Måske kender du fornemmelsen af, at en årstid er fløjet forbi. Opfattelsen tager til, jo ældre vi bliver. Få en god forklaring på det mærkværdige fænomen.
ENGANG skete der masser af begivenheder på et års tid. Nu flyver tiden afsted uden de store forandringer. Kender du den fornemmelse?
Man skulle tro, at tiden ikke var til diskussion. Et minut er 60 sekunder, et år er 365 dage osv. Det må gælde for alle, uanset om du er spædbarn eller olding.
Alligevel hører man ofte folk sige, at “tiden flyver afsted”, og statistisk set kommer de ord hyppigere ud af munden på en, der lever i anden halvdel af sit liv.
Det giver jo ikke mening.
Derfor har vi sat Lars Larsen, lektor i psykolog, i stævne for at få en forklaring. Han lægger ud med at bekræfte fænomenet.
“Når man er nået en vis alder og ser tilbage på et livsforløb, så vil man typisk opleve, at tiden går hurtigere nu end før,” siger han.
Et eksempel er jul. Mens barnet glæder sig så meget til juleaften, at december måned føles som et helt år, vil vi voksne – jo ældre, jo mere udtalt – spørge sig selv: “Har det ikke lige været jul?”.
Pssst! Drømmer du om at tiden føles langsommere? Så har vi samlet 5 gode råd her.
En ting er fornemmelsen. Spørgsmålet er, om det rent faktisk kan dokumenteres, at tidens hastighed stiger med alderen – eller oplevelsen af den.
Det er præcis formålet med et berømt studie fra 1975, hvor forsøgspersoner på forskellige alderstrin blev spurgt: “Hvor hurtigt synes du, at det seneste årti er gået?”.
Hele 91 procent svarede, at de oplevede, at tiden accelererede efterhånden, som de blev ældre. Resultatet er siden gentaget i flere studier.
Hvis man derimod måler folks tidsopfattelse her og nu, altså prospektivt, er det lige omvendt. Her viser det sig, at tiden går langsommere, jo højere ens alder er.
Det viste den amerikanske psykolog Herman Feifel i et forsøg fra 1957. Her bad han krigsveteraner i to aldersgrupper om at fortælle, hvornår der var gået et minut. Imens sad han klar med et stopur.
Veteranerne på 24 år sagde “stop” efter 55 sekunder. De ældre forsøgspersoner på 67 år troede til gengæld, at der allerede var gået et minut efter 40 sekunder.
Hvis videnskaben har ret, er der altså forskel på ‘foran-tid’ og ‘bagud-tid’: Fremadrettet går tiden langsomt. Kigger man tilbage, synes tiden at gå hurtigt.
Det fænomen bliver tydeligere, hvis du tænker på din sidste ferie. Mens du var afsted, oplevede du mange nye ting i løbet af bare en enkelt dag, så din hjerne fortalte dig, at tiden flyver.
Når du sidder hjemme og ser feriebilleder, har du til gengæld en oplevelse af, at du har været meget længere tid væk end den sølle uge, som kalenderen viser. Dette kaldes ferie-paradokset.
AT SE PÅ FERIEBILLEDER får os på besynderlig vis til at tro, at ferien har varet længere, end den gjorde.
Det sker, fordi vores hjerner husker nye oplevelser bedre end hverdagen, hvor mange dage ligner hinanden.
Når du laver noget nyt og spændende, gemmer hjernen flere minder, og så føles det bagefter, som om tiden var længere, end den egentlig var.
Lad os så lige rykke ind i stuen hos et ældre menneske med de briller på. Ungdommen og det tidlige voksenliv er kendetegnet ved at være omskiftelig: Du flytter hjemmefra, begynder uddannelse, får den første kæreste eller det første barn osv.
Til sammenligning er voksenlivet mere rutinepræget, fordi de fleste har fundet sig til rette med en model, der passer dem: De bor det samme sted, har samme job, samme partner og venner osv.
“Hvis der ikke er mange nye begivenheder, modtager hjernen færre markører af, at der er gået tid. Derfor vil man føle, at tiden går hurtigere,” siger Lars Larsen.
Chancen for, at rutinen brydes, er tilmed også mindre for ældre end yngre.
“Jo længere du har levet, jo sværere er det at få nye oplevelser, som gør, at tiden føles langsommere. Det er en naturlig konsekvens af, at man har oplevet det meste før, så man har færre førstegangs-oplevelser.”— Lars Larsen, lektor i psykologi
Det kan bedst beskrives som, at den ene dag ligner den anden, og det kan være svært at adskille mandag fra fredag. I hjernen bliver den rutineprægede hverdag opfanget som, at tiden flyver afsted.
Inden du siger ‘hov hov, min bedstemor på 90 har ikke to dage, der er ens’, så må vi hellere skynde os at understrege de personlige præferencer i alle aldersgrupper.
Læs også: Hvad er egentlig dit syn på ældre mennesker?
“Oplevelsen af, at tiden flyver, hænger sammen med graden af rutine i dit liv. Den beror på både personlighed og erfaring. Jo mere rutineprægede typer, des hurtigere opleves tiden,” siger Lars Larsen.
Der findes altså vanedyr og oplevelsessyge i alle aldre, men især hjernens udvikling (eller afvikling) gør rutinerne endnu mere belejlige, som årene går.
I takt med at vi bliver ældre, bliver vores sanser og hjerne mindre effektive. Dermed opfanger vi færre indtryk fra omverdenen og får sværere ved at behandle dem.
Læs også: Superagers – hvorfor ældes hjernen forskelligt?
“For alle, der oplever nedsatte ressourcer, kan rutiner være med til at frigive energi,” siger lektoren i psykologi.
Tænk bare på processen med at brygge kaffe på en kaffemaskine: Hælde vand på, sætte filter i tragten, afmåle kaffe, hælde pulver i tragten, trykke tænd osv.
Det er en ret kompleks proces, men du kan gøre det uden at tænke nærmere over det, fordi det er blevet en rutine.
Derfor giver det god mening, at man generelt bliver mere rutinemenneske med alderen.
10.000 kroners-spørgsmålet er selvfølgelig, om det entydigt er negativt at opleve, at tiden går stærkt. Ikke nødvendigvis.
Når det siges efterfulgt af et suk, skal forklaringen findes i, at de mange oplevelser, vi har igennem livet, minder os om, at der er mere liv bag os end foran os.
“Det er et vilkår, at mulighederne bliver mindre på et tidspunkt. Nogle mærker, at enden nærmer sig hurtigere, end man har lyst til,” forklarer Lars Larsen.
Det er dog langt fra alle.
Har du omvendt fundet fred med din livsfase, vil fornemmelsen af, at tiden er gået hurtigt være helt fredelig. Måske kan den vendes til motivation for at bruge den resterende tid bedst muligt.
“Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt der kommer nye oplevelser til i livet, men om livet giver mening. Det vil altid være mere interessant, hvad du bruger tiden på, end om tiden føles hurtig eller langsom,” siger Lars Larsen.
Læs også: Forskere: Vores livsglæde udspringer af disse 3 ting
Eller formuleret som den amerikanske tuberkuloselæge Edward Trudeaus berømte citat fra 1880erne.
“Det er vigtigere at føje liv til år end at føje år til liv.”
Husk det, næste gang du føler, at det lige har været jul, og nu er det det igen!
Psst! Hører du til dem, der er træt af at tiden accelererer, kan du få gode råd til at sænke farten her.