Kvinde med post-its på maven

Der er mange myter om sundhed og vægttab. Vi tager livtag med 8 af dem.

© iStock

8 myter om vægttab

Sætter du også lighedstegn mellem slank og sund? Det skal du måske ikke gøre. Læs med her, når I FORM lukker luften ud af 8 slankemyter.

17. februar 2016 af Irene Brøndum

Sætter du lighedstegn mellem slank og sund? Og tror du, at det er vigtigt for din sundhed, at du får smidt de sidste fem kilo? Du bliver ikke nødvendigvis sundere af at tabe dig, hvis du ellers er rask og bare har en delle hist og pist. Måske endda tværtimod. 

Læs de 8 slankemyter her

Slankemyte 1: Et stort, hurtigt vægttab holder længere

Inden du går på kur, så tænk dig rigtig godt om: Hvor meget vil du det her, og er du klar til at ofre det, der skal til? Det kræver stor selvdisciplin at holde et vægttab ved lige. Du skal tænke over alt, du putter i munden – hver dag – veje dig jævnligt og dyrke motion dagligt. Statistikken er nemlig imod dig.

De fleste, der taber sig, tager det hele på igen. Mange tager endda mere på, fortæller professor Tina Vilsbøl, der forsker i overvægt og diabetes.

- Jeg plejer ikke at sige, HVIS de får tilbagefald, men NÅR de får tilbagefald. Det er bedre at være mere realistisk og mindre religiøs omkring sit vægttab. Måske skal man nøjes med at smide et par kilo, som man til gengæld ikke tager på igen. Eller koncentrere sig om at lade være med at tage mere på og til gengæld begynde at dyrke motion. Vi ved fra træningsstudier med efterfølgende skanninger, at selv de, der ikke taber sig overhovedet, ændrer deres kropssammensætning, når de motionerer, så de får mindre fedt omkring organerne. Og det er det vigtigste, da dette fedt helt sikkert er det farligste i forhold til at udvikle diabetes, fortæller Tina Vilsbøl.

Slankemyte 2: Man lever længere, hvis man taber sig

Beklager, hvis vi ødelægger illusionen, men du får altså ikke nødvendigvis et længere liv af at tabe dig.

Tværtimod kan vægttab øge din risiko for at dø tidligere. I hvert fald hvis du nøjes med at tælle kalorier og faste, for så taber du ofte muskelmasse, og forskerne mener, at det kan være en af grundene til, at din dødelighed stiger i forbindelse med vægttab. Så hvis du vil tabe dig, skal motion indgå i din vægttabsstrategi.

Vidensråd for Forebyggelse har undersøgt, om raske voksne har gavn af at smide nogle kilo. Og tallene afslørede en klar overdødelighed hos raske med et BMI mellem 25-30, som taber sig.

– Selv for svært overvægtige med et BMI mellem 30 og 35 kan vi ikke se nogen gavnlig effekt på dødeligheden, når de taber sig, siger Kim Overvad, professor ved Institut for Folkesundhed.

- Hele den her idé med, at det skulle være sundt at tabe sig, bunder i, at et forsikringsselskab i 20’erne fandt ud af, at overvægt er forbundet med øget dødelighed. Det er det også. Men så lavede man den kortslutning, at vægttab selvfølgelig måtte være gavnligt. Det troede jeg også selv, men sådan er det ikke nødvendigvis, siger læge og ph.d.-studerende Rasmus Køster Rasmussen.

Vil du tabe dig på den sunde måde, skal du derfor sørge for at passe din træning.

Slankemyte 3: Overvægtige får forhøjet blodtryk

Hvis du er moderat overvægtig, er det ikke nødvendigvis et vægttab, der vil være mest effektivt til at sænke dit blodtryk.

Den moderate overvægt, som halvdelen af os render rundt med, spiller næppe nogen rolle for blodtrykket.

Det fortæller læge Svend Strandgaard, der igennem mange år har arbejdet med patienter med forhøjet blodtryk. Han mener, at man hellere skulle se på, hvor meget salt man spiser, hvor meget man bevæger sig, og hvordan ens fedt fordeler sig på kroppen.

Klik her, og se hvordan du undgår at hoppe i saltfælden

Slankemyte 4: Kalorietælling er altid vejen frem

Kalorietælling er effektivt, hvis du vil tabe dig, men kan ikke sikre dig, at du taber det rigtige.

Når du tæller kalorier og taber dig, taber du ikke kun fedt. Det er nærmest uundgåeligt, at du også taber fedtfri masse. Det vil sige, at du tærer på muskler og organer. Det faktum, at du taber muskelmasse, kan være medvirkende årsag til, at vægttab øger dødeligheden og ikke sænker den.

En anden tese er, at noget af den fedtmasse, man rent faktisk smider, er sundt for ens helbred. Det drejer sig især om det fedt, der sidder omkring bagdel, hofter og lår.

- Vi ved, at der er sammenhæng mellem hofteomkredsen og dødeligheden. Jo bredere hofter, jo lavere dødelighed, forklarer professor Kim Overvad.

Så måske er det på tide, at man slutter fred med sin store mås i stedet for at bekrige den. Når du sparer på kalorierne, stiller det desuden ekstremt høje krav til, at du får sammensat din kost korrekt, da du ellers let risikerer at komme til at mangle vigtige næringsstoffer. Mangel på kalk og D-vitamin kan give skøre knogler, og for lidt jern giver blodmangel.

Slankemyte 5: Overvægt giver altid ondt i ryggen

Hvis kropsvægten overhovedet har nogen betydning for, om man får smerter i ryggen, så er det meget lidt, fortæller Tom Bendix, der er professor i rygsygdomme. Ryggen kan faktisk sagtens tåle belastningen fra lidt overvægt.

Han mener, at det skader langt mere, at vi render rundt med løftede pegefingre og siger: ”NU skal du tabe dig.” Man får dårlig samvittighed af hele tiden at gå og tænke, at hvis man nu smider nogle kilo, så vil det gøre mindre ondt. Og det er den dårlige samvittighed, der er den virkelige synder, når det kommer til rygsmerter, og ikke vægten, mener Tom Bendix.

Jo mere man fokuserer på sin smerte, jo værre bliver den. Smerten skal nemlig først fra ryggen og op i hjernen, før vi registrerer den, og jo mere vi lytter til den, jo mere ondt gør det. Bevægelse er til gengæld godt for din ryg, mener Tom Bendix.

Klik her, og se hvordan du styrker din ryg med yoga

Slankemyte 6: En kur i ny og næ er sundt

Går du på slankekur hvert år lige efter nytår og tager det hele på igen i marts? For så at gå på slankekur igen lige inden bikinisæsonen og tage det hele på igen i efteråret? Det er formentlig ikke så smart.

Forskerne har en teori om, at vægttab frigiver en øget mængde frie fedtsyrer til blodet. Frie fedtsyrer udløser uheldige kædereaktioner i vores celler. Såkaldte proinflammatoriske cytokiner – en slags betændelsesstoffer - omringer cellerne og får kroppen til at reagere, som om der var tale om en udefrakommende trussel som fx virus og bakterier. Bl.a. ved at danne bindevæv i og omkring cellerne – blandt andet i fedtvævet og leveren. Næste gang, du tager på, vil bindevævet gøre det lidt sværere for kroppen at lagre fedtet i dine fedtceller, og så får du endnu flere frie fedtsyrer i cirkulation og danner mere bindevæv i cellerne.

Cellerne og leveren bliver bl.a. som resultat af det mindre følsomme for insulin, så du får en dårlig blodsukkerregulering og med tiden måske en øget risiko for at udvikle diabetes.

Slankemyte 7: Vægttab går lettest uden motion

Mange tror, at vejen frem til et effektivt vægttab udelukkende handler om en kostomlægning, men er det nu så simpelt?

Nogle i slankeindustrien advokerer for, at det er bedst at begynde med en kostomlægning. Så kan man altid koble motionen på senere, hvis man orker. Og ja, det er korrekt, at motion kan sløre et vægttab, fordi muskler vejer mere end fedt, fordi man får mere blod, og fordi glykogendepoterne bliver større. Men det faktum, at du opbygger muskler, samtidig med at du taber fedt, giver dig til gengæld det sundest mulige vægttab. Motion ser ud til at kunne mindske bugfedmen og øge din insulinfølsomhed i muskler og lever.

Muskelmassen er desuden mere metabolisk aktiv end fedtet. Det vil sige, at jo mere du træner dine muskler, jo højere vil dit hvilestofskifte blive. Motion er altså meget vigtigere for din sundhed end et vægttab, som du kun opnår ved at lægge kosten om.

Tag cyklen, når du skal på arbejde eller i supermarkedet, fyr rengøringskonen og overtag kommandoen over trappevasken, og slæb ungerne med i svømmehallen i tide og utide. Alt tæller.

Slankemyte 8: Jo slankere, jo sundere

Der er ingen tvivl om, at det er sundest at være nogenlunde normalvægtig. Men hvis man ikke er det, så må det jo være sundere at veje lidt for lidt end lidt for meget, eller hvad?

Det skulle man måske tro, men kurven for et sundt BMI er U-formet. De, der har et højt BMI, har statistisk set en øget risiko for at dø for tidligt. Men det har de, der har et meget lavt BMI, også. For det kan let blive en sovepude at være tynd. Man glemmer måske at tage cyklen og guleroden i stedet for bussen og fredagskagen – man kan jo alligevel ikke se forskel i spejlet. Men du kan sagtens være åleslank og alligevel være fed indvendig. Det siger BMI og badevægt nemlig ikke noget om.

Hvis din muskelmasse er til at overse, og det (usynlige) fedt, du bærer rundt på, er placeret omkring bughulen, er du det, man populært kalder tyndfed. Tyndfede kan have nedsat følsomhed for insulin, forhøjede mængder fedt i blodet og en mild betændelsestilstand i kroppen.

En lav vægt går typisk også ud over muskel- og knoglevævet og giver en øget risiko for, at man udvikler knogleskørhed. Knoglemassen reduceres gradvist, fra vi fylder 40, og tynde mennesker har ofte en mindre knoglemasse at tære på.

Et meget lavt BMI kan også forstyrre hormonbalancen, så du fx holder helt op med at få din menstruation. Sammenlignet med normalvægtige tager det fire gange så lang tid at blive gravid, hvis du er undervægtig. Nye undersøgelser viser også, at undervægtige løber en markant større risiko for at opleve spontan abort.

Sådan udregner du dit BMI

Et BMI mellem 22 og 25 er formentlig det sundeste. Herefter kommer et BMI mellem 25 og 30 faktisk.

Klik her, og udregn dit BMI


Sunde ambitioner for 2021? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad er din vigtigste grund til at træne?

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: