Hjemmelavet rødkål – nem og lækker
Køber du rødkål til julemiddagen på glas? Det er slut nu, så snart du har prøvet vores nemme og lækre opskrift på hjemmelavet rødkål.
Køber du rødkål til julemiddagen på glas? Det er slut nu, så snart du har prøvet vores nemme og lækre opskrift på hjemmelavet rødkål.
Ingen julemiddag uden rødkål! Det er supernemt at købe den på glas, hælde den i en gryde og varme op – men det er faktisk også ret nemt at lave den selv. Og smagen kan slet ikke sammenlignes.
Det tager maks. 1 time at lave vores hjemmelavede kål, og hvis det passer dig bedre, kan du sagtens lave den dagen før og opbevare den på køl.
Selvom rødkål har sin helt store højtid til jul, smager hjemmelavet rødkål også dejligt resten af året, fx til en helt almindelig frikadelle.
Hvis du er i humør til noget andet end den helt klassiske, syltede rødkål, så får du her 3 bud på hjemmelavet rødkål med et tvist.
Der findes ikke ét konkret svar her, for holdbarheden på hjemmelavet rødkål afhænger af mange faktorer.
Har du en almindelig god køkkenhygiejne, bør hjemmelavet rødkål sagtens kunne holde sig 4 dage på køl.
Generelt handler det om at minimere antallet af bakterier. Det har derfor stor betydning for holdbarheden, om ...:
Hvis du smager rødkålen til med en ske, så husk at undlade at stikke skeen tilbage i gryden.
Ja, det kan du sagtens.
Tø kålen op (gerne i køleskab) og varm den godt igennem inden servering. Smag den evt. til igen, da hjemmelavet rødkål godt kan miste lidt smag i fryseren – så måske skal den have lidt ekstra eddike, salt, peber, sukker eller ribsgelé.
Rødkål er en fast del af julebordet i Danmark og spiller også en rolle i de øvrige nordiske landes juletraditioner, omend med variationer.
I Danmark har rødkål været en klassiker siden 1800-tallet, særligt som tilbehør til and og flæskesteg. Dens sød-syrlige smag er perfekt til at balancere de fede retter, og samtidig var kål en praktisk grøntsag, da den kunne opbevares gennem vinteren.
I Sverige og Norge nyder man også rødkål til jul, men surkål – fermenteret hvidkål – er lige så populært. I Finland er rødkål derimod mindre udbredt, da man traditionelt foretrækker tilbehør som kålroemos, syltede grøntsager eller – hvis den endelig skal stå på rådkål – på en rå rødkålssalat.