Bliv klar til Royal Run 2026
Alle billetter til Royal Run 2026 er solgt – og det bliver det største Royal Run til dato. Var du blandt de heldige, der fik plads, så er her programmer, info og tips, der klæder dig på til årets løbefest.
Alle billetter til Royal Run 2026 er solgt – og det bliver det største Royal Run til dato. Var du blandt de heldige, der fik plads, så er her programmer, info og tips, der klæder dig på til årets løbefest.
Med alle 111.500 startnumre solgt bliver Royal Run 2026 det største nogensinde. Ligesom sidste år blev billetterne udsolgt på få timer. Nåede du det ikke, kan du tjekke herunder, om der er nogen, der vil sælge deres billet videre i “din” by.
Løbet er bl.a. blevet populært, fordi medlemmer af kongefamilien løber med (se, hvor de løber med i år) – og fordi alle kan deltage uanset niveau. 34 % af de tilmeldte i 2026 har aldrig deltaget i et motionsløb før.
Skal du løbe med i Royal Run 2026, har vi træningsprogrammerne, der gør dig fit for fight inden dagen, uanset om du er begynder eller erfaren løber.
I 2023 tilbagelagde 44.600 personer 5 km til det kongelige motionsløb.
Den samlede gennemsnitstid for både mænd og kvinder i alle aldre var 44:37 min.
Dvs. løber du 5 km hurtigere end det, er du faktisk hurtigere end gennemsnittet.
Se 5 km-tider for alle aldersgrupper her
Se individuelle tider fra løbet i 2025 (vælg selv by, distance, køn og aldersgruppe)
Uanset om du vil have en god sluttid, eller om du bare vil klare dig igennem løbet, så bliver løbet en langt bedre oplevelse, hvis du har trænet op. Her finder du både løbeprogrammer til 5 og 10 km med og uden lydguide.
Ud over træningen er der flere ting, du kan gøre for, at selve oplevelsen bliver så god som muligt. Find vores bedste tips til motionsløb her.
Royal Run 2026 finder sted 2. pinsedag den 25. maj 2026 i disse byer:
Alle byer får også i år besøg af de kongelige. Kongefamilien deltager således i 2026:
Royal Run blev afholdt første gang i 2018 i anledning af Kong Frederiks 50-års fødselsdag, da han stadig bar titlen som kronprins.
Løbet har været afholdt hvert år lige siden, men blev dog aflyst i 2020 på grund af COVID-19.
Det afvikles altid 2. pinsedag undtagen i 2021, hvor det fandt sted d. 12. september på grund af coronapandemien.
Kong Frederik og Dronning Mary har løbet med hvert år – i de første fem år som hhv. kronprins og kronprinsesse. Nogle år har deres fire børn også løbet med.
Deltagertallet til løbet er vokset stødt siden den første afholdelse og er det største 10-kilometersløb i Danmark.
Løbet afholdes forskellige steder i Danmark år for år. Dog har Hovedstaden været værtsby hvert år.
Løbet arrangeres af 'Bevæg dig for livet', der er et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik.
TV 2 og Regionerne er mediepartner, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.