Crossfit: Få styr på træningsformen
Set udefra kan crossfit stadig virke lidt som en kult for de særligt indviede. Vi åbner døren til crossfitverdenen og giver svar på nogle af de hyppigste spørgsmål om den populære træningsform.
Set udefra kan crossfit stadig virke lidt som en kult for de særligt indviede. Vi åbner døren til crossfitverdenen og giver svar på nogle af de hyppigste spørgsmål om den populære træningsform.
Crossfit er en meget alsidig træningsform, som indeholder elementer fra både gymnastik, vægtløftning og konditionstræning som løb og roning. Kort fortalt er meningen med crossfit at skabe den fuldkomne atlet, og man stiler efter lige god performance inden for hele ti fysiske kriterier: udholdenhed (kredsløb), muskeludholdenhed, styrke, fleksibilitet, power, hurtighed, koordination, balance, behændighed og præcision.
Man benytter sig primært af frie vægte som vægtstænger og kettlebells samt af kropsvægtstræning, og træningen bygger på naturlige, funktionelle bevægelser. Typisk er træningssessionerne bygget op som holdtræning af en times varighed med en instruktør.
Manden bag crossfit er den tidligere gymnast Greg Glassman. Han begyndte i midten af 1990’erne at træne politifolk i Santa Cruz, Californien. I 2000 registrerede han varemærket CrossFit, Inc., og åbnede det første rigtige crossfitcenter i hjembyen. I dag findes der over 15.000 officielle centre fordelt over hele verden. Glassman selv er dog ude af foretagendet. Han trådte tilbage som direktør i 2020 og solgte virksomheden. Det skete blandt andet efter anklager om racisme på baggrund af et opslag på Twitter om den sorte amerikaner George Floyd, der døde under en voldsom anholdelse i Minneapolis.
Crossfit sætter skodesignerne på en svær prøve. For med discipliner som vægtløftning, løb, rebklatring, box jumps og mange flere stiller crossfit store – og til dels modstridende – krav til fodtøjet. Sålen skal være fast i hælen for at give stabilitet til fx tunge squats og dødløft, men den skal samtidig være fleksibel og fjedrende i midt- og forfoden, så du også kan løbe en kort tur uden gener og få et godt afsæt til dynamiske øvelser med hop og spring.
Crossfit fik fra begyndelsen et ry for at give mange skader, men kigger vi på de studier, der er foretaget, er der intet, der tyder på, at forekomsten af skader i crossfit skulle være højere end i mange andre sportsgrene.
Antallet af skader pr. 1.000 træningstimer ligger typisk under 3 i crossfit. Skaderaten er dermed på niveau med fx vægtløftning og gymnastik, men lavere end løb og kontaktsport som fodbold og håndbold.
Billedet af den typiske crossfitter er måske en hardcore type med tatoveringer, der flipper traktordæk til hård rockmusik. Men kigger man ind i et almindeligt crossfitcenter – eller en box, som det retteligt kaldes – så vil man se, at crossfit i dag er for alle uanset alder, køn og form.
Personer på vidt forskelligt niveau kan sagtens deltage i den samme træningstime, for øvelserne kan skaleres, så de passer til den enkelte – fx ved at man justerer vægten ned eller laver en lettere variant af øvelsen.
Kombinationen af funktionelle styrkeøvelser, der involverer alle de store muskelgrupper, og den høje intensitet gør motionsformen til en særdeles effektiv kalorieforbrænder. En bonus ved at tabe sig med styrketræning er, at du bevarer muskelmassen, og større muskler forbrænder flere kalorier – også i hvile.
Vær dog opmærksom på, at den hårde træning kan gøre dig ekstra sulten efter træning. Du skal fortsat holde et vågent øje med kalorieindtaget.
Fran er en kendt benchmark-workout, som man kan bruge med jævne mellemrum for at teste formen af og måle sig op imod andre. Fran er samtidig en af ‘the girls’, som fx også tæller andre klassiske workouts som Cindy, Kelly og Annie. Idéen om at give workouts kvindenavne er inspireret af den meteorologiske tradition med at navngive storme.
Læs også: 7 legendariske crossfit-workouts
Ved CrossFit Games mødes verdens bedste til dysten om at kunne kalde sig Fittest on Earth. Vejen til finalen er lang. Det hele starter med CrossFit Open, hvor hundredtusindvis af medlemmer af crossfitcentre fra hele verden i løbet af tre uger konkurrerer i forskellige events. Herefter skal de kvalificerede i 2022-udgaven først klare sig igennem kvartfinalerne (som holdes virtuelt) og derefter en af de ti semifinaler fordelt på seks kontinenter, hvor det endelige deltagerfelt bliver fundet.
Finalen finder sted i august i Madison, USA. Ud over den individuelle konkurrence, hvor de 40 bedste mænd og 40 bedste kvinder deltager, er der konkurrencer for hold, for yngre og ældre aldersgrupper samt for atleter med handicap
WOD er et begreb, man meget hurtigt bliver bekendt med. Det er nemlig en forkortelse for workout of the day – altså dagens træningspas, som er forskelligt fra gang til gang. De korte og intensive workouts varer ofte under 20 minutter, men til gengæld skal man give sig fuldt ud. Ud over denne intensive del vil en typisk crossfit-time også inkludere opvarmning samt færdigheds- og styrketræning. Mange centre har desuden specialiserede hold med fokus på fx teknikken i vægtløftningsøvelser, kettlebelltræning eller mobilitet.
Filosofien bag crossfit er at skabe den komplette atlet – og hvem vil ikke gerne være det? Træningen er hård, men samtidig sjov og utrolig varieret. Og så finder man en særlig holdånd, som man ellers typisk kender fra fodbold, håndbold og andre former for holdsport, hvor man er afhængig af hinanden.
Det står i skarp kontrast til traditionel styrketræning, der oftest er en ensom kamp mod vægtene. For nogle er det desuden et plus, at både træningen og omgivelserne er mere rå end i det ‘pæne’ fitnessunivers.