Er proteinbarer ultraforarbejdede?
Proteinbarer ser måske sunde ud på overfladen – men ved du egentlig, hvad der gemmer sig i dem? Svaret kan overraske.
Proteinbarer ser måske sunde ud på overfladen – men ved du egentlig, hvad der gemmer sig i dem? Svaret kan overraske.
Ja, de fleste proteinbarer er med stor sandsynlighed ultraforarbejdede.
Hvis du læser indholdssedlen på en proteinbar, er den ofte spækket med ting som: emulgator, glycerol, polydextrose, maltitol og mange flere mærkelige ingredienser.
Har du noget af det i skabene hjemme i dit eget køkken? Eller ved du overhovedet, hvad det er? Højst sandsynligt ikke.
Det er faktisk en rigtig god måde at spotte ultraforarbejdede varer: De er nemlig ofte proppet med mærkelige ingredienser, du ikke kender, eller lavet med metoder, som du aldrig selv ville bruge i dit eget køkken.
Derfor er et hurtigt kig på de fleste proteinbarer tilstrækkeligt til at spotte, at du har et ultraforarbejdet produkt i hænderne.
Proteinbarer forarbejdes for at give dem en helt speciel smag, konsistens eller holdbarhed.
Men der er faktisk mere naturlige måder for dig at få lidt ekstra proteiner på.
Du kan spise et æg, lidt nødder og mandler, hytteost, kikærter eller andre mindre forarbejdede produkter, der har et højt proteinindhold.
Få svar på alle dine spørgsmål om proteiner – hvor meget du har brug for, hvornår du helst skal spise det, hvad du gør som vegetar og meget, meget mere her.
KILDE: Anne Tjønneland, professor og seniorforsker i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.