Du kender sikkert situationen. Der bliver spurgt ud i forsamlingen: “Hvem tager referat?” Eller: “Hvem bager en kage?” Det er lidt af en test af, hvor modstandsdygtig du er til at holde ubehaget ud, indtil harmonien er genoprettet. Måske er du hende, der aldrig kunne drømme om at melde sig. Eller typen, der lige venter og ser, om en anden brænder for opgaven. Og så er der den sidste kategori: pleaseren. Hende, der nærmest pr. refleks rækker hånden op med et “det gør jeg”.
At være pleaser handler om at være så optaget af andres ønsker og behov, at du ender med at negligere dine egne. Er du virkelig ihærdig med at tilbyde andre service, støtte og opmærksomhed, kan det nærmest blive en drivkraft i sig selv at gøre andre glade. På den måde fortæller din indre logik dig, at du er sikret deres kærlighed og anerkendelse retur. Men det bygger på en stor misforståelse.
“Logikken er, at man altid er et godt menneske, når man pleaser. Men det er man ikke. Det, at man altid giver folk det, de vil have, er ikke godhed. For så handler du ud fra angst og ængstelse mere end ud fra reel godhjertethed,” forklarer psykolog Lise August, der ofte møder fænomenet i sin psykologklinik.
Er du nysgerrig på, hvor du ligger på skalaen, kan du tage testen. Den vil give dig et fingerpeg om, hvorvidt du har noget at arbejde med. Det er nemlig aldrig for sent at blive en bedre version af sig selv. Sådan en, der både kan lytte til andre, men samtidig er opmærksom på ikke at skylle sig selv ud med badevandet. Det er både du og dine omgivelser nemlig bedst tjent med.
God fornøjelse.
