Forskere: Motion er bedre for dit mentale helbred end medicin
MOTION kan være en sand humørpille. I milde til moderate tilfælde af angst og depression kan motion også lette symptomerne.
Går du til lægen med symptomer på angst eller depression, vil lægen måske anbefale, at du starter på medicin eller taler med en psykolog.
Men ifølge australske forskere burde læger måske i højere grad kigge på motion som middel til visse psykiske lidelser. Udmeldingen kommer på baggrund af det største studie til dato om emnet med deltagelse af mere end 128.000 personer.
Depressions-test: Er du mere end bare trist?
Forskerne gennemgik mere end 1.000 studier om forskellige behandlingsformer mod depression og angst. De så, at motion var 1,5 gange mere effektiv, når det kom til at lindre symptomer på angst og depression end terapi og medicin.
Hvor meget motion skal der til?
Studiet fandt, at personer med let til moderat depression og angst fik størst udbytte af motion efter ca. 12 uger, men at de positive effekter begyndte langt tidligere hos mange. De så også, at stort set alle former for motion havde en positiv effekt på det mentale helbred – herunder gang, yoga, styrketræning, pilates og aerobic. Dog gav motion med høj intensitet de allerbedste resultater.
Træn på 10 minutter: Her er træningsserien, som styrker hele kroppen
Forskerne konkluderer derfor, at kort, men intens motion virker bedre end længerevarende sessioner med lavere intensitet.
Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift British Journal of Sports Medicine, og ifølge de australske forskere bag studiet bør motion altså være en fast bestanddel af lægernes værktøjskasse.
Depressionsforsker: Motion virker, men studiet skal tages med et gran salt
Spørger man professor og overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Poul Videbech, er det korrekt, at motion virker mod depression og angst.
Han giver dog ikke meget for det konkrete studie eller dets metoder. Bl.a. kritiserer han, at forskerne udelukkende har set på patienter med milde til moderate depressionssymptomer:
“Har du en svær depression, har du sjældent kræfterne til at motionere, og så er det jo ikke nogen holdbar løsning,” forklarer han og fortsætter:
“De undersøgelser, man har set på i studiet, er usammenlignelige. Bl.a. lider nogle af deltagerne af alvorlige sygdomme som hjertesygdomme, demens og kræft, mens andre ikke gør.”
Læs også: Træn dig rask – her er sygdommene, du kan bedre med motion
Motion har en stærk psykologisk effekt
Poul Videbech vil dog godt erklære sig enig i, at motion kan være et glimrende middel mod angst og depression. Så længe vi snakker om patienter med milde til moderate symptomer, hvor motion stadig er en reel fysisk mulighed.
“Mange deprimerede sidder stille, ryger og spiser usundt. Her kan motion gøre en stor forskel for deres energiniveau, hvis de er i stand til at udføre den. Motion har også en stor psykologisk effekt og giver dig følelsen af at tage ansvar for eget liv. Og så er der også stærke beviser for, at motion reducerer stress, hvilket ofte går hånd i hånd med depression,” forklarer Poul Videbech.
Læs også: Hvad er forskellen på stress og depression?
Han understreger samtidigt, at det er svært at måle en præcis effekt af motion på patienter med depression og angst, fordi vi som mennesker altid vil være forudindtagede:
“Det er ikke som medicin, hvor man kan give placebo til en kontrolgruppe. Hvis en patient selv tror på, at motion er den bedste løsning, vil de også være mere tilbøjelige til at reagere mere positivt på motion end fx terapi i et forsøg.”