Har du ikke haft et sjippetov i hænderne, siden du var barn, er det på tide. Træning med sjippetov er nemlig en sjov måde at forbrænde kalorier på, og det kan klares både udenfor og indenfor. Sjippetov findes især inden for kampsport som boksning, fordi det træner koordination mellem hænder og fødder. Men sjippetov kan bruges af alle, der vil have en sjov og simpel workout.
Hvilke øvelser kan jeg lave med sjippetov?
Hvad træner jeg med sjippetov?
Hvor mange kalorier forbrænder man med sjippetov?
Hvor langt skal et sjippetov være?
Hvilket sjippetov skal jeg vælge?
5 fordele ved sjippetov:
1. Sjippetov er super konditionstræning, hvor du lynhurtigt får pulsen op og opnår en høj forbrænding.
2. Det er nemt at komme i gang. Træning med sjippetov kræver hverken store muskler eller vild kondition. Du kan starte stille og roligt ud og så øge både intensitet og sværhedsgrad, i takt med at du bliver bedre.
3. Sjippetov vejer ikke ret meget, så du kan nemt have det med i tasken, når du fx tager på ferie eller i sommerhus.
4. Sjippetov træner balancen. Teknikken til sjippetov kræver lidt øvelse, men når den først sidder der, er sjipning en effektiv balanceøvelse.
5. Sjippetov kan bruges alle steder. Du behøver ikke et fitnessmedlemskab for at sjippe. Brug dit sjippetov på stuegulvet derhjemme eller ude i haven.