Nag cirkulerer ikke kun mellem mennesker. Man kan også vende det mod sig selv. Få hjælp til at grave dybt i kassen med selvomsorg for at komme videre.
NAG TIL DIG SELV - Det er en naturlig reaktion at skælde sig selv ud over fejl, men det hjælper ikke.
Gøre en god figur på jobbet. Være en omsorgsfuld og nærværende mor og partner. Passe og pleje sit udseende. Være verdens bedste ven.
“Vi lever i en tid, hvor vi har skyhøje forventninger til alle arenaer af livet. Derfor ser vi så mange, der kæmper med selvbebrejdelse, som fører til angst og depression. Det er ikke et tilfælde,” siger Birgitte Sølvstein.
LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på depression og almindelig tristhed?
I sit virke som psykolog oplever hun mange, der vender kritikken og utilstrækkelighedsfølelsen indad.
“Hvis man bebrejder sig selv meget, så er det, fordi vi tror, det hjælper os. Vi tror, vi bliver bedre mennesker af det. Det er typisk noget, kvinder gør. Især hvis de er opdraget til ikke at vise vrede. Så vender de den i stedet indad,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Sådan får du mere selvværd
Ud over en meget lav tærskel over for egne fejl og mangler kan der støde mere alvorlige hændelser til, der får naget til at slå rod.
“Nag til os selv handler typisk om, at vi har gjort andre fortræd eller ladt andre i stikken. Men det, som du fortryder, forsvinder ikke af, at du bærer nag. Vil du videre, er du nødt til at se på, hvad du enten kan reparere eller give slip på,” siger Birgitte Sølvstein.
Handlemulighederne kan i sandhed føles begrænsede, hvis du har begået en kæmpe fejl, for tiden kan jo desværre ikke rulles tilbage. Men du kan tage ved lære. Det handler om at turde stille sig selv nogle centrale spørgsmål.
“Du kan gøre alt for at undgå, at det sker igen. Spørg: Hvad kan jeg lære af det? Hvad fortæller det mig om, hvad der er vigtigt? Det at tilgive sig selv er også en måde at sige: ‘Jeg vil gøre det anderledes fremadrettet’.”
Det er nærliggende at give sig selv en indre skideballe, hvis du skammer dig over noget, du har gjort. Men en indre kritisk stemme har den helt modsatte virkning: Den gør os endnu mere modløse og selvkritiske.
LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du konfliktsky?
“Tænk i det, der på engelsk kaldes self compassion, at bakke sig selv op. Forskning viser, at når du lærer at være venlig over for dig selv, kan du bedre forandre dig og også være mere accepterende over for andre,” forklarer Birgitte Sølvstein.
En måde at gøre det på er at hegne den fejl ind, som du fortryder. Hvis du fx har en partner, men kysser en anden til en fest, betyder det ikke nødvendigvis, at du for altid vil være en dårlig partner. Det var “kun” kysset, der var over stregen.
Det gælder i det hele taget om at behandle dig selv med samme venlighed og omsorg, som du ville behandle en af dine nærmeste, der er i problemer.
KILDE: Birgitte Sølvstein, psykolog