Føler du dig som en telefon med flade batterier? Det kan du gøre noget ved! Vi er gået i laboratoriet for at finde de tiltag, der kan give dig energien tilbage. Lad dig ikke afskrække af artiklens længde – når du når sidste punktum, har du fået viden og gode råd, der gerne skulle rykke energien fra dag ét.
ENERGIKICK – “Vil du din træthed til livs, skal du finde ind til årsagerne og erstatte alt det, der udmatter, med energiskabende ting,” lyder rådet fra eksperten.
Det bliver ikke lige i dag ... Kender du følelsen af at have sat sig noget for, men når slaget skal stå, har du simpelthen ikke overskuddet til at gøre det? Det kan være at træne, lave en thairet med masser af sprøde grøntsager eller at ringe til en god veninde. Årsag: Du er for træt.
“Træthed er et gennemgående symptom. Rigtig mange sygdomme og ubalancer giver træthed. Ofte ved vi godt, hvorfor vi mangler energi. Men så er der den træthed, som vi ikke forstår,” siger Pia Norup, der er læge og såkaldt functional mediciner.
Det er netop den træthed, som hverken skyldes overarbejde, manglende søvn, skilsmisse eller sygdom, som vi skal blive klogere på her. Følelsen af at køre på 75 procent. Hvordan får du energien tilbage?
Det kan Pia Norup hjælpe os på sporet af. Hun møder til daglig klienter, som kort sagt står op og føler sig lige så uoplagte, som da de gik i seng.
“Energien er det første, der bliver ramt, når der er ubalancer i kroppen. Så er der noget galt et sted. Tag det som et tegn på, at du skal finde ud af, hvor ubalancen stammer fra,” siger hun.
Når du først har indkredset, hvad der dræner dig – og hvad der giver dig energi – er du allerede godt på vej til at kunne gøre noget ved problemet.
Lad os definere energi som fraværet af træthed. Og derudover mentalt og fysisk overskud til at gøre det, du gerne vil, i hverdagen. Dernæst skal vi forstå, at kroppens energi ikke er en statisk værdi.
Forestil dig en skala fra nul til ti, hvor nul er en tilstand, hvor du nærmest er slukket i hoved og krop. Ti er dér, hvor du vibrerer af overskud.
Hvis vi vil tage fat om træthedens rod, er vi nødt til at forstå, hvad der skaber energi i kroppen for at kunne støtte den i selv at producere så meget som muligt. Den tilgang virker nemlig bedre end at tilføre energi udefra i form af kaffe, slik og middagslure. Målet er at hæve normaltilstanden et par hak højere op på energibarometeret. Men hvad har kroppen brug for?
Kroppen er en levende maskine, der forbrænder kalorier døgnet rundt. Det sker helt automatisk, når den fx pumper blodet rundt, og hjernen og de indre organer arbejder osv. Derfor har organismen et konstant behov for at få tilført energi, og det eneste sted, den kan få kalorier fra, er gennem kosten.
Når du gumler dig gennem et måltid mad, får du næringsstofferne kulhydrat, protein og fedt, men for at kunne omdanne dem til energi skal de nedbrydes til endnu mindre dele. Alle tre former for makronæringsstoffer bliver via fordøjelsessystemet nedbrudt til et molekyle, der kaldes acetylcoenzym A. Så er de klar til at blive optaget af kroppens minikraftværker, mitokondrierne.
Mitokondrierne findes i hver eneste celle i kroppen. Her omdannes maden til ATP-molekyler, som er det brændstof, vi kan bruge som energi. Når mitokondrierne arbejder, kræver de en række vitaminer, mineraler, enzymer eller andre faktorer. Ellers bliver ATP-produktionen ikke optimal, og du bliver lettere træt. Så vejen til mere energi er at skabe de bedste forhold for mitokondrierne.
Det hele ville jo være enklere, hvis blot mere mad gav mere energi. Men man får ikke mere energi af at spise mere. Det handler tværtimod om at spise den mængde, du har brug for. Af den rigtige mad. Og at have nok mitokondrier, der kobler sig sammen, så de producerer mere ATP. Så har du de bedste omstændigheder for at skabe en stabil og høj produktion af energi. Når mitokondrierne har dårlige vilkår, spalter de sig i mindre enheder, der kun giver lidt energi.
Det er godt for dit energiniveau, når raske mitokondrier fusionerer, dvs. kobler sig sammen parvis, til store og endnu mere velfungerende mitokondrier.
Mitokondrier, der ikke får tilstrækkelig med næring eller bevægelse, vil derimod fissionere, dvs. spalte sig i færre og mindre mitokondrier, som du får mindre energi ud af.
Det, vi taler om her, er fysisk energi. Der findes selvfølgelig også den slags energi, som du får af forelskelse eller en aften med veninderne – nemlig følelsesmæssig energi. Energien, der opstår mellem mennesker eller inde i dig selv, er mindst lige så vigtig for at lade batterierne op.
Stop lige en halv. Kunne man forestille sig, at trætheden har et formål? Også selvom vi synes, vi gør alt det rigtige?
Det har den! Ud over at lave energi fungerer mitokondrierne også som en slags overvågere af kroppen. Er du syg eller overbelastet, opfanger de, at der er fare på færde. For at forhindre, at du skulle finde på fx at løbe et maraton, skruer mitokondrierne ned for kedlerne, så du har mindre energi at bruge af. Når kroppens balance er genoprettet, reguleres energien automatisk op igen, så du får kræfterne tilbage.
Den gode nyhed er, at du med din livsstil selv kan passe på mitokondrierne, så de laver mest mulig energi. Det er alt fra at vinterbade, faste, træne, spise antiinflammatorisk og selvfølgelig få din søvn. Det skal vi dykke ned i. Aktion fyldte batterier er i gang!
Sløvhed, fysisk udmattelse, træt i hovedet. Træthed kommer i mange former. For at genopbygge din energi er det vigtigt at indkredse, hvor hullet i badekarret er – altså dér, hvor energien slipper ud.
I din søgen efter ubalancens udspring er det vigtigt at tage den rigtige rækkefølge. Først skal du udelukke de mest almindelige årsager til energidyk. Det kan være mangel på B-vitaminer, D-vitamin eller jern (fx hvis du menstruerer).
Dernæst er det selvfølgelig afgørende at blive undersøgt for sygdom, inklusive stofskiftesygdom, diabetes og andre tilstande som allergi eller autoimmune sygdomme, hvis du har en mistanke eller bekymring om dette. Endelig kan en infektion (eller følger efter en) give træthed.
Når disse årsager er streget, kan du for alvor kigge på livsstilsfaktorer, som du har større indflydelse på: fysisk og mental træning, søvn og kost. Bemærk, at hvis din krop er i en tilstand, der kræver medicinsk behandling, vil forbedret livsstil med stor sandsynlighed kunne hjælpe på energien sammen med behandling.
Bliv klogere på de forskellige træthedsformer her, og mærk efter, hvilken form der føles mest bekendt. Dér skal du sætte ind.
Fysisk træthed viser sig, når du skal være aktiv. Du mangler muskelkraft til din sædvanlige træning eller i yderste konsekvens selv til en simpel gåtur. Hvis du alligevel træner, giver det typisk ømhed flere dage efter.
Årsagerne kan fx være:
Er du så drænet, at du er lænket til sofaen? Så er det højst sandsynligt livsstilstræthed, der er på spil. Du kunne godt få mere energi af at gå en tur eller træne, men du orker det bare ikke. Det er mere en følelse af sløvhed end reel træthed, så du ender med lette løsninger som tv og færdigretter.
Livsstilstræthed kan komme af:
Du er tankemæssigt overbelastet af at koncentrere dig, koordinere og beslutte. Det kan ofte mærkes som spændingshovedpine, tankemylder ved sengetid og en generel afmatning. Energien er bare brugt op – i hovedet, ikke kroppen. Men bruger du ikke kroppen, føles den også træt.
Tilstanden kan komme af:
Denne træthed er lammende og af den slags, “du ikke kan diskutere med”. Den kommer pga. sygdom i hjernen, og lider du af den, må du bare sove og hvile efter behov. Hjernetræthed kræver ofte, at du lever efter faste kost- og søvnvaner. Skejer du ud, er der kontant afregning.
Hjernetræthed kommer af:
I artiklen, 3 effektive veje til at få mere energi, dykker vi ned i, hvad du kan gøre for at hanke op i energiproduktionen.
Kilde: Pia Norup, læge, functional mediciner og forfatter til “Aldrig mere træt” m.fl.