Grøn pasta

Hvem siger, at pasta skal være lavet af mel og vand? De fineste strimler af squash, asparges og søde kartofler smager mindst lige så godt – og sparer dig for rigtig mange kalorier.

Egner sig rigtig godt til dig, der vil skære ned på kulhydraterne i din kost!

Kig med og lær en helt ny måde at lave pastaskruer, spaghetti og lasagneplader på – og tjek de skønne sovse og pestoer, du hælder ovenpå.

Der kan være adskillige sundhedsgevinster ved at skifte den almindelige pasta ud med squash-pasta. Se her, hvordan du gør.

En spiralimaskine laver de fineste strimler

De fine strimler er lavet på en spirali – en maskine, der laver bånd af grønsager som gulerødder, rødbeder og squash. Spiralimaskinen fås til 300-400 kr. i mange webshops.

Er du ikke helt klar til sådan en maskine, kan du bruge et råkostjern eller et mandolinjern. Det giver dog ikke helt samme effekt.