Ny livsstil!
Hvis du synes, det lyder som et uoverskueligt projekt – måske endda ét, du har fejlet med tidligere – så har vi hele tre gode budskaber til dig:
- Det er faktisk ikke din skyld, for du kæmper mod din natur.
- Det er ikke umuligt at ændre livsstil. Hemmeligheden er bare at finde ud af, hvordan lige præcis du skal motiveres.
- At fejle er fuldstændig normalt – du skal bare være forberedt på det og have en plan B klar.
Alle tre budskaber kommer fra professor, dr.med. Henning Langberg, der i dag er innovationschef på Rigshospitalet, men som tidligere har skrevet bøger om motivation, og som i årevis har forsket i at motivere folk til en sundere livsstil.
Vi starter med at slå det med årsagen fast, for det er faktisk helt naturligt, at din krop hverken er vild med at motionere eller spare på kalorierne.
Hvad driver dig og din motivation?
Her opstår der et problem. I dag er vi mennesker blevet eksperter i at spare på energien, så den hober sig op som fedt. Så for at holde os sunde, skal vi faktisk, ifølge professoren, kæmpe mod vores natur.
Så tror vi da pokker, at det af og til kan føles svært, men der er håb forude! Nøglen er at finde ud af, hvad der motiverer lige præcis dig. For dét, der virker for din nabo, virker ikke nødvendigvis for dig.
Det er forskelligt, hvad der driver os, og derfor skal du starte med at finde ud af, hvad der gør dig glad. Hvad er det, DU har lyst til? For det er dén vej, du skal gå.
Henning Langberg har i den forbindelse udviklet en model med fem forskellige motivationstyper.
Modellen retter sig egentlig mod træningsmotivation, men kan i vid ud-strækning også bruges i forbindelse med andre livsstilsændringer, fx kostomlægning og vægttab. Når du ved, hvilken type du er, kan du bedre finde en aktivitet, der passer til din type, og så er sandsynligheden for succes større.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 14/2021