Hvad dækker betegnelsen “forarbejdet kød” over?

Vi hører ofte, at vi skal holde igen med forarbejdet kød, men du er helt sikkert ikke den eneste, der ikke har helt styr på, hvad den betegnelse egentlig dækker over. Bliv klogere her og få tips til alternativer.

Forarbejdet kød

Til kategorien hører kødprodukter, der er saltet, røget, hærdet, gæret eller på anden måde er blevet forarbejdet. Det er fx bacon, kødpålæg som leverpostej og rullepølse, hamburgerryg og færdigretter med kød – altså fødevarer, som mange af os har i køleskabet, men som vi helst skal skære ned på.

Forskning viser nemlig, at produkterne bl.a. øger risikoen for flere kræftformer som tyk- og endetarmskræft. Synderen er bl.a. nitritsalt, men røgning, som ofte bruges i forarbejdningen, danner også stoffer, der kan fremkalde kræft. Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at du slet ikke spiser forarbejdet kød. Men hvad skal du så spise oven på din suppe og dine mellemmadder, hvis bacon og den klassiske pølse er et no-go? Nedenfor kan du finde inspiration til alternativer.

Bacon

Byt bacon som topping ud med ...

Mandler
© iStock

... nødder og mandler

Krydderurter
© iStock

... krydderurter

rugbrødscroutoner
© iStock

... rugbrødscroutoner

Skinke

Byt aftensmåltider med pølser, hamburgerryg og skinke ud med ...

Laks
© iStock

... fisk

Kikærter
© iStock

... bælgfrugter

Kalkun
© iStock

... kød fra tobenede dyr, fx kalkun

Pølse

Byt kødpålæg, fx spegepølse og leverpostej, ud med ...

Kylling
© iStock

... en rest fra aftensmaden

Æg
© iStock

... æg

Tun
© iStock

... fiskepålæg, fx tun eller sild

Artiklen blev bragt i I FORM nummer 10/2021