Hvis dine følelser omkring træning er gået fra at være brandvarme til at være halvlunkne eller måske ligefrem kolde, er du ikke alene.
De fleste af os starter en ny træningsrutine med at være høje på energi og motivation, men efter lidt tid er vi lidt for ofte for trætte, for travle, eller også lokker yndlingsserien mere.
Der er 7 mentale udfordringer, som størstedelen af os vil møde, når vi træner – og lærer vi ikke at tackle dem, risikerer de at sætte en stor kæp i hjulet på vores træning.
Heldigvis har vi allieret os med Janne Mortensen, som er sportspsykolog og ejer virksomheden Mental Motion. Hun deler her sine bedste tricks til at overkomme udfordringerne.
Ja, træning vil til tider føles hårdt og ubehageligt – det kommer du ikke udenom. Der er derfor heller ikke noget rigtigt “fix” her.
Du skal selvfølgelig undgå at sætte barren for højt, så du ikke knækker nakken på det, men derudover er du nødt til at acceptere og blive i ubehaget.
Mind dig selv om, at det er normalt og ufarligt – og at du faktisk gør noget rigtigt godt for dig selv.
Det er de færreste af os, der vælter i tid, men hvis du er oprigtig omkring at ville træne, er du nødt til at finde tiden. Det skal prioriteres, hvis det skal være langtidsholdbart.
Et helt lavpraktisk tip er at lægge det i kalenderen, så ingen forventer, at du er til rådighed.
Det sværeste i denne øvelse er formentlig, at du skal acceptere at give afkald på noget andet, når du siger ja til træning.
Læs også: Mette havde for travlt til træning – løsningen var overraskende nem
Den fejl, vi tit begår, er, at vi sætter barren for højt. Vi vil gerne træne længe og ofte, og lykkes vi ikke med det, “kan det også være ligemeget”.
Det er som regel mere bæredygtigt at starte i det små, så du opbygger en vane.
Af samme årsag er begynderprogrammer ofte ganske overskuelige – i nedenstående program træner du fx kun få minutter i den første uge.
Selvom du måske føler, at du sagtens kan træne mere, så prøv at holde dig til planen, så det fortsætter med at være sjovt og overskueligt.
Det er rigtigt fornuftigt at bruge lidt tid på at finde ud af, hvad din indre motivation til at træne er, men du må ikke forvente, at den altid vil være der. Sådan fungerer motivation simpelthen ikke.
Nogle dage kommer den bare ikke, og der er du nødt til at pakke tasken alligevel. Det er præcis som med alle andre ting, du gør i din hverdag, selvom du ikke altid er topmotiveret til det.
Du sidder fx formentlig heller ikke derhjemme om morgenen og venter på at blive motiveret til at tage på arbejde. Du gør det bare.
Det gode ved træning er, at du som regel har en superfed følelse i kroppen, når det er overstået – og den kan du glæde dig til.
Træning er formentlig blot et af mange gøremål i løbet af din dag. Nogle dage når du bare ikke i mål, og det er okay. Så pakker du bare tasken i morgen i stedet. Dit mindset må ikke være alt-eller-intet.
Vær overbærende og tilgiv dig selv, hvis livet på den ene eller anden måde kom i vejen.
Læs også: TEST: Er du stresset?
Vi mennesker tænker utroligt mange tanker – ofte er vi ikke engang rigtigt bevidste om dem.
Hvis du oplever, at bestemte tanker ofte får dig til at droppe træningen, så prøv at gå lidt på opdagelse i dem. Du skal så at sige være detektiv i dit eget system.
Nogle af dem findes der måske simple løsninger på. Føler du fx ikke, at du kan nå at lave aftensmad, hvis du skal træne, så kan en sund færdigret måske være svaret.
Tanker om, at det er hårdt, eller at du bare hellere vil ligge på sofaen, skal du øve dig på at lade være.
Du kan ikke styre, om de kommer, men du vælger selv, hvordan du reagerer på dem – og nu har du altså taget en aktiv beslutning om, at du gerne vil træne.
Den tid, du bruger på at træne, kunne du jo også bruge på at ordne vasketøj, arbejde eller være nærværende med dine børn. Men du skal være noget for dig selv, før du kan være noget for andre.
Pak den dårlige samvittighed væk, og bed gerne om hjælp til fx børnepasning.
Læs også: The mental load – fordel opgaverne, og få et godt parforhold