For nogle er bekymringer så tunge, at de knap kan skubbes ud af hovedet. For andre driver de blot forbi som en sky på himlen. Læs med her, og få psykologens tips til at tackle de ængstelige tanker.
BEKYMRINGER – Vi har alle bekymringer, men nogle har sværere ved at slippe dem end andre. Er du en af dem, kan det forhåbentlig trøste dig, at du faktisk kan træne dig til at give dine bekymringer mindre opmærksomhed.
Hvornår har du sidst indledt en tanke med “hvad nu hvis”? Hvad nu hvis min kæreste forelsker sig i en anden? Hvis jeg får kræft? Hvis der sker mine børn noget? Hvis jeg er en dårlig veninde? Eller dårlig mor? Måske bekymrer du dig om krig eller klimaforandringer. Om hvad du skal servere for dine veninder, når de kommer på besøg. Eller om det holder tørt til festen i haven.
Det er du ikke alene om! Intet er for småt, stort eller langt ude til at bekymre sig om. Og mange af os bruger enormt meget energi på at spekulere over, om vi er gode nok, og om vi træffer de rigtige valg i livet. Men heldigvis er der også måder at bearbejde negative tankemønstre på. Måder, hvorpå du kan flytte dig derhen, hvor du ikke lader dig gå så meget på af alt det, du alligevel ikke kan gøre noget ved.
Hvordan du gør det, ved psykolog Silje Hansen Westerheim noget om. Hun har speciale i kognitiv og metakognitiv terapi, som er redskaber til at hjælpe folk, der fx bekymrer sig for meget. Men lad os først få en forklaring på, hvorfor det overhovedet sker:
“Fælles for mange kvinder er, at vi har en tendens til at bekymre os om det, der betyder noget for os. Vi er meget optaget af, om vi udfylder vores roller godt nok som mor, som veninde, som partner og på jobbet. Når noget har værdi for os, er der noget på spil, og så er der virkelig noget, man kan bekymre sig om,” siger psykologen.
Læs mere om metakognitiv terapi her.
Kvinder har generelt tendens til at bekymre sig mere, end mænd gør. Ja, vi kan endda finde på at bekymre os på deres vegne.
“Nogle kvinder bekymrer sig mere om deres mands helbred, end han selv gør, fordi de måske synes, at han ikke selv tager sit helbred alvorligt nok,” siger psykologen.
I det hele taget tillægger vi oftere end mænd vores bekymringer en nytteværdi og forestiller os, at vi kan bruge bekymringer til at ruste os mod modgang i livet, hvilket netop forstærker de svære tanker.
“Det kan være, at du frygter, at din partner er utro. Ved at tænke scenariet igennem igen og igen føler du dig måske bedre forberedt, hvis han en dag kommer hjem, og trøjen dufter af parfume. Men sådan kan vi let komme til at bekymre os om en masse, der kun foregår i tankerne,” siger psykologen.
I det hele taget giver vores kærlighedsliv anledning til en del ængstelse.
“Det er blevet vigtigt for mange at finde den helt rigtige partner, og derfor bruger vi mere tid på at spekulere over det end tidligere. I dag kan vi let skifte hinanden ud, og der er noget selvrealisering i at have valgt den rigtige,” siger psykologen.
Fælles for mange kvinder er, at vi har en tendens til at bekymre os om det, der betyder noget for os. Vi er meget optaget af, om vi udfylder vores roller godt nok som mor, som veninde, som partner og på jobbet. Når noget har værdi for os, er der noget på spil, og så er der virkelig noget, man kan bekymre sig om— Silje Hansen Westerheim, psykolog
Nogle eksperter mener, at bekymringer har en værdi og får os til at handle og reagere. At vi spænder sikkerhedsselen af bekymring for at køre galt i bilen og cykelhjelmen af bekymring for at slå hovedet, hvis vi vælter. Andre – som Silje Hansen Westerheim – kan ikke rigtigt se noget positivt ved bekymringer.
“Man kan sagtens tage noget alvorligt, uden at man bekymrer sig om det. Det er ikke bekymring, der får dig til at tage cykelhjelmen på. Det er almindelig sund fornuft,” siger hun.
Uanset hvad, så hører tanker og bekymringer med til at være menneske, og de fleste finder heldigvis en sund balance, hvor de evner at lægge tankerne fra sig igen. Men nogle oplever, at tankerne kommer til at styre dem. De bruger måske timer hver dag på at spekulere på alt muligt og risikerer at udvikle stress og angst.
“Hvis vi bliver ved med at tænke de her ‘hvad nu hvis‘-tanker, bliver vi ved med at forholde os til den potentielle ‘fare’, som om den kommer. Og så kan det pludselig føles, som om der kommer mange trusler.”
Men hvad er det så, der afgør, hvor meget bekymringer får lov at fylde hos den enkelte?
“Det kan blandt andet handle om, hvad du tidligere har lært og oplevet, og så afhænger det til dels også af din personlighed,” siger psykologen.
Du kan vælge at bekymre dig om tankerne, eller du kan vælge at lade dem være. Måske kan du vente lidt med at analysere på dem. Og måske kan du vente med at ringe til lægen eller med at tjekke vejrvarsler.— Silje Hansen Westerheim, psykolog
Tankernes indhold er ikke væsentligt, mener hun. Det er derimod måden, vi håndterer dem på. Du vælger nemlig ikke selv de tanker, du får. Men du vælger selv, om du griber fat i dem og bekymrer dig.
“Hvis du kaster frø ud til fuglene, så flyver de jo ikke væk. Tværtimod kommer der endnu flere, fordi du fodrer dem. På samme måde kommer der også flere tanker, hvis du behandler dem, som om de er vigtige.”
Det handler altså ifølge psykologen om at forstå, at en tanke ikke nødvendigvis er en sandhed.
“Du kan vælge at bekymre dig om tankerne, eller du kan vælge at lade dem være. Måske kan du vente lidt med at analysere på dem. Og måske kan du vente med at ringe til lægen eller med at tjekke vejrvarsler.”
Kilde: Silje Hansen Westerheim, psykolog hos Kognitiv Terapi København