Ny forskning: 3 fødevarer afhjælper forstoppelse
Det er vanvittigt frustrerende ikke at kunne få hul igennem bagtil. Nu peger helt nye evidensbaserede kostråd på tre fødevarer, der kan hjælpe – og den ene har du sikkert derhjemme.
Det er vanvittigt frustrerende ikke at kunne få hul igennem bagtil. Nu peger helt nye evidensbaserede kostråd på tre fødevarer, der kan hjælpe – og den ene har du sikkert derhjemme.
Der er intet sjovt eller "bare" over forstoppelse. Det kan være utroligt generende og påvirke livskvaliteten, hvis rørsystemet stopper til.
Hidtil har en af de dominerende anbefalinger mod forstoppelse været, at man skal spise masser af fibre.
Det råd bliver dog udfordret af nye evidensbaserede kostråd mod kronisk forstoppelse, som en række eksperter står bag.
I stedet anbefaler de, at du bl.a. vender blikket mod kiwi, rugbrød og mineralvand.
De nye vejledninger bygger på systematiske gennemgange og meta-analyser af mere end 75 kliniske forsøg.
Det er de første evidensbaserede kostråd specifikt til voksne med kronisk forstoppelse, og de peger altså – måske lidt overraskende – på, at kiwi, rugbrød og mineralvand kan lindre.
Læs også: Virker svesker mod forstoppelse?
I den lidt mindre overraskende afdeling, viser forskningen, at kosttilskud som psyllium (også kaldet loppefrøskaller), visse probiotika og magnesiumoxid (det aktive stof i afføringsmidlet Magnesia) også har dokumenteret effekt.
Til gengæld konkluderer forskerne, at almindelige råd om at spise flere fibre og brug af senna (et naturlægemiddel) ikke har tilstrækkelig videnskabelig dokumentation ift. at afhjælpe forstoppelse.
Nu er du måske forvirret, for er det ikke generelt sundt at spise godt med fibre? Jo!
Gennemgangen viser bare, at der ikke er stærk evidens for, at det specifikt hjælper mod forstoppelse.
Du kan læse alle anbefalingerne i artiklen her (scroll ned til “Results”).