Optimist eller pessimist? Få hjælp til din personlighedstype

Der findes pessimisterne, optimisterne og dem midt imellem. Du har sikkert allerede en idé om, hvor på skalaen du ligger. Uanset om du hører til dem, der lever i fantasien, eller dem, er har hovedet fyldt med bekymringer, så er det måske meget godt at få et par fif og lidt vejledning til den personlighedstype, du tilhører. Hjælpen får du her.

Trist kvinde, der sidder på sofaen

ER DU optimist eller pessimist?

© iStock

Positiv – tjek. Forventer, at det hele nok skal gå – tjek. Som optimist er du umiddelbart hjulpet godt på vej i tilværelsen af din ukuelige tro på, at verden er et godt sted. Langt hen ad vejen er det da også en god forretning at være optimist. Diverse studier har vist en sammenhæng mellem et optimistisk livssyn og bedre sundhed og længere levetid.

Inden du letter fra jorden, maner coach Pernille W. Lauritsen dog til besindighed: “Mange tænker, at det er bedst at være optimist, men det kan man ikke sige. Hvis du er for optimistisk, kan du løbe ind i mange problemer. Optimisme er ikke udelukkende godt.”

Dit potentielle uheld ligger selvfølgelig i, at du overser, hvad der kan gå galt. Både her og nu og på den lange bane. Du kan fx risikere at miste dit job, hvis du hver dag møder for sent. Eller få problemer med økonomien, fordi du ikke sparer op til uforudsete udgifter.

“Mange tænker, at det er bedst at være optimist, men det kan man ikke sige. Hvis du er for optimistisk, kan du løbe ind i mange problemer. Optimisme er ikke udelukkende godt.”
— Pernille W. Lauritsen, coach og indehaver af Mindjuice Academy

Hvis du er mest optimist: Prøv at sige nej i en uge

Et godt råd til den fødte optimist er derfor at vælge en rolle i livet, hvor der netop er brug for den indstilling – ikke, hvor den bringer dig i problemer.

“En sygeplejerske har fx til opgave at indgyde glæde og håb i en patient. I det fag er optimisme en fordel. En revisor kommer derimod længst med at være ekstra kritisk anlagt,” siger Pernille W. Lauritsen. Ledere med en kritisk sans har typisk også mere held til at få opbakning både i erhvervslivet og i politik.

"Skandinaver har en præference for at følge ledere, der er mere kritiske end optimistiske. Lidt for stor optimisme og idealisme gør i sidste ende folk usikre på, om lederne har styr på det,” forklarer Pernille W. Lauritsen.

Et andet kendetegn er, at optimister er tilbøjelige til at feje udfordringer ind under gulvtæppet. De løser sig nemlig nok hen ad vejen, forestiller de sig. Ansatte under en optimistisk leder kan derfor godt savne, at der bliver gjort noget ved problemerne. Her nærmer vi os noget af det, der kan udfordre dig som optimist: nemlig ikke at blive taget seriøst.

For lalleglade
I de skandinaviske lande lægger vi som sagt vægt på, at man har kritisk sans. Derfor kan der hurtigt blive set skævt til den, der har et “lidt for positivt livssyn”.

Et eksempel på ovenstående er kosmetologen Ole Henriksen, der er elsket af mange, men en del associerer modsat hans væremåde med at være useriøs, lalleglad eller slet og ret “amerikansk” i forståelsen overfladisk. Men det kan du jo være ligeglad med, hvis det fungerer fint for dig at være glad optimist.

Oplever du derimod, at du skal banke i bordet for fx at blive betroet ansvar på jobbet, ja så kan du prøve at skrue ned for jubelscenerne. Et andet råd er at gå imod dit temperament. Du kan prøve at sige nej til alt i en uge. Det vil sikkert give dig en af pessimistens glæder: mindre travlhed og mere tid til fordybelse.

Hvis du derimod er pessimist...

Pessimister har et særligt blik for, hvad der kan løbe af sporet. Næsten pr. automatik. Det er som motorcyklisten, der stirrer sig blind på hullerne i vejen. Men alle ved, at hvis man kigger ned, så falder man.

Ulempen ved at være pessimist er, at det store fokus på potentielle farer ikke levner blik for de positive muligheder. Når dagen er slut, vil en ægte sortseer fokusere på de to ting, der gik galt, i stedet for de 20, der gik godt. Hvorfor gør vi det?

Jo, for det første er du som pessimist hjulpet godt på vej af naturen. Hjernen er nemlig designet til at være på vagt. Vore forfædre fik ikke, som vi, en chance mere, hvis de havde været dumdristige og overset en fare.

Så hellere være på den sikre side. Beskytter sig selv Et andet motiv for at være pessimistisk er, at det garderer dig mod smerte. Når du fx har forberedt dig på, at jobbet nok går til en anden, eller at daten ikke ringer tilbage, så bliver du i hvert fald ikke skuffet.

Vil du følge et godt råd, så er det indimellem at løsne op for livrem og seler. Altså at bevæge dig ud af din comfort zone og turde være optimistisk.
— Pernille W. Lauritsen

Se op fra vejen!

“At forvente noget skidt er en forsvarsmekanisme, som beskytter dig mod at føle dig sårbar, naiv og håbefuld. Det er en strategi, der kommer med både fordele og ulemper,” siger coach Pernille W. Lauritsen. På plussiden tæller selvfølgelig, at du med din ansvarsfulde livsstil har de mest basale fornødenheder i hus, når du “spiller sikkert”: fast indtægt, mennesker, du kan stole på, osv. Til gengæld står du noget mere sårbar over for forandringer, for da vil du være tilbøjelig til at se ulemper frem for muligheder. Derfor kan du bekymre dig meget og unødigt, fordi du helst vil være forberedt på alle tænkelige scenarier. Optimisten derimod har ingen plan B, men er til gengæld hurtig til at improvisere sig til en løsning.

Når en skade sker, vil det være mest nærliggende for dig at bruge tid på, hvad din og især andres skyld er i situationen. Og du glemmer ikke lige med det første. Pessimister typisk overvurdere konsekvenserne af et uheld og se det som noget mere permanent. Det kunne ske igen.

Vov pelsen
Vil du følge et godt råd, så er det indimellem at løsne op for livrem og seler. Altså at bevæge dig ud af din comfort zone og turde være optimistisk: “Der kommer en dag, hvor du har brug for at være begge dele. Og så er det dumt først at skulle øve sig der. Bliver du fx alvorligt syg, vil det øge chancen for helbredelse at tænke optimistisk,” siger Pernille W. Lauritsen.

En ting er sikkert: Pessimister forventer, at det går galt langt oftere, end der rent faktisk sker noget negativt. Du kan altså øve dig i at vente med at dømme en situation. Mind dig selv om de ting, der kan lykkes. Du kan starte i det små med fx at sige ja til en opgave og se, at det går o.k. Det vil udvide dit råderum og som bonus sikkert også blive værdsat af dine medmennesker.

Kilde: Pernille W. Lauritsen, coach og indehaver af Mindjuice Academy