Det er menneskeligt at fejle. Alligevel er mange af os tynget af nag over for folk, der har gjort os uret. Få svar på, hvorfor det er svært at tilgive.
TILGIVELSE - Når vi mærker, at vi bærer nag, er det et tegn på, at vi har fået overtrådt en grænse. Det skal der tages hånd om.
Måske skulle du sætte lidt flere grænser for dine børn.
Sådan en sætning over middagsbordet til en familiedag rettet mod dig som forælder til det barn eller unge menneske, som med fordel kunne nærlæse Emma Gad – den kan ramme lige i solar plexus. Ikke kun i situationen. Som et bistik kan den hæve op og klø lang tid efter.
Føler du dig uretfærdigt behandlet, kan det sætte sig som nag – over for din partner, chef, en af dine søskende eller som her: den, der sendte skytset omkring din børneopdragelse afsted.
“Nag er en bitterhed, vi bærer med os over tid, fordi vi føler, at nogle har gjort os fortræd eller behandlet os uretfærdigt. Bag naget ligger der altid følelser – som regel vrede eller skam.”— Birgitte Sølvstein, psykolog
“Nag er altså ikke en følelse i sig selv, men en måde at håndtere følelser på,” forklarer psykolog Birgitte Sølvstein.
Hvor ofte har du ikke efterfølgende tænkt: “Havde jeg dog bare reageret sådan”? Når stormen for længst har lagt sig. Men da er det for sent, for de sårende ord er ude af posen og har brændt sig fast, uden at du fik sagt fra.
“Når vi ikke kan eller tør mærke, hvad der ligger bag naget, kommer vi et lag af vrede over. På den måde lægger vi afstand til de følelser, der er vagt,” siger Birgitte Sølvstein.
Det er jo belejligt i situationen, for så er du fri for at belære personen om, hvad vedkommendes adfærd får dig til at føle. Eller hvordan vedkommende kan kommunikere mere hensynsfuldt, hvis behovet opstår en anden gang.
I stedet sidder du tilbage med denne indestængte følelse af, at dine grænser er blevet overskredet. Naget bundfælder sig. Og det er et problem, advarer psykologen:
“Det at bære nag hjælper ingen. Vi bruger det som selvbeskyttelse, men det ville være bedre at sætte klare grænser,” siger hun og fortsætter:
“At tilgive og sætte klare grænser er to sider af samme sag, for de har begge til sigte ikke at bruge mere energi på det, der er sket.”
Hvordan du griber den manøvre an, vender vi tilbage til, for den er vigtig at mestre. Både for din trivsels og din sundheds skyld. Hvis du bærer rundt på kronisk vrede, går det ud over din livskvalitet og dine relationer, ligesom forskning viser, at du øger din risiko for at få alt fra hovedpine til forhøjet blodtryk, angst og hjerteproblemer.
Har du selv haft oplevelsen af simpelthen ikke at være i stand til at tilgive en anden, ved du sikkert også, at det dræner energi en masse. Ikke bare din egen, men også din nærmeste omgangskreds'.
Folk kan trække sig fra dig, fordi du bliver ulidelig at være sammen med i al den negativitet. Så ja, det vil uden tvivl være en stor gave at tage livtag med naget og lære tilgivelsens kunst.
Læs også: Optimist eller pessimist? Få hjælp til din personlighedstype
Men siden vi nu er udstyret med denne bebrejdende funktion i psyken, så er der vel en grund til den?
“Fordi de dybere følelser er svære at mærke, kan nag være et signal om, at der er sket os noget grænseoverskridende, der skal tages hånd om. Naget kan have den funktion, at vi begynder at erkende og lytte til følelserne. Først da kan vi slippe dem,” forklarer Birgitte Sølvstein.
Er du blevet inspireret til selv at kigge dine relationer igennem i sømmene for at se, om der skal ryddes op i bebrejdelser og indestængte følelser, får du her gode råd til, hvordan du griber det an – hvad end du bærer nag til andre eller vender naget indad.
Sådan tilgiver du andre uden at svigte dig selv
Bebrejder du dig selv? Sådan slipper du af med det
Vi lover dig, at der venter alskens frigivet energi og livskvalitet på den anden side af det – indrømmet – krævende arbejde.
Læs også: Sådan spotter du en narcissist
KILDE: Birgitte Sølvstein, psykolog