Hvordan går man fra at være dén i klassen, der gruede for gymnastiktimerne, til en energisk og træningsglad voksen? 10 kvinder og mænd deler hemmeligheden bag, hvad der virkede for dem.
DET ER ALDRIG FOR SENT – at finde træningsglæden. Anja var fyldt 50!
Min store træningsglæde kom, da jeg fandt ud af, at holdtræning er lige mig. En veninde og jeg besluttede at prøve CrossFit, og vi blev så bidt af det!
Motivationen kommer helt af sig selv, når jeg har en energisk træner og samtidig oplever, hvor hurtigt jeg bliver bedre både teknisk og styrkemæssigt. Der er en megagod stemning på holdene, så det er bare hundrede gange sjovere end gymnastiktimerne i skolen.
Jin, 40 år
Som barn var jeg altid den ‘dovne’ lillesøster, der haltede efter storesøster, som gik til både badminton, håndbold og fodbold. Jeg har dyrket aerobic og dans, men det gav mig aldrig det samme velvære, som jeg har fundet, efter at jeg opdagede, hvad en løbetur kan gøre for mig.
Det er virkelig min motionsform, og jeg løber gerne 5 kilometer hver anden dag. At komme hjem fra en løbetur helt tomatrød i ansigtet og med høj puls giver mig den bedste lykkefølelse.
Rikke, 49 år
I skolen forbandt jeg motion med en følelse af ikke at være noget værd, fordi jeg blev valgt som en af de sidste til fx rundbold. Mine klassekammerater var supergode til sport, og i sammenligning med dem fik jeg en opfattelse af mig selv som lidt af en klumpedumpe. Men efter at jeg er blevet voksen, er jeg virkelig kommet efter det – heldigvis.
Jeg er udstyret med en kæmpe portion eventyrlyst, der har kastet mig ud i alt fra løb og cykling til windsurfing, kajak og SUP. Jeg vil have mest muligt ud af livet og omgiver mig med mennesker, som hepper på mig og bekræfter mig i, at det er vigtigere at lege og have det sjovt end at komme først i mål.
Jeg er mor til tre børn, og det er vigtigt for mig at være stærk og rask, så længe jeg kan. Og hvis jeg, der som barn var både højde- og vandskræk, kan blive så glad for motion, så ligger verden også åben for alle andre!
Anette, 47 år
Jeg dyrkede ikke motion, før jeg blev 44 år. Det sagde mig ingenting. Men pludselig vejede jeg 30 kilo for meget og havde aldrig energi, og jeg ønskede noget bedre for mig selv. Drivkraften blev at sætte små realistiske mål, samtidig med at jeg drømte stort.
Det hele begyndte med et løbeprogram, hvor jeg flyttede mig fra 0 til 5 kilometer på 12 uger. Det virkede, fordi jeg hele tiden kunne se målstregen forude. Programmet med tre ugentlige ture gjorde, at jeg kom afsted og ikke bare freestylede eller sprang over. Man mærker ret hurtigt fremgang, og hver eneste sejr gav mig lyst til mere.
For et år siden tilmeldte jeg mig en bootcamp for nybegyndere i fitnesscenteret, og i dag styrketræner jeg flere gange om ugen og har løbet 200 halvmaratoner, seks hele maratoner og et ultraløb! Det giver mig så meget energi og overskud at dyrke motion, og i dag vil jeg ikke undvære dét, som for fem år siden var totalt fremmed for mig.
Flemming, 48 år
Jeg er en rigtig træningspige, og det vilde er, at jeg først har fundet glæden ved sport, efter at jeg er fyldt 50. Men bedre sent end aldrig! Nu er jeg i fuld gang og dyrker både cykling, løb, styrketræning og yoga, og så er jeg blevet holdinstruktør i Functional og Stram op.
Som yngre følte jeg aldrig, at jeg blev set. Hvis jeg trænede, var det, fordi jeg ønskede mig en pæn krop og at blive lagt mærke til. Men for nogle år siden fik jeg konstateret lupus, som er en bindevævssygdom, og mit blik på mig selv ændrede sig: Nu vil jeg have en krop, der kan bevæge sig og bære mig igennem livet.
Jeg troede, at diagnosen betød, at jeg skulle sidde stille. Men det viste sig, at lige meget hvad jeg fejler, så har kroppen det bedre i bevægelse. Og at jeg samtidig får fodret min hjerne med endorfiner og selvkærlige tanker – det giver bare det sidste skub til at komme afsted.
Anja, 54 år
Jeg var ikke specielt begejstret for gymnastik og svømning i skolen, men det var jo heller ikke motion, som jeg selv havde valgt. Som ung og voksen har jeg heldigvis fundet sport, der gør mig glad, og som motiverer mig og passer godt ind i mit liv.
Jeg går mange lange ture, gerne op til 10 kilometer med min hund, og når jeg er afsted uden den, går jeg endnu længere. Så mødes jeg med familie og venner og vandrer op til 15-20 kilometer. Det er en dejlig måde at få rørt sig på, samtidig med at vi får frisk luft og har tid og plads til gode snakke undervejs.
Holdtræning er ikke noget for mig, for det minder nok for meget om de ufleksible idrætstimer i skolen. Jeg er meget mere til bevægelse, som føles fri og passer ind i mit liv og hverdag. Jeg cykler for eksempel også en hel del, både som transport til arbejde og i min fritid.
Anne, 45 år
Jeg har det meget bedre med at dyrke motion nu, end jeg havde som barn. Dengang gik jeg højst til en sport i et par måneder ad gangen, før jeg stoppede – og jeg hadede gymnastiktimerne.
Men som voksen har jeg fundet ud af, at det gør mig godt at bruge min krop, og jeg er blevet bevidst om, at det er vigtigt at passe på mig selv for at kunne holde mig frisk og rørig, både for min egen og min families skyld.
Forhåbentlig kan jeg blive ved med at være frisk langt ind i min alderdom – det, opdager man, er vigtigt, når ens egne forældre begynder at blive gamle og skrante.
Tine, 35 år
Omkring teenageårene fik nogen overbevist mig om, at sport var for en bestemt type. Jeg begyndte at afsky skolens idrætstimer i en grad, så jeg gjorde alt for at slippe: Jeg fik sedler med hjemmefra, løj om menstruationssmerter – eller gik min vej, når alle andre tog gymnastiktasken under armen.
Som voksen løb jeg indimellem ture for at få lidt motion, men blev først for alvor bidt af løb, da jeg fandt en app med guidede løbeture og en opmuntrende, sjov og dygtig træner, der giver tips om alt fra form til at holde dampen oppe. Det føltes lidt som at have en klog og støttende ven med på turene, og jeg begyndte at se frem til løbetræning som et højdepunkt på dagen.
Den helt store forskel var, at jeg begyndte at tage mig selv alvorligt som løber og heppe på mig selv frem for at bruge sport som en slankekur eller pligt. Det har samtidig boostet mit selvværd på mange andre fronter.
Maria, 39 år
Jeg har som voksen fundet ud af, hvor stor glæde jeg får af at danse. Nu keder jeg mig aldrig, når jeg træner. Dans er blevet mit frikvarter, hvor jeg føler mig levende og til stede i nuet, og det giver så meget glæde for både krop og sjæl.
Den store forskel for mig er, at i den her motionsform er der plads til at grine og have det sjovt, samtidig med at jeg arbejder seriøst med kroppen. Jeg kaster mig glad ud i alt fra hiphop til motionsdans og disco og føler virkelig, at dans er en verden af muligheder.
Zitta, 53 år
Som yngre var jeg kommet ind i en dårlig løbebane med misbrug af alkohol og stoffer. Træning var altså ikke ligefrem min første prioritet. Men jeg fik vendt min tilværelse rundt og har nu været clean i 21 år.
Mit nye ‘stof’ er blevet træning og livet i det hele taget. Jeg dyrker fitness og boksetræning, og jeg har løbet maraton, halvmaraton og forhindringsløb. At dyrke motion giver mig et kick af adrenalin. Det kan næsten blive en form for afhængighed ... men en god én! Jeg har mere overskud i hverdagen og finder konstant ny motivation for at fortsætte.
Kim, 45 år