Hvilken maskine er bedst til bentræning?
Skal dine stænger have en effektiv omgang i fitnesscenteret, er der især én maskine, der slår de andre.
Skal dine stænger have en effektiv omgang i fitnesscenteret, er der især én maskine, der slår de andre.
Når vi snakker bentræning, er squats stadig kongeøvelsen over dem alle. Men det betyder ikke, at du ikke kan få stærke stænger i fitnesscenterets maskiner.
Maskiner kan være gode, hvis du vil træne ben med masser af vægt og ikke har en makker til at hjælpe dig af og på med vægtstangen. Maskiner kan også være et glimrende alternativ til fritstående øvelser, hvis du er nybegynder inden for styrketræning, da du ikke behøver koncentrere dig ligeså meget om teknikken.
Når vi snakker maskiner til benene, er det først og fremmest benpresmaskinen, du skal styre imod ifølge træningsekspert Marina Aagaard, der bl.a. har en master i fitness.
Benpresmaskinen træner det meste af underkroppen, men især forsiden af lårene og ballerne. Det kræver kræfter at presse fødderne mod den lodrette plade og skiftevis strække og bøje benene.
I benpresmaskinen aktiverer du de samme muskler, som når du squatter. Men i modsætning til squats, skal du ikke bruge energi på at holde overkroppen oprejst, så du kan have maks fokus på lårbasserne og sætte masser af tung vægt på.
Læs også: 4 balleøvelser, der batter
Hvad er dit mål – at blive sund, slank eller stærk? Se, hvordan du skal træne i fitnesscenteret
Det er smart at tage benpresmaskinen sammen med leg curl maskinen, da førstnævnte primært træner forlår. Leg curl maskinen går derimod i baglårene og i haserne og findes både i en siddende og en liggende variant.
Læs også: Kalorieberegner: Hvor mange kalorier har du brug for?
Hvis målet er tonede og stærke lår, er der ingen grund til at spilde tid på thigh pres maskinen, hvor du sidder med spredte ben og presser knæene ind mod hinanden.
Du spænder lidt i musklerne på indersiden og ydersiden af lårene, men ifølge træningsekspert Marina Aagaard den er ikke funktionel nok til at give synlige resultater.
Brug den kun, hvis du er meget svækket i dine benmuskler og har brug for genoptræning, men regn ikke med at få pænere ben af den.