Når vi stiller uret frem sammen med havemøblerne den sidste søndag i marts, mister vi samtidig en times nattesøvn. Men betyder én time mindre på øjet virkelig så meget for os? Få svaret her!
SOMMERTID 'Eeeeej, er det allerede morgen?' Skiftet til sommertid kan komme bag på enhver, men du kan heldigvis forberede dig på ændringen.
Sommertid betyder mere lys i aftentimerne. Men når klokken går fra 01:59 til 03:00 natten til den sidste søndag i marts, sker det for mange på bekostning af en time under dynerne.
En time mindre på øjet lyder måske af lidt, men hvad gør det egentlig ved kroppen? Og er der overhovedet noget om snakken, når nogle hævder, at overgangen til sommertid påvirker dem flere dage efter? Det giver vi dig svar på her.
Selvom vi kun mister én time, når normaltid bliver til sommertid, er de 60 minutter ikke helt uden betydning. Når vi sover en time mindre, skaber det nemlig rod i vores døgnrytme, kroppens indre ur, som bl.a. styrer vores hormonudskillelse, fordøjelse og andre fysiologiske processer i kroppen.
Der er dog stor individuel forskel på, hvor påvirkede vi bliver af skiftet, og for langt de fleste har sommertidens komme stort set ingen betydning. Her har vi samlet nogle af de sundhedsmæssige konsekvenser, overgangen til sommertid kan føre med sig:
Er dit sind sort som kul i dagene efter overgangen til sommertid, kan for lidt søvn sagtens være forklaringen. Det er heller ikke unormalt at være mere irritabel eller anspændt i samværet med andre mennesker, ligesom din evne til at arbejde sammen med andre kan blive forringet.
”Koncentrér dig nu,” får du måske brug for at sige til dig selv flere gange på din første arbejdsdag efter overgangen til sommertid. Evnen til at holde fokus bliver nemlig ofte forringet i kølvandet på sommertid. Undersøgelser har også tidligere vist, at antallet af trafikulykker stiger, efter vi er gået over til sommertid – sammenlignet med ugen før og ugen efter, hvor vi typisk har vænnet os til den nye døgnrytme.
Det er dog ikke kun din koncentrationsevne, der kan tage skade ved overgangen til sommertid. Det samme gælder din indlæringsevne og din hukommelse. Har du kun mistet en times søvn, vil ændringen dog højst sandsynligt være på et marginalt niveau.
Når du er træt, er du typisk mindre produktiv, og samtidig tyer du også oftere til overspringshandlinger på jobbet, er der noget, der tyder på. I hvert fald har en undersøgelse fra Penn State University i USA påvist, at vi bruger mere tid på privat internetsurfing i arbejdstiden den følgende arbejdsdag efter overgangen til sommertid.
At for lidt søvn øger mængden af stresshormoner i kroppen og dermed kan få blodtrykket til at stige, har længe været kendt. Men derudover har flere undersøgelser peget på, at overgangen til sommertid også øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. I 2016 viste et forskningsprojekt fra Michigan University i USA fx, at antallet af blodpropper i hjertet stiger med 24 procent i dagene efter skiftet til sommertid. Omvendt falder risikoen tilsvarende, når vi stiller urene tilbage i oktober.
Der foreligger ikke deciderede undersøgelser af, hvor mange der bliver påvirket af overgangen til sommertid. Nogle er mere sensitive end andre, men det er bestemt færre end flere.
Typisk er skiftet til sommertid værst for mennesker med et stort behov for at gå i seng og stå op på meget fastlåste tidspunkter. Af samme grund er børn og A-mennesker ofte mere påvirkede end B-mennesker, som typisk er mere fleksible i deres døgnrytme.
En times mistet nattesøvn kan som udgangspunkt sidestilles med et mildt jetlag, som typisk tager en til to dage at synkronisere til.
Grundlæggende påvirkes vi dog meget forskelligt af overgangen til sommertid. Nogle er påvirkede op til flere dage efter – og i værste fald flere uger efter, men langt de fleste mærker stort set ingenting.
LÆS OGSÅ: Overvejer du at få en lysterapilampe?
Plejer du at føle træthed, når vi har skullet skruet på urene, kan du forberede dig på sommertiden ved at gå et kvarter tidligere i seng tre-fire dage før. To dage før kan du så gå en halv time tidligere i seng, mens du, dagen før sommertiden indtræffer, kan gå tre kvarter tidligere i seng. På den måde får du skabt en bedre overgangsfase.
Kom også meget gerne ud og få godt med dagslys, når du vågner søndag morgen. Det vil nemlig hjælpe dig med at synkronisere til din nye døgnrytme.
SOMMERTID Sæt uret en time frem sidste weekend i marts.
Vi skifter til sommertid den sidste søndag i marts, hvor urene skal stilles en time frem natten mellem lørdag og søndag, og kl. 02:00 bliver til kl 03:00. Sommertiden varer indtil den sidste søndag i oktober, hvor vi går tilbage til vintertid.
VINTERTID Sæt uret en time tilbage sidste weekend i oktober.
Vi skifter tilbage til vintertid (eller normaltid, som det egentlig hedder) den sidste søndag i oktober, hvor urene skal stilles en time tilbage natten mellem lørdag og søndag, og kl. 03:00 bliver til kl. 02:00.
Langt de fleste mennesker foretrækker overgangen til vintertid (normaltid) i oktober frem for skiftet til sommertid i marts, fordi vi får en ekstra time forærende. Selvom udsigten til en ekstra time under dynerne kan få smilet frem på de fleste, er det dog ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt for kroppen og for vores døgnrytme, når der bliver manipuleret med søvnen.
Et dansk registerstudie baseret på 18 års data har fx vist, at antallet af mennesker, der bliver diagnosticeret med depression på psykiatriske hospitaler herhjemme, stiger med otte procent i måneden efter overgangen til vintertid. En mulig forklaring kan være, at der med skiftet til vintertid ”flyttes” en times dagslys fra eftermiddagen til om morgenen, hvor langt de fleste har mindre gavn af lyset.
Kilder: Mikael Rasmussen, søvnekspert, Dagens Medicin, Københavns Universitet, livescience.com, videnskab.dk m.fl.