver dine knyster store, og er du meget generet af smerter fra dem, så kan det være, at en operation er løsningen for dig. Et sådant ortopædkirurgisk indgreb foretages på både offentlige og private hospitaler og hos privatpraktiserende ortopædkirurger. Operationen betales over sygesikringen.
Men vær opmærksom på, at man som udgangspunkt kun opererer knyster, der giver vedvarende smerter, forårsager udtalt fejlstilling af tæerne, så fodens sundhed er i fare, eller er så store, at det er svært at finde fodtøj. Operation alene af kosmetiske årsager tilbyder man ikke, da der altid er risici forbundet med et kirurgisk indgreb – blandt andet kan der gå infektion i såret.
Læs også: Neglesvamp – den bedste behandling af svamp på tåen
Der findes forskellige typer knystoperationer.
Den mest almindelige knyst operation foregår ved, at lægen åbner op til storetåens grundled og saver knysten af. Mellemfodsknoglen nær storetåen skæres over, så man kan rette knoglen op. Knoglen bliver derefter låst fast med en skrue.
Ved sværere fejlstillinger laves et mere omfattende indgreb. Ud over at save knysten af skæres knoglen over højere oppe på foden. Man skærer også den sene over, der er med til at trække tåen skæv. Knoglerne låses efterfølgende fast med skruer og skinne. Du skal regne med at være sygemeldt i ca. en måned efter indgrebet – længere, hvis du går og står meget på dit job. Benet bør nemlig være oppe så meget som muligt for at undgå blødninger og sikre en god heling.
Knap ni ud af ti af alle opererede er tilfredse med resultatet 1⁄2-1 år efter operationen. Men desværre ser man hos nogle, at tåen efter noget tid glider tilbage i den skæve position, og knysten kommer frem igen. Det er derfor vigtigt, at du efter operationen bruger fodvenlige sko, der ikke klemmer, og laver styrkende og smidiggørende øvelser for fødderne. Så har du gjort, hvad du kan for at forhindre, at knysterne vender tilbage.
Kilde: Vita Førby, statsautoriseret fodterapeut
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 17/2022