Den simple vej til at spise sundere

Se, hvordan du med en række enkle huskeregler kan gøre det nemt at spise sundt. Er det svært at komme i gang? Så tag én sund vane ad gangen.

Spis efter sunde kostråd

Med udgangspunkt i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen får du her en stribe konkrete råd til en sund kost.

Der er solid forskning bag rådene, de er enkle, og de virker.

Virker syv tiltag umiddelbart lidt uoverskuelige, så tag et eller to ad gangen, og lad dem blive en god vane, før du tager fat i de næste.

Øs op efter en tallerkenmodel

Tallerkenmodellen er en nem måde at lære at dosere de forskellige fødevaregrupper på en sund måde og ikke mindst sørge for, at du får godt med grønt på din tallerken.

Sørg for, at der også er lidt sundt fedt i dine hovedmåltider, uanset hvilken model du vælger. Det kan fx være fed fisk, avocado, nødder, kerner og frø eller en dressing med oliven- eller rapsolie.

2 effektive tallerken-modeller

BRUG T-MODELLEN

Hvis du gerne vil spise sundt og tabe dig.

Y-modellen

Brug Y-modellen

Hvis du vil spise sundt og fastholde din vægt.