6 MYTER OM PLANTEMÆLK
Myte 1: Plantemælk er et mere naturligt valg
FALSK!
Flere plantebaserede drikke er tilsat så meget sukker, at det svarer til sodavand.
Producenterne tilsætter alt fra rørsukker og sirup til aromastoffer. Fortykningsmiddel, guargummi og E-stoffer kan du som regel også finde i kartonen.
Myte 2: Alle kan tåle plantemælk
FALSK!
Det er langtfra alle, som kan klare skiftet fra koyver til plante. Meget plantemælk er nemlig lavet på planter, der kan udløse allergier.
Sojamælk bliver fx lavet ved, at tørrede sojabønner opblødes og blendes med vand. Og netop sojabønner kan give allergiske reaktioner – det samme gælder for nøddealternativerne.
Myte 3: Plantemælk kan sagtens erstatte komælk
FALSK!
Ifølge Fødevarestyrelsen kan plantebaserede drikke ikke anvendes som fuldgyldige alternativer til komælk, fordi de mangler flere vigtige næringsstoffer – særligt kalcium og protein.
Skifter du til plantemælk, skal du derfor sørge for at få dét behov dækket via din øvrige kost.
Skal du vælge soyamælk, havremælk, mandelmælk eller noget helt andet? Få styr fordele og ulemper ved de forskellige plantemælk her!
Komælk vs. plantemælk
Det kan være en jungle at finde rundt i mælkealternativerne, så her har vi gjort det nemt for dig at sammenligne næringsindholdet i de forskellige drikke.
Vær dog opmærksom på, at det kan variere, alt efter hvilket mærke du vælger.
Myte 4: Plantemælk er bedre for klimaet
SANDT!
En stor undersøgelse, der blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science i 2018, viser, at komælk belaster miljøet i langt højere grad end plantemælk.
Skifter du til plantemælk, halverer du faktisk din udledning af CO2 fra “komælk”, så her er bestemt noget at hente, hvis du vil slå et slag for klimaet.
Myte 5: Sojamælk er det sundeste alternativ
HVERKEN SANDT ELLER FALSK!
Sojamælk er ifølge et studie publiceret i tidsskriftet Journal of Food, Science and Technology den plantemælk, der kommer tættest på at give dig komælkens næringsstoffer.
Den indeholder dog planteøstrogener, som du ikke bør indtage i for store mængder, hvis du har eller har haft brystkræft.
Myte 6: Plantemælk er et godt valg, hvis du har uren hud
SANDT!
En stor undersøgelse fra Harvard University viser, at særligt fedtfattige mælkeprodukter giver bumser og uren hud.
Komælk indeholder nemlig væksthormoner, som kan fremprovokere akne, og koncentrationen er højere, hvis fedtet er trukket ud af mælk.
Kilde: Sara Elisabeth Eriksen, adjunkt på ernærings- og sundhedsuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole