Plantemælk – hvilket alternativ bør du vælge?

Den hvide komælk, som vi tidligere indtog med største selvfølgelighed, har fået heftig konkurrence fra bl.a. mandelmælk og soyamælk. Se, hvad du vinder og taber, når du skifter komælken ud med et grønt alternativ.

Mandelmælk, soyamælk og rismælk

MANDELMÆLK, SOYAMÆLK OG RISMÆLK Er du laktoseintolerant eller ønsker du blot at undgå mælk fra køer? Så læs med her på siden, hvor vi bl.a. har taget et nærmere kig på mandelmælk, soyamælk og rismælk.

Hvilken plantemælk skal jeg vælge?

Den traditionelle komælk har en lang række sundhedsmæssige fordele – hvis du altså kan tåle den.

Plantedrikkene, der typisk laves på korn, nødder og bælgfrugter, har den store fordel, at de naturligt er helt fri for mælkesukker, som en del af os kan have det halvskidt med.

Tilstanden kaldes laktoseintolerance og skyldes, at mange af os, efterhånden som vi bliver ældre, holder op med at producere tilstrækkeligt af enzymet laktase, der skal nedbryde sukkeret i mælken.

Vi giver dig herunder et overblik over, hvad du taber og vinder ved at udskifte komælken med dit yndlingsplantealternativ.

Vi har taget et nærmere kig på de syv forskellige mælkevarianter:

Soyamælk

Soyamælk er cremet og sødt. Det bliver ofte beskrevet som dét veganske alternativ til mælk, der minder mest om komælk. Soyamælk bliver overordnet set lavet ved at tørrede soyabønner opblødes og blendes med vand. Soyamælk indeholder mindre fedt men flere kulhydrater end de fleste andre alternativer til komælk. Soyamælkens store lighed med almindelig mælk gør, at den uden problemer kan være substitut for denne.

Det vinder du ved at vælge soyamælk

Sojamælk bidrager som komælk med alle de aminosyrer, som du skal bruge for at opbygge og vedligeholde dine muskler. Drikken indeholder desuden lidt fibre, og så viser nogle studier, at sojamælk giver et sundere kolesteroltal end komælk.

Det taber du ved at vælge soyamælk

Sojamælk indeholder planteøstrogener. Overdrevet indtag af disse er med til at øge risikoen for en række kræftformer, heriblandt brystkræft. Soja indeholder desuden fytinsyre, som binder sig til en del af de mineraler, drikken indeholder, så de udskilles i stedet for at blive optaget i din krop.

Brug soyamælk til:

  • Madlavning, da smagen er kraftig og ikke minder det mindste om komælk.

  • Bagværk og dessert, da konsistensen er relativt fed.

Rismælk

Rismælk kan både laves ved at mase riskorn gennem en maskine og udtrække mælken derfra eller ved at koge risene og derefter blende dem med vand. Rismælken, som man køber i supermarkeder, er ofte tilsat forskellige kunstige vitaminer og mineraler. Rismælk er meget vandet og kan derfor føles for tynd til eksempelvis at hælde i kaffen.

Det vinder du ved at vælge rismælk

Rismælk er den plantemælk, der smagsmæssigt minder mest om komælk, da den ikke har nær så kraftig en eftersmag som de øvrige slags plantemælk og desuden er knap så tyk i konsistensen. Modsat komælk indeholder rismælk desuden hverken mælkesukker eller mælkeprotein, så den kan drikkes af både laktoseintolerante og allergikere.

Det taber du ved at vælge rismælk

I modsætning til almindelig komælk bidrager rismælk stort set ikke med hverken protein eller kalk. Til gengæld er drikken rig på hurtige kulhydrater, der får dit blodsukker til at svinge op og ned. Og så indeholder rismælk små mængder af et giftstof, der hedder arsen, hvorfor den frarådes i store mængder og til mindre børn.

Brug rismælk til:

  • Morgenmaden, da rismælk ikke er så kraftig og fed i smagen som andre slags plantemælk.

  • Bagværk, desserter og shakes, da smagen er dejligt sød.

Mandelmælk

Mandelmælk er lidt mindre cremet end soyamælken, men har tilgengæld en svag mandelsmag. Det bliver produceret ved, at mandler blendes med vand. Mandler indeholder mange forskellige vitaminer og mineraler, men da indholdet af mandler i drikken er meget sparsomt, opnår man ikke de store sundhedsfordele her. Det er et godt alternativ til de, som ikke kan tåle soyamælk og til stadighed ønsker en cremet drik.

Det vinder du ved at vælge mandelmælk

Drikke lavet på mandler eller nødder er rige på det hjertevenlige mineral kalium og bidrager med sunde fedtsyrer. I modsætning til komælken indeholder mandelmælk desuden ingen mælkesukker, og så påvirker mandelmælk ikke dit blodsukker lige så meget som komælk, medmindre du vælger en drik, der er sødet med sukker, sirup eller stivelse. Den lavere blodsukkerpåvirkning kan især være en fordel, hvis du lider af PCOS eller er insulinresistent.

Det taber du ved at vælge mandelmælk

Proteinindholdet i mandelmælk er relativt lavt, og oftest tilsættes drikken rørsukker eller agavesirup, hvilket skubber kalorieindholdet i en ret uheldig retning.

Brug mandelmælk til:

  • Desserter og grød på grund af den milde nøddeagtige smag.

  • Smoothies og madlavning, hvor den bidrager med en cremet konsistens.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du starte morgenen med chiagrød

Kokosmælk

Det vinder du ved at vælge kokosmælk

Kokosmælk adskiller sig fra de øvrige slags plantemælk ved, at fedtet i mælken hovedsageligt består af de udskældte mættede fedtsyrer. En del af fedtet udgøres dog af nogle særlige mellemkædede fedtsyrer, der ikke påvirker kolesteroltallet negativt. Tværtimod så tyder celleforsøg på, at kokosmælkens fedtsyrer måske kan være gode for immunsystemet.

Det taber du ved at vælge kokosmælk

Kokosmælk er ekstremt kalorierigt, hvilket skyldes det enorme fedtindhold. Dertil kommer, at kokosmælk indeholder under halvdelen af den mængde protein, som komælk har at byde på, og at der nogle gange bruges hormonforstyrrende stoffer i dåserne.

Brug kokosmælk til:

  • Asiatiske retter som wok og suppe, da smagen er eksotisk og nedtoner stærke krydderier.

  • Pandekager og drinks, der gerne må få et sødligt pift.

Havremælk

Det vinder du ved at vælge havremælk

Havredrik er naturligt fri for mælkesukker og bidrager i modsætning til komælk med lidt fibre. Havredrik indeholder desuden en større mængde B6-vitamin end komælk. B6-vitamin er især vigtigt for immun- og nervesystemet.

Det taber du ved at vælge havremælk

Havredrik indeholder væsentligt færre proteiner end komælk og mætter derfor ikke så godt. Hvis du drikker en havremælk, der er sødet med sukker, sirup eller honning, skal du i øvrigt være opmærksom på, at du nemt får både flere kulhydrater og kalorier, i forhold til hvis du drikker fx minimælk.

Brug havremælk til:

  • Varme retter, grød og sauce, da havredrik ikke skiller, når den bliver varmet op.

  • Gryn og morgenmadsprodukter, da den søde smag af havre klæder smagen af korn.

Quinoadrik

Det vinder du ved at vælge quinoadrik

Quinoadrik er, som de øvrige vegetabilske drikke, helt fri for mælkeprotein og mælkesukker og kan derfor nydes af både mælkeallergikere og laktoseintolerante samt veganere.

Det taber du ved at vælge quinoadrik

Quinoadrik er fremstillet af en blanding af ris og quiona, og det betyder, at kulhydratindholdet er rigtig højt. Drikken vil desuden kunne indeholde små mængder arsen, som i større mængde kan virke kræftfremkaldende.

Brug quinoadrik til:

  • At drikke direkte fra kartonen, da smagen er mild og sød.

  • At hælde på morgenmadsprodukter og gryn, da konsistensen er lind.

Hampdrik

Det vinder du ved at vælge hampdrik

Hampdrik indeholder kun ganske lidt af det aktive stof THC, kendt fra marihuana. Der forskes for tiden i, om hamp ligefrem kan have fordele for dit helbred. Indtil vi får svar, kan du nyde, at hampdrik er naturligt fri for mælkesukker.

Det taber du ved at vælge hampdrik

Mælk lavet på hamp er ofte tilsat olie, sukker eller stivelse, hvilket gør det til en kaloriefyldt fornøjelse.

Brug hampdrik til:

  • Asiatiske retter som wok og suppe, da smagen er eksotisk og nedtoner stærke krydderier.

  • Pandekager og drinks, der gerne må få et sødligt pift.

Sense kur - endelig en slankekur, der virker

Inden du vælger plantemælk

Fælles for alle de veganske mælkeprodukter er naturligvis, at man bør gå efter de varianter, som ikke er tilsat sødemiddel og smagsstoffer. Sukker i mælkeprodukter er både unødvendigt og usundt. Derudover bør man, ligesom det er tilfældet, når det kommer til almindelig mælk, drikke det med måde.

Kilde: Rie Bekker Nim, cand.scient. i human ernæring