7 sunde skærmvaner, der hjælper til at styre dit forbrug

Skærme er blevet en stor del af vores hverdag. Måske lidt for stor, hvis du spørger Sundhedsstyrelsen. Her er deres gode råd til at styre dit forbrug, så det hverken går ud over sundhed eller humør.

En kvinde sidder sammen med andre, men kigger ned i sin telefon. Hun har et stort forbrug af skærm. Her kan du læse om gode skærmvaner.

SKÆRM - Har du tænkt over, om skærmen påvirker din søvn eller dit samvær med andre?

© iStock

Danskernes skærmforbrug er steget i alle aldersgrupper de seneste ti år. Og for vores børn og unge ligger skærmforbruget højt i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Men gør det noget? Det spørgsmål optager mange forskere i disse år.

Der hersker en nagende bekymring om, hvordan skærmtid påvirker vores sundhed – fysisk og mentalt. Får du fx sovet nok? Og husker du at være nærværende over for dine nærmeste?

Det er en god idé at tage et kig på, hvad du bruger din skærmtid til, og overveje, om niveauet passer dig.

Skal skærmtiden tøjles lidt, får du her gode råd, som tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn og unges skærmforbrug, men som er tilpasset voksne.

7 sunde skærmvaner, der hjælper til at styre dit forbrug

Lad være med at forstyrre andre

Er det o.k. at ringe nogen op kl. 23 om aftenen? Eller sende en sms? En opringning eller besked til en kollega vil ikke være passende på det tidspunkt.

Overvej på samme måde, om dine hilsner til venner og familie kan vente til dagtimerne. Så undgår du at forstyrre dem – eller dig selv for den sags skyld – lige inden sengetid.

Variér dine aktiviteter

Når man først er “fanget af mobilen”, er der mange andre ting, du ikke gør. Det kan helt banalt have betydning for, om du får sat tid af til andre aktiviteter som fx daglig bevægelse og socialt samvær.

Undgå skærm op til sovetid

Når først du er gået i gang med et afsnit af en god serie, er det svært at stoppe.

Undersøgelser viser, at skærm om aftenen udsætter tidspunktet, vi sover på. Har du skærmen tæt på dig, er du desuden udsat for blåt lys, der virker opkvikkende. Dermed modvirker det effekten af kroppens egen melatonin, der virker søvndyssende.

Du kan indstille dit device til natfunktion, så skærmen lyser med et mere gulligt eller rødligt skær om aftenen.

Læs også: Hvor meget søvn skal man have?

Gør soveværelset skærmfrit

Stabil nattesøvn er afgørende for, at du vågner udhvilet i krop og sjæl. Så værn om din søvn ved at smide alle skærme ud af det rum, du sover i.

Dels vil de lyse op og bimle, når du modtager beskeder og notifikationer. Og dels er de nok sværere at holde fingrene fra, hvis de ligger på natbordet.

Pas på tiden

Det ville være nemt, hvis vi havde en tidsangivelse for, hvor længe vi uden følger for sundheden kan bruge en skærm dagligt. Men så langt er videnskaben desværre ikke.

Indtil den finder frem til minuttallet, kan det måske give stof til eftertanke, at WHO helt fraråder skærm til 0- og 1-årige. Og max. en time dagligt til 2-4-årige.

Lav aftaler i familien

Tag en snak om, hvor meget skærmene skal fylde derhjemme, og hvad de skal bruges til.

Hvis I laver aftaler om skærmbrug, skal de gælde for både børn og voksne. Det kan fx være en skærmfri dag om ugen, hvor I laver noget sammen.

Vær nærværende

Vi mennesker er sociale dyr, der har brug for at være i kontakt med hinanden for at føle tilknytning og fællesskab. Opmærksomhed, nærvær og øjenkontakt er vigtige i den cocktail.

Undersøgelser viser fx, at det kan påvirke en relation til et barn negativt, hvis mor og far bruger skærm for sig selv, mens de er i selskab med barnet.

Så husk at være mentalt til stede med dine nærmeste – ikke kun fysisk.

Læs også: Find dit tilknytningsmønster: Hvordan opfører du dig i relationer?