Kokosfløde
Så er der godt nyt til alle laktoseintolerante. Kokosfløde er flødeskummet, alle kan tåle. Men husk, at det skal nydes med måde. Det er stadig lidt af en kaloriebombe.
Så er der godt nyt til alle laktoseintolerante. Kokosfløde er flødeskummet, alle kan tåle. Men husk, at det skal nydes med måde. Det er stadig lidt af en kaloriebombe.
Kokosfløde er en kaloriebombe og derfor noget, der skal nydes med måde som så meget andet godt. Men hvis man ikke tåler mælk og laktose, kan man snyde sig til alligevel at få “flødeskum”. Smart!
Brug kokosfløde i drinks som fx Pina Colada, en kop luksuskaffe, eller pisk det sammen med lidt æggehvider, så det bliver til skum.
Kokosfløde eller creamed coconut er den fede, cremede del af kokosmælken. Når du køber en dåse kokosmælk, så stil den i køleskabet et døgns tid. Herefter hælder du den vandige del fra, så der kun er det fede tilbage – så har du kokosfløde!
Kokosmælk light kan ikke bruges. Du skal gå efter den fuldfede kokosmælk og den skal være delt op i en flydende og en cremet del. Det er desværre ikke altid til at se uden på dåsen.
Prøv at undgå dem, hvor der er tilsat guargummi, som gør kokosmælken helt ensartet. Creamed coconut kan også købes færdigt i helsebutikker og på nettet, men vær opmærksom på, at der kan være tilsat sukker i nogle af dem.