Bank din form i vejret med musik

Din krop elsker at bevæge sig i takt til musikken. Musik øger reaktionsevnen både i krop og hoved, gør dig mindre træt, mere udholdende og ikke mindst gladere.

7. juni 2010 af I FORM

Beat iiiiiiiit, beat iiiiiiit, no one wants to be defeated… Du kender det sikkert: Når tonerne af et rigtig fedt musiknummer rammer ørerne, begynder kroppen nærmest at bevæge sig af sig selv. Fødderne vipper i takt, og mundvigene søger opad.

God musik har en helt særlig - og videnskabeligt bevist - evne til at sætte fut i os mennesker. Og derfor kan musik blive din allerbedste træningsmakker.

Musikken finder skjulte kræfter

Morten Engsig Barasinski er idræts- og musiklærer med mange års erfaring som Spinning-instruktør hos fitness dk. Han kalder musik et “redskab, der effektivt kan bringe os til et niveau, hvor træningen både bliver sjov og særdeles virkningsfuld”.

Ifølge ham kan musikken hive skjulte kræfter ud af os, når træningen bliver rigtig hård, og motiverer os til at give det sidste, der skal til for at komme i mål.

Og det er han ikke den eneste, der mener. I de seneste 20 år er der med jævne mellemrum dukket forskningsresultater op, som har bevist, at musik på en lang række områder har en direkte og positiv effekt på vores træning. 



Meget af denne forskning er kommet fra det London-baserede Brunel University, hvor dr. Costas Karageorghis, der er professor i idrætspsykologi, og hans kolleger bl.a. har kunnet fortælle, at musik øger vores træningsmængde og træningshastighed, udsætter det tidspunkt, hvor muskler og viljestyrke siger fra pga. træthed, og i det hele taget bare gør træningen sjovere.

Men hvorfor kan en samling af rytmer, toner og strofer egentlig det? Svaret skal findes inde i hjernen, for musik går ikke bare ind ad det ene øre og ud gennem det andet. Fx har danske forskere bevist, at musik frigiver signalstofferne adrenalin og dopamin, hvor førstnævnte sørger for at booste musklernes energitilførsel, mens dopamin gør os glade.

Den del af nervesystemet, der kontrollerer åndedræt og hjertefrekvens, påvirkes af musikken, og begge hjernehalvdele er i spil. Højre side opfatter bl.a. harmoni og tonehøjde, mens venstre hjernehalvdel opfatter melodiforløb, der kræver musikalsk hukommelse.


Bpm - hvad er det nu, det er?

Musik findes der rigtig meget af, og kan du lide et musiknummer, vil det i sig selv motivere dig under træningen.

Men der er også andre kriterier, som skal være opfyldt, når du skal bruge musik som træningsredskab.

Dens tempo eller bpm (beats per minut - slag i minuttet) skal passe til din puls eller hjertefrekvens. Så hvis du fx træner med en puls på 130, vil en sang med et bpm på omkring de 130 være det rigtige for dig.

Det kræver altså lidt matematik at sammensætte et rigtig godt træningsmiks, men det er anstrengelserne værd. Og en af de gode ting ved musik og træning er, at du hurtigt kan mærke, hvis musikken ikke passer. Din krop er nemlig god til at mærke den den rigtige rytme, siger newzealandske Phillip Mills. Han har grundlagt træningssystemet Les Mills, der udøves i 13.000 centre i 70 lande, og alle systemets otte grundtræningsformer, der bl.a. tæller Bodypump, Bodycombat og Bodystep, laves til musik. Og det er det eneste rigtige, mener Phillip Mills: "Jeg tror ikke, at vores kroppe er skabt til at sidde stille foran en computer eller til, at vi udelukkende skal arbejde med vores hoveder."

Kroppen vil og skal bevæge sig, den er designet til at kunne lide at bevæge sig til musik, og der er jo slet ingen tvivl om, at musik I forbindelse med fysisk aktivitet gør os glade og virker motiverende. "Prøv at danse uden musik, så ved du, hvad jeg mener, siger han."

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: