Musik gør dig sund i hver en celle
Mozart, Maroon 5 eller Metallica: Musik trænger dybere ind i din krop end bare øregangene og beskytter dig mod en række sygdomme.
En beroligende playliste er lige så effektiv som massage.
© iStock
Troede du, at det kun var dine ører og din hjerne, der havde glæde af musik? Men nej, hver gang du trykker “play” til din yndlingsmusik, forplanter tonerne sig ud i alle dele af din krop og bygger dig op indefra: Du bliver bedre til at yde en fysisk præstation, bekæmpe sygdom og stress og til at restituere, når du har været hård ved dig selv.
Verden over studerer forskere lige nu, hvordan det kan være, at musik har så stor indvirkning på os, og hvordan vi kan udnytte fænomenet som en slags lovlig doping, akustisk vitaminpille og alternativ til medicin.
Musik til træningen forbedrer din præstation - det får du ud af musikken
– Det er fx ny viden, at musik ikke kun påvirker vores følelser, men også kan behandle fysiske lidelser, fortæller psykologiprofessor Daniel J. Levitin fra McGill University i Montreal, Canada. Han er en af verdens førende forskere i musik og helbred og tillige både aktiv musiker og konsulent for mange verdensstjerner.
LÆS OGSÅ: Test af høretelefoner – find de rette
– Musik styrker kroppens immunforsvar og bekæmper stress. Når vi lytter til musik, danner vi flere antistoffer af typen IgA via plasmaceller i tarmvæggen, som beskytter mod infektioner. Det får immunforsvaret til at skrue op for produktionen af naturlige dræberceller, der bekæmper bakterier og måske også kræftceller. Samtidig falder blodets indhold af stresshormonet kortisol, hvilket også er yderst positivt, fortæller Daniel J. Levitin til I FORM.
Studier har ligefrem vist, at musik mindsker ængstelse og stress bedre end medicin hos patienter, der skal gennemgå en operation. Især kan musik med fordel benyttes som supplement til den øvrige behandling.
DIN yndlingsmusik virker bedst
Hvilken type musik skal du så lytte til for at opnå de mange positive egenskaber, tænker du måske. Det har Daniel J. Levitin et overraskende svar på.
– Det er helt subjektivt og individuelt, hvad man skal lytte til. Der findes ikke ét musikstykke eller én bestemt musikgenre, som med sikkerhed fremkalder en ønsket effekt i kroppen. Hvad ét menneske finder stimulerende og opkvikkende, virker måske mere afslappende eller direkte irriterende på et andet. I første omgang gælder det om at vælge noget musik, som du godt kan lide. Lytter du tit til musik, udvikler du ofte en god, individuel fornemmelse for, hvilken slags musik der kvikker dig op, beroliger dig, hjælper dig til at fokusere på en opgave eller noget helt fjerde, fortæller Daniel J. Levitin.
Levitin betoner, at forskning i musikkens sunde virkninger er vanskelig, fordi det er svært at adskille musikkens effekter fra den sociale sammenhæng, vi hører den i. Fx kan selv sørgelig musik skabe positive følelser, hvis man kan lide den og hører den i en rar sammenhæng. Mens forskerne gransker videre, må vi hver især prøve os frem og lave personlige playlister med diverse sunde virkninger.
Vil du yde ekstra, når du træner, kan det betale sig at høre musik i højt tempo.
8 sunde bonusvirkninger ved musik
Musik kan påvirke dig positivt i et utal af situationer.
Her er otte eksempler på, hvordan tonerne kan gøre dig godt.
Når du vil i bedre humør
Hvis du trænger til at blive muntret lidt op med en god sang, er det faktisk ikke så vigtigt, hvilken type sang du vælger at lytte til, viser forskning fra Kent's School of Psychology i England. Du kan nemlig komme i bedre humør af at lytte til sørgelig såvel som munter musik. Det afgørende er, hvad dit formål med at lytte er. Er du således fra starten indstillet på, at du vil lytte til musik for at løfte humøret, vil det ske - uanset musikkens art. Vælger du omvendt et bestemt nummer, fordi netop det minder dig om en trist begivenhed, bliver du mere trist til mode.
Musikvalg: Ikke væsentligt. Det afgørende er, hvad du på forhånd har bestemt dig for at opnå med musikken.
Humørmad med skræl på: kartofler gør dig i bedre humør!
Læs også: Moodtracking – sådan kommer du i gang
Når du har smerter
Forsøgspersoner, som bliver udsat for kortvarig og harmløs smerte, føler den mindre, når de lytter til Mozart, frem for når de ikke lyttede til musik. Det viser studier foretaget på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab i Aarhus. Også naturlyde, der typisk forbindes med noget positivt, dæmper smerterne. Mod kroniske muskelsmerter ved sygdommen fibromyalgi har musik også vist sig at have en gavnlig effekt. Smerten er mindre ubehagelig og intens, når patienterne lytter til musik.
Brugen af smertestillende medicin som fx morfin kan reduceres med op til 50 procent, når patienter lytter til musik. Skal man opereres uden fuld narkose, kan musik lede opmærksomheden væk fra smerten og lydene fra instrumenterne, der kan gøre mange mennesker nervøse.
Musikvalg: Det vigtigste er, at du opfatter musikken som rar og afslappende. Mozart er et godt bud.
Når du vil tabe dig
Dunkende rytmer får dig ubevidst til at spise mere, mens stille musik sammen med dæmpet belysning omvendt gør dig afslappet, så du spiser langsommere. Derved får mætheden tid til at melde sig, så du ikke overspiser, og samlet set vil du indtage færre kalorier.
Musikvalg: Stille musik.
Når du vil dæmpe angst
Her kan dæmpet musik i rolige omgivelser bidrage til at berolige dig. Musik i lavt tempo og toneleje mindsker nemlig stress og angst, både i dagligdags situationer, og hvis du er nervøs for et tandlægebesøg eller en tale, du skal holde. Tempofyldt musik med dunder og brag vil derimod øge din puls og potentielt gøre dig mere stresset. En sammenlignende undersøgelse viser faktisk, at musik beroliger dig på samme niveau som massage eller et varmt bad.
Musikvalg: Stille musik i roligt tempo.
Sådan tackler du præstationsangst
Når du ikke kan sove
Rolig musik er alle tiders sovepille, der forbedrer søvnkvaliteten og mindsker de depressive symptomer, der er forbundet med dårlig søvn. Det viser afprøvninger af klassisk musik, der blev sammenlignet med brugen af lydbøger.
Musikvalg: Rolig og harmonisk, gerne klassisk musik.
9 tips til at undgå søvnløshed
Når du er på sygehus
Mange har nok følt en smule angst og nervøsitet ved at være på sygehus. Også her kan musik have en gavnlig effekt; 3-11-årige børn føler mindre smerte og er mindre urolige på skadestuen, hvis de hører musik samtidigt, rapporterer forskere fra University of Alberta. Desuden viser undersøgelser, at musik kan lindre angst, smerte, tristhed og nedsat livskvalitet hos kræftpatienter, som er på sygehus.
Musikvalg: Rolig musik.
Når du vil træne rigtig hårdt
Du følger faktisk ubevidst tempoet i musikken, når du træner. Løber du for eksempel i takt til musik med en noget hurtigere rytme, end du normalt løber i, øger du typisk hastigheden. I en undersøgelse faldt træningsintensiteten, når tempoet i et bestemt nummer blev sat ned, uden at deltagerne vidste det. Omvendt trænede de ubevidst hårdere, når samme nummer blev afspillet hurtigere. En anden undersøgelse viste, at cyklister kørte 11 % længere med musik i ørerne, i forhold til når de ikke lyttede til musik imens.
Musikvalg: Tempoet er afgørende. Hurtigere tempo giver hårdere træningsintensitet.
Hard workout-smoothie - forkæl din krop efter hård træning
Når du vil restituere hurtigere
Efter træning restituerer du hurtigere, hvis du lytter til musik. Det viser undersøgelser af personer, som trænede på løbebånd. Her så man, hvordan blodtryk, puls og fornemmelsen af at være klar igen rettede sig hurtigere ind, når deltagerne hørte stille og rolig musik.
Musikvalg: Rolig musik i langsomt tempo. Virker faktisk, uanset om du kan lide musikken eller ej.