Lungekræft er den næsthyppigste kræftform hos både mænd og kvinder. Her kan du blive klogere på, hvilke kendetegn der er ved lungekræft, og hvordan du bedst kan forebygge sygdommen.
RYGNING ER LUNGERNES VÆRSTE FJENDE ... det er nemlig skyld i op mod 90 procent af alle tilfælde af lungekræft.
Lungekræft er en af de farligste kræftformer, fordi den ofte først opdages, når den har spredt sig til andre dele af kroppen og derfor næsten er umulig at behandle.
Den gode nyhed er dog, at du kan beskytte dig selv mod kræftformen ved at undgå rygning, som er skyld i op mod 90 procent af alle tilfælde.
Sygdommen udvikler sig typisk meget hurtigt, og de fleste har kun haft symptomer i få måneder, før de får diagnosen.
Egentlig er lungekræft flere forskellige sygdomme, der ikke opfører sig ens, og som skal behandles forskelligt.
Omkring 20 procent af tilfældene kaldes småcellet lungekræft, hvilket er en meget aggressiv kræftform, som udvikler og spreder sig hurtigt. Derfor kan den sjældent opereres væk, men kan til gengæld med en vis succes slås ned med kemoterapi.
De øvrige typer lungekræft kaldes ikke-småcellet og kan inddeles i tre former, der samlet set udvikler sig langsommere og derfor noget oftere kan behandles med operation.
Lungekræft er omtrent lige udbredt blandt kvinder og mænd, og hos begge køn er det den næsthyppigste type kræft.
I Norden udgør Finland dog en markant undtagelse, idet kvinder kun rammes halvt så ofte af sygdommen, fordi de historisk set har røget meget mindre end mænd.
Lungekræft rammer stort set ingen under 40 år, mens den typiske patient bliver diagnosticeret som 65-årig. Sygdommen menes ikke at være arvelig.
Det første symptom på lungekræft er hoste, men da mange i forvejen hoster jævnligt, pga. rygning, allergi, støv eller andet, der generer luftvejene, bliver dette symptom ofte overset.
Efterhånden som sygdommen skrider frem, vil du hoste blodigt slim op, få åndenød eller smerter i brystet, blive træt og tabe dig.
Lægen vil tage et røntgenbillede eller foretage en CT-scanning af dine lunger, og hvis det bekræfter mistanken om lungekræft, får du taget en vævsprøve, som undersøges for celleforandringer.
UNDERSØGELSE AF LUNGEKRÆFT Med CT-scanning kan man få et mere detaljeret billede af kroppens organer. Den er især velegnet til at undersøge lungerne.
Lungekræft er en af de mest dødelige kræftformer, og kun ca. halvdelen er i live et år efter at have fået diagnosen. Heldigvis er overlevelseschancerne blevet væsentligt bedre de seneste ti år.
Behandlingen af lungekræft afhænger af, hvilken type lungeceller der er blevet ramt, samt hvor fremskredent sygdomsforløbet er.
Hos knap 25 procent af patienterne er sygdommen opdaget så tidligt, at svulsten kan fjernes ved operation.
Har den derimod spredt sig til andre organer, eller er svulsten vokset ind i brystbenet, lyder behandlingen typisk på kemoterapi, stråler eller immunterapi – ofte kombineres flere behandlingsformer.
Det er helt afgørende, at du holder dig fra tobaksrygning. Tobak er nemlig skyld i 80-90 procent af alle tilfælde af lungekræft.
Heldigvis er det aldrig for sent at lægge cigaretterne på hylden, for fem til ti år efter et rygestop er din risiko allerede halveret.
Så krøl endelig pakken sammen – også selvom du har røget længe. Og pas også på med passiv rygning, da det også øger risikoen for at få lungekræft.
To andre risikofaktorer, du til en vis grad kan beskytte dig mod, er asbest og radon. Asbest var tidligere et udbredt byggemateriale, som stadig findes i mange bygninger. Radon er en radioaktiv luftart, der visse steder siver op af jorden og ind i huse, og hvis det er tilfældet for dit hus, skal du måske overveje at flytte eller få forstærket fundamentet.
Udendørs luftforurening, herunder dieseludstødning og partikler i luften spiller også en rolle i udvikling af lungekræft og kan hver især øge risikoen for lungekræft med ca. 25 procent.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse