Det gør sommertid ved kroppen
Når vi stiller uret frem sammen med havemøblerne den sidste søndag i marts, mister vi samtidig en times nattesøvn. Men betyder én time mindre på øjet virkelig så meget for os? Få svaret her!
Når vi stiller uret frem sammen med havemøblerne den sidste søndag i marts, mister vi samtidig en times nattesøvn. Men betyder én time mindre på øjet virkelig så meget for os? Få svaret her!
Sommertid betyder mere lys i aftentimerne. Men når klokken går fra 01:59 til 03:00 natten til den sidste søndag i marts, sker det for mange på bekostning af en time under dynerne.
En time mindre på øjet lyder måske af lidt, men hvad gør det egentlig ved kroppen? Og er der overhovedet noget om snakken, når nogle hævder, at overgangen til sommertid påvirker dem flere dage efter? Det giver vi dig svar på her.
Selvom vi kun mister én time, når normaltid bliver til sommertid, er de 60 minutter ikke helt uden betydning. Når vi sover en time mindre, skaber det nemlig rod i vores døgnrytme, kroppens indre ur, som bl.a. styrer vores hormonudskillelse, fordøjelse og andre fysiologiske processer i kroppen.
Der er dog stor individuel forskel på, hvor påvirkede vi bliver af skiftet, og for langt de fleste har sommertidens komme stort set ingen betydning. Her har vi samlet nogle af de sundhedsmæssige konsekvenser, overgangen til sommertid kan føre med sig:
Der foreligger ikke deciderede undersøgelser af, hvor mange der bliver påvirket af overgangen til sommertid. Nogle er mere sensitive end andre, men det er bestemt færre end flere.
Typisk er skiftet til sommertid værst for mennesker med et stort behov for at gå i seng og stå op på meget fastlåste tidspunkter. Af samme grund er børn og A-mennesker ofte mere påvirkede end B-mennesker, som typisk er mere fleksible i deres døgnrytme.
En times mistet nattesøvn kan som udgangspunkt sidestilles med et mildt jetlag, som typisk tager en til to dage at synkronisere til.
Grundlæggende påvirkes vi dog meget forskelligt af overgangen til sommertid. Nogle er påvirkede op til flere dage efter – og i værste fald flere uger efter, men langt de fleste mærker stort set ingenting.
LÆS OGSÅ: Overvejer du at få en lysterapilampe?
Plejer du at føle træthed, når vi har skullet skruet på urene, kan du forberede dig på sommertiden ved at gå et kvarter tidligere i seng tre-fire dage før. To dage før kan du så gå en halv time tidligere i seng, mens du, dagen før sommertiden indtræffer, kan gå tre kvarter tidligere i seng. På den måde får du skabt en bedre overgangsfase.
Kom også meget gerne ud og få godt med dagslys, når du vågner søndag morgen. Det vil nemlig hjælpe dig med at synkronisere til din nye døgnrytme.
Vi skifter til sommertid den sidste søndag i marts, hvor urene skal stilles en time frem natten mellem lørdag og søndag, så kl. 02:00 bliver til kl 03:00. Sommertiden varer indtil den sidste søndag i oktober, hvor vi går tilbage til vintertid.
Natten mellem lørdag d. 29. marts og søndag d. 30. marts 2025.
Vi skifter tilbage til vintertid (eller normaltid, som det egentlig hedder) den sidste søndag i oktober, hvor urene skal stilles en time tilbage natten mellem lørdag og søndag, så kl. 03:00 bliver til kl. 02:00.
Langt de fleste mennesker foretrækker overgangen til vintertid (normaltid) i oktober frem for skiftet til sommertid i marts, fordi vi får en ekstra time forærende. Selvom udsigten til en ekstra time under dynerne kan få smilet frem på de fleste, er det dog ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt for kroppen og for vores døgnrytme, når der bliver manipuleret med søvnen.
Et dansk registerstudie baseret på 18 års data har fx vist, at antallet af mennesker, der bliver diagnosticeret med depression på psykiatriske hospitaler herhjemme, stiger med otte procent i måneden efter overgangen til vintertid. En mulig forklaring kan være, at der med skiftet til vintertid ”flyttes” en times dagslys fra eftermiddagen til om morgenen, hvor langt de fleste har mindre gavn af lyset.
Kilder: Mikael Rasmussen, søvnekspert, Dagens Medicin, Københavns Universitet, livescience.com, videnskab.dk m.fl.