Vil du gerne spise mindre sødt? Sådan lykkes du med dit fortsæt

Har sukkertrangen meldt sig for 10. gang i dag? Du kan selv tage kontrollen over de søde sager. Uanset hvor lækre de er. Bliv klogere på, hvordan du kan forebygge dine svage øjeblikke her!

Forskellig slags slik

VIL DU SPISE MINDRE SØDT? - Hvis du mangler overblik over, hvor meget sødt du spiser, kan du sætte X på en seddel, hver gang du har fået en portion slik.

© iStock

I en sund livsstil er der plads til både kage og chokolade – men ikke hver dag og i store mængder. Er du kvinde mellem 18 og 60 år, er der ifølge Fødevarestyrelsen plads til 5 små portioner på en uge i en ellers sund kost. Problemet for mange af os er, at vi har svært ved at begrænse os, og derfor bliver det ofte til mere end én “portion”. En portion svarer til ca. 170 kcal.

Hold ud!

Er du vant til at få sukker hver dag, er det især hårdt de første dage. Herefter aftager sukkertrangen dog hurtigt, og du vil sikkert opdage, at du sover bedre og føler dig mindre træt. Og hvem vil ikke gerne det?

LÆS OGSÅ: Mindre sukker i dine kager

Tænk over, hvornår sukkertrangen plejer at overmande dig, og læg så en strategi.